Let It Snow 2

7• 8. klasses dreng & fætter, kusine

7 december. 2018. Fredag

Nu var det jo saftevand igår, hvad bliver det så idag? Og svaret er enkelt. Ingenting. Jeg vågner og er ikke svøbt ind i et eller andet mærkeligt. Hvilket faktisk er en dejlig befrielse.

At vågne helt og aldeles normalt, eller vent.
Egentlig ikke. Jeg er i Norge. Igen. Alting er ikke normalt. Alt er faktisk helt unormalt. Og jeg kan ikke lide det, jeg vil have mit amerikanske normale tilbage.

Jeg elsker mine fine, trygge rammer i USA hvorfor så bryde dem??

Hvorfor bryde dem så groft ved at taget til Norge? Fordi jeg ikke har noget valg. Valget var ikke på min side, men på den gamle struds, som er fundet i en skraldespand og skraldespanden, der er fundet på havets fucking bund.

Jeg skal aldrig nogensinde lytte til den dame igen. Hun er forfærdelig.

-

"Flyt dig taber!"

Nej, det er ikke mig, der hverken er blevet kaldt det eller kaldt nogle det, men tværtimod den stakkels 8 klasses dreng, som bare gerne ville nå sin time, men i stedet blev mødt af den dummeste dreng på hele jorden.

Drengen hvis hjerne er på størrelse med en rosin, hvis ikke mindre.

"Rør mig aldrig igen, freak!"

Igen bliver denne 8 klasses dreng kaldt noget. Han er nu blevet trængt op af et skab med fire drenge omkring sig. Den ene, universets mest uintelligente dreng.

Da de skal til at gøre noget værre end bare ord træder jeg til. Som en super helt.

*Dramatisk heltemusik*

"Skrid af helvede til Gunnarsen!" Råber jeg. Mit blus er i kog. Jeg skubber mig forbi de fire drenge og står nu ved 8 klasses drengen. Jeg ikke har den fjerneste idé om hvad hedder.

Jeg træder et skridt frem og står kun få centimeter fra dem "Gå ud og find nogle på jeres egen størrelse, med en del held kan det være de også er lige så dumme som jer." Snapper jeg.

"Hvis det overhovedet kan lade sig gøre"

Min ryg er rank og min indre gryde koger og syder.

"Nu lader i ham fandme være! Sådan nogle fucking idioter!" Jeg nikker til drengen og han smutter væk med et taknemmeligt smil på læberne. Men så er der det andet problem, de fire idioter foran mig. De har alle et anstrengt udtryk i ansigterne.

Endelig åbner en af dem munden og siger: "Og jeg som troede du ikke havde attitude, hvad siger du til at vise mig den?" Hans kække smil er ikke til at tage fejl af. Jordens største hjernedøde fisk ved siden af ham derimod ser irriteret og surt på sin kammerat. Hvorfor ved jeg sgu ikke.

Martinus Fucking Gunnarsen står og knytter næverne fordi hans hjernedøde ven ville i bukserne på mig. Nu må han fandme stoppe.

"Med glæde" Svarer jeg med et flirtende smil. Hans øjne bliver store, men erstattes derefter af et endu kækkere smil. På nul komma to, har jeg svunget min hånd og givet ham en lussing så hele gangen runger.

"Min attitude, vil i ikke have. Det lover jeg jer."

-

"Hvis nu hele verden smeltede hvad ville du så gøre?" Spørger Oliver, der går som en lille fem årig og rækker tungen ud, for at fange de nedfaldende snefnug.

"Men det kan den jo ikke?"

"Lyseslukker!"

"Jeg siger bare det åbenlyse."

"Men hvad nu hvis."

"Men det kommer jo ikke til at ske"

"Hol nu op med det der!"

"Hvad?"

"At være en skide lyseslukker"

Jeg griner lavt og kigger på ham med et underholdt blik.

Da det er den syvende december er vi på vej 'hjem' for så, at Olivers fætter og kusine skal komme over og være der lig indtil mandag morgen, det åbenbart en tradition. Oliver ser ikke ud til at glæde sig synderligt meget. Gud vide hvorfor.

-

Og nu ved jeg hvorfor Oliver ikke glædede sig.

Hans fætter især, er udfra hvad man kan se et stort vindermenneske. Eller også er det Oliver, som er, men bare bliver bidt i røven af det.

Fordi Olivers fætter, som i øvrigt har navnet Stian, norsk ihvertfald, men Stian er bedre til alt. Bedre end Oliver til alt. Jeg kan tydeligt se at dette piner Oliver.

Hver gang Stian, Oliver eller nogle andre laver et eller andet, så er det altid Stian, der er bedst. Altid ham.

Hans kusine, som hedder Idunn, er ikke ligesom Stian, men mere en pralhals. Hun kan finde den mindste ting og gøre det til hendes absolute thing.

Så Olivers 16'årige fætter og 14'årige kusine er ikke just, den største succes.

-

Karina er henrykt over at have Stian og Idunn på besøg.

Det kunne også ses på maden. Menuen var enorm. Der var mad over det hele. Lækker mad vel og mærke.

Ligenu ligger jeg i sengen med en god skål slik og chokolade og ser film.

I Norge.

Trofors.

- Langt væk fra mine to kæreste.

🎅🏻🎅🏻
Haaaaaalllløøøøøøjjjj.

Hvor er det vildt vi har den 7. december, og det er fredag! Jeg skal bare total julehygge, med verdens største skål slik, men vent nej! Det kan jeg ikke, for jeg skal spille håndbold kamp, EN FREDAG AFTEN!
MIIIT SLIK VENTER JOOO
*græder mentalt over denne meget triste situation *