Let It Snow 2

11• Kulde & Pæne Toner

11 december. 2018. Tirsdag

Tay! <3:
Jeg håber det går fantastisk i Norge! Fuck det må være koldt, har ondt af dig!
Kommer og henter dig hvis jeg kunne. Husk! Jeg elsker dig!

Det var fem dage siden jeg sidst havde hørt fra ham, men denne besked redder det lidt. Og ja Tay, det må være koldt. Det er ikke bare koldt, det er fuldstændig som at være i en dybfryser, som tomatsuppe i en dybfryser.

Mine tæer dør snart i denne bidende kulde, det er ikke engang fordi at tre par strømper kan gøre det, nej. Der skal ti par til og tre flyverdragter med mindst fire par bukser indenunder. Så koldt er her.

Bare han dog kunne hente mig, hente mig, sætte mig på det næste fly og blive hos mig i de dage han skylder, de dage hvor jeg har været fanget her. Dog gør mine venner det bedre, mine venner som nu inkluderer Marcus.

Idag et det den 11. December. Der er nu tre dage til, at det præcist er 6 måneder siden, at Taylor spurgte mig om jeg ville være hans.

Og den dag skal jeg ikke tilbringe med ham.

Mit liv går ned af, som en cykeltur.

-

"Flyt dig fra mit skab!"

"Spørg pænt."

"Gu vel jeg spørge dig pænt din hjernedøde flodhest!"

"Men så må det blive et nej."

"Jeg hader dig!" Jamrer jeg opgivende, da jeg for tredje gang på to minutter har prøvet at fjerne Martinus fra mit skab, men er det lykkedes? Nej, for den irriterende dreng har gang på gang bare sendt mig et slesk smil og rystet på hovedet.

Han står bare der, med armene krydset hen over brystet lænet op af mit skab! Mit skab! Den irriterende møgunge. Jeg hader ham. Meget.

Dog er der en ting, som plager mig. Hvorfor opfører han dog sådan her? Jeg mindes ikke Martinus sådan her, sender alle et irriteret blik, sender alle et blik som kun siger fukc dig selv. Men jeg husker ham som et lidt bedre mennes-

Hvad fanden har jeg gang i?

Martinus har altid været sådan her, fordi han kan gå ud og fucke ham selv, hvis det overhovedet er muligt. Er det overhovedet det??

"Kom nu din havenisse!" Vrisser jeg.

"Spørg pænt."

"Nej, din forvoksede bjergged!"

"Så kommer du ikke hent til dit skab."

Jeg bider hårdt tænderne sammen, han skal fandme ikke bestemme hvad jeg skal og ikke skal, men jeg skal have mine skide musik bøger.

Noter rettere sagt.

"Flyt dig nu!"

"Hvis du spørger pænt."

"Vil du ikke please flytte dig?"

"Hvor sødt, lad mig tænke over det."

-

-"Næh."

-

Mine sokker sidder på mine ører og min jakke bundet rundt om mine ben, mens jeg løber rundt i et hus, der ikke er mit og skriger abe lyde, mens jeg griner så man skulle tro jeg ville dø.

Lige nu opfører jeg mig som en lille 4' årig dreng, der bare vil være på tværs. Forskellen er bare, at nu løber jeg rundt af egen fri vilje og glæde.

Og det er bestemt sjovt.

Jeg har brugt hele dagen efter skole med Johan, i et hus, der ikke er mit, men som de bestemt ville mene det er.

Brugt på at løbe rundt med største glæde.

🎅🏻🎅🏻
Så kom dette afsnit, fuuuck der er snart jul. Jeg glææææææææææder mig!
Gør i?