22 december. 2018. Lørdag.
Igår var en mærkelig dag. Idag næsten normal. Og dog.
Jeg sidder i Norge, Trofors. I en seng med den største bøtte ben & Jerry's, som ikke er stor nok. Vil jeg bare lige hilse og sige. Jeg sidder her, mens sneen daler ned udenfor og jeg burde være ude og lege i den, men alligevel sidder jeg her og har ondt af mig selv. Meget endda.
Let, det er det ihvertfald ikke.
Jeg ville gerne være udenfor og dyppe hovedet i sneen, som en anden struds, men nej. Jeg ligger bare i min seng, propper mig is og lider af dumhed.
Hvad fuck havde jeg også lige gang i til den lorte fest? Og hvad fuck havde jeg gang i igår? Hos Martinus?
De fortalte mig om festen igår. Jeg var vidst gået ud i køkkenet sammen med en fyr ved navn Viktor? Tror jeg. Han havde vidst tilbudt at lave mig en drink. Som jeg jo så dum som jeg er havde taget imod.
Hvad skete derfor mig? Hvornår fuck begyndte jeg at tage imod drinks fra fremmede, ikke mindst liderlige fucking drenge?
Og den fucking idiot. Havde så puttet et eller andet shit deri, som absolut ikke er sundt at indtage og SKAL heller ikke indtages. Men alligevel kom det ind i mit fucking system.
-
"Kan du ikke bare blande dig udenom?"
"Nej."
"Kan du så ikke lade mig være?"
"Nej."
"Vil du så lige holde kæft."
"Egentlig ik."
Et opgivende suk undslipper mine læber. Irriterende nissenumse.
Her sidder jeg med min nissehue. Den tomme isbøtte, som var alt for lille og så kommer han brasende og insistere på, at jeg skal med ud i sneen. Næh hey. Det siger jeg jer bare. Glem. Det.
- Forevigt og altid.
"Jeg går ud når verden stopper med at prutte nissetis på mit liv." Svarer jeg og krydser armene trodsigt hen over mit bryst. Han griner et lavt grin. Fuck ham. Så han tror han bare kan komme her. Råbe op om, at jeg er en doven juleand og så grine af mig.
Skid med om det er mit hjem. Han skal ud. Jeg overgiver mig ikke.
Aldrig nogensinde. Først når jeg ligger i min grav, sammen med alle mine 52 katte, som alle er døbt Johan og Taylor i graven ved siden af mig. Så overgiver jeg mig. Eller måske.
Jeg overgiver mig i hvertfald aldrig.
Aldrig nogensinde.
-
"Lad nu være med at se så sur ud." Smiler han
"Jeg er ik sur." Vrisser jeg, mens jeg sparker til en klump sne.
Jeg overgav mig ikke. Hvis det er det i tror. - aldrig
Han kommer bagfra og lige idet jeg tror han vil kramme mig så giver han mig den største vasker. Så jeg fik sne helt ind i ørerne. Han bryder ud i grin og flygter. Klogt valg Martinus. Klogt valg.
Dog ville nr. 1 have været klogere.
🎅🏻🎅🏻
23. afsnit kommer ud før klokken: 23.23. Det lover jeg. Nyder i december ligeså meget som mig.
En eller anden hjælp. En Random dreng sender hjerter til mig.
#dræbmigikrettet
JE LEEST
Let It Snow 2
Fanfictie•. Afsluttet. BEMÆRK VENLIGST! At dette er 2'eren til 'Let it Snow' Så det her er også en julekalender! #2018• Der er nu gået et år siden Almas jul i Norge og hun er nu næsten sytten år gammel. Alma lever stadig med musik i hjertet og hverdagen. De...
