Let It Snow 2

3• Genforening & Beskeder

3 December. 2018. mandag

Alle hader Mandag gør de ikke? Denne her mandag hader jeg godt nok lige en tand mere. Mandagen hvor alting skal på plads. Mandagen hvor jeg rigtigt skal finde ud af hvem min nye 'familie' er og hvad der er sket. Hvilket faktisk ikke er det vigtigste. Jeg vil helst bare hjem til Taylor og mærke hans bløde hånd i min.

Mandag. Er. Noget.pis.

Mit hår ligner lidt mere lort idag. Mine rander under øjnene er lidt større idag. Og alt er bare noget pis, men jeg skal være sød ved Karina og Wilhelm. Der er også Oliver, men han er bare ikke ligesom Johan. Overhovedet ikke. Oliver er forresten Karina og Wilhelms 16'årige søn.

Fedt. Han har overhovedet ikke snakket til mig. Jeg tror han er ny. Kom måske til skolen da min tur til Norge var forbi?

Charmerende ikke? Det syntes jeg da. Der er intet der siger velkommen til som en muggen teenager der holder sig for sig selv og ikke snakker med andre. Det kan jeg da ikke være alene om, vel? Nå, ligemeget det er kun en måned.

-

Ligesom sidste år, skal jeg jo også i skole. Wuhhuuu, sarkasme kan forekomme, men jeg har tænkt mig at spørge Karina om jeg ikke kan får nogle flere musik timer. Da min skolegang ikke behøver være ligesom de andres. Da jeg er udviklingsstudent. Igen.

Jeg nåede lige at fylde skabet op med tøj igår før jeg faldt om i sengen. Jeg rejser mig fra den ellers så bløde seng, og går ud på badeværelset, der fucking 9 timers forskel fra LO's Angeles og Trofors. Mit hoved er en fucking rutsjebane, jeg hader jetlag, jeg er dog efterhånden ved at have prøvet det utrolig mange gange.

Alligevel rammer det sgu hårdt.

Ude på badeværelset putter jeg lidt vand i ansigtet. Ellers gør jeg bare det man nu gør på et badeværelse. Jeg behøver vel ikke uddybe mig vel? Det tænkte jeg nok.

Mit outfit idag består bare af et par sorte jeans og en sort lacoste sweater.  Jeg sætter håret op, da jeg har det bedst med det.

-
Nedenunder sidder Wilhelm og Oliver, mens Karina står og laver kaffe. Det er typisk som kvinderne altid skal arbejde. Jeg ser Karina kæmper lidt med at få det hele båret over, så jeg skynder mig derover og griber nogle skåle som jeg sætter på bordet. Karina giver mig et varmt smil.

Hun minder meget om Lisette.

Jeg savner familien Frandsen. Johan, Lisette, Hans og selvfølgelig CHICO! Den hund er værd at ofre sin lillefinger for! Og jeg og min lillefinger er altså rimelig meget soulmates, så det er en stor ofring!

Naja sagde altid: De vil ikke andet end at såre dig, men hvis du ikke viser dem din sårbare sidde. Så styrer du dem.

Nu ved jeg hvad hun mente. Hun sårede Johan. Hun havde også sig selv indblandet i den sætning. Hun vidste ikke sin sårbare side, hun brugte den.

Gud den tøs er at smadre for sin lillefinger.

-

Morgenmaden er gigantisk altså det er vanvittigt. Der er æg og bacon. Jeg drejer hovedet og kigger ned til den anden side. Der. Er. Freaking. Mini. Pandekager!! MINI PANDEKAGER. Hvem elsker ikke mini pandekager?!

Oliver har stadig ikke sagt et ord til mig, men ved i hvad? Det er fint. Han er bare en skide røvhulsagtig teenager, der ikke vil hjælpe sit nye 'familiemedlem'
-

Tay<3:
Jeg ville bare ønske dig en god ikke-almindelig skoledag!<3
Love you!

Mig:
Aww! Hvor er du dejlig! Taaak. Miss you.