19 december. 2018. Onsdag.
"Av for satan!" Mumler jeg irriteret. Idag går jeg alene til skole. Når man lige umiddelbart kommer til huset skulle man tro, at skolen ville lige 167 kilometer væk. Slet ikke fordi det var det jeg troede. Neeeej. Pffft.
Nå, tilbage til sagen.
Men det gør det ikke, det ligger cirka 12 minutter på gåben væk fra skolen. Så her går jeg. I Norge, Trofors på vej til Granebarne Ungdomsskolen. fuck et liv.
Idag er heldigvis sidste skoledag inden ferien imorgen. Imorgen er det bare fire timers skolegang. Så er det juleferie. og så bliver det juleaften og så bliver det den femogtyvende og så sidder jeg på et fly på hjem. Hjem til U.S.A.
Ufrivilligt kan jeg mærke en lille trist følelse komme snigende, men jeg sparker den hurtigt væk. Sparkede den helt til Afrika.
Jeg hører nogle knasende skridt bag mig. Det er Martinus. Han går altid denne her vej også. Hvorfor fuck skulle jeg også lige vælge den her? Martinus skal ikke i nærheden af mig, for jeg kan mærke, at min hårde facade overfor ham snart falder sammen. Som et klodsmajor tårn efter, at den sidste brik er blevet hevet ud.
- Med et brag.
"Du undgår mig, ikke og's?"
Jeg stopper brat. Ikke på grund af det han sagde. Overhovedet ikke. Det var den triste stemning i hans stemme, som fik mig til at stoppe alle mine bevægelser. Selv min vejrtrækning.
Mit blik ryger ned mod den hvide sne. Fordi jo, jo jeg undgår dig Martinus Gunnarsen, men du skal ikke vide, at jeg er ved, at fucking tilgive dig for at være en idiot. Du skal ikke vide, at jeg så dum som jeg er, er ved at fucking tilgive dig for at pisse på alle mine følelser.
For jeg vil pisse på dine, men det kan jeg ikke.
Han tager to knasende skridt mere. "Hvorfor Martinus? Hvorfor?" Spørger jeg. Hurtigt før min stemme knækker i tusinde stykker "Hvorfor hvad?" Spørger han forvirret. Selvfølglig gør han det.
"Hvorfor fuck pissede du på alle mine fucking følelser dengang. Og nu går du bare rundt som en hjerneskadet idiot, som ikke tænker på fucking nogle!" Jeg vender mig rundt så jeg kan se ham. Se hans skuldre synke sammen og hans blik blive slået ned i jorden. Han ved det godt.
Han sukker: "Undskyld. Jeg ved det godt."
🎅🏻🎅🏻
JEG SAVNER AT KUNNE SKRIVE LANGE SØDE BESKEDER HER I BUNDEN TIL JER. De kommer snart, jeg lover.
For fuck jeg elsker jer! Hver og en!
#ikkeRettet
أنت تقرأ
Let It Snow 2
قصص الهواة•. Afsluttet. BEMÆRK VENLIGST! At dette er 2'eren til 'Let it Snow' Så det her er også en julekalender! #2018• Der er nu gået et år siden Almas jul i Norge og hun er nu næsten sytten år gammel. Alma lever stadig med musik i hjertet og hverdagen. De...
