Maddison

THREE

Maddisons synsvinkel

Jeg vågner ved lyden af en masse mande stemmer. Jeg spærrer mine trætte øjne op og en følelse af irritation spredes i min krop. Jeg tager hurtigt min kanin sutsko på og tumler ned af trappen. "Gider i godt dæmpe jer li..." jeg når ikke at afslutte min sætning da jeg ser en flok drenge på ca. 15stk i mit køkken. De har alle football jakker på og kigger akavet på mig. Jeg stivner af flovhed da jeg ser Brandon. Han kigger på mig med et smørret smil og da jeg så endelig for øjenkontakt udstøder han et grin. Jeg kan bare forstille mig hvad han nok tænker. Stakkels lille freshman i sine kanin sko og lyserøde shorts. Hendes rodede hår og sorte render under øjnene... jeg kommer til mig selv og nærmest løber tilbage på mit værelse. Pinligt.

Jeg beslutter mig for at gære alt hvad jeg kan for at glemme hvad der lige skete. Jeg finder et Par sorte skinny jeans og en sort langærmet, tætsiddende trøje frem og tager det på. Derefter børster jeg hurtigt mit hår og en lille bitte smule makeup.

Da jeg er helt færdig med alting og skal til at gå tager jeg mod til mig og træder ud af mit værelse. Jeg kan stadig hører latter og en masse snak, men altså jeg SKAL jo i skole. Jeg går forsigtigt ned af trappen så de ikke skal høre mig. Jeg er nu kommet til den sværeste del, at komme hen til hoveddøren kræver at man går forbi køkkenet... jeg retter ryggen og går selvsikkert forbi. Intet. Ingen kommentarer eller blikke. Pyha...

Jeg tager sko på og træder ud af døren da det går op for mig at bussen allerede er kørt... igen.

Jeg åbner igen døren og går forsigtigt ind til køkkenet. Jeg står passivt og venter på at folk lægger mærke til mig. Det sker jo ikke lige naturligt. Jeg rømmer mig og alle kigger op på mig. "Kan du... køre mig i skole?" Spørger jeg akavet min bror. "Jeg kan ikke vare gå maddi..." svarer han og ruller med øjnene. Jeg sukker og læner mig op ad dørkammen. Han kigget spørgende på mig. "Bussen er allerede kørt, så jeg skal vist ikke i skole idag..." begynder jeg. Han trækker på skuldrene og fortsætter med at snakke. "Jeg må nok se at komme af sted" konstatere Brandon. Jason kigger irriteret på ham. "Drop det!" Siger han truende hvilket gør mig nysgerrig. Brandon krydser armene og kigger Jason selvsikkert i øjnene. "Slap nu man, Vi skal jo først møde om en time..." siger en afrikansk dreng med de flotteste krøller! "Ja, men jeg har lovet at hjælpe Bella med noget, såh..." fortæller Brandon. "Fint!" Svarer Jason hårdt. Brandon går hen til døren og river den op. Jeg kigger undrende på han og han nikker mig over til ham. "Jeg kan ikke vente mere, jeg går..." siger jeg og vender mig om. Jeg går over mod Brandon som smiler charmerende til mig. "Skal du have et lift i skole?" Spørger han og vifter med bilnøglen. Jeg nikker og følger med ham ud i bilen.

Stemningen i bilen er akavet og der er helt stille.
"Hvem er Bella?" Spørger jeg og bryder stilheden. "Min kæreste..." fortæller han. Jeg nikker forstående og kigger ud af vinduet. "Skuffet?" Driller han. "BIG TIME!" Joker jeg og griner. Brandons helt vild sød og sjov og han beholder mig slet ikke som en 3år yngre lille skid. "Kommer du til kampen idag eller skal du lege med Barbie dukker?" Spørger han. Sagt lidt for hurtigt. "Jeg leger ikke med Barbie dukker..." mumler jeg. "Så siger vi det..." svarer han og tror ikke på mig. Jeg ignorere det faktum af at han faktisk er en kæmpe idiot lige nu. "Men ja, jeg kommer..." svarer jeg. "Måske endda som cheerleader..." siger eg igen for sjov. "Held og lykke med det..." svarer han. Han laver ikke sjov venner...

Jeg træder ud af bilen og takker ham for liftet. Jeg kan stadig nå til engelsk uden at komme for sent hvis jeg skynder mig. Jeg hår med raske skridt ind i skolen og roder i min taske imens. Jeg mærker noget koldt og flydende ramme mig k ansigt og jeg for det største chok. "Ups!" Siger Jessica. Jeg kigger op på hende led sårede øjen. Uden at sige noget lukke reg min taske og løber ind på toiletterne. Jeg sætter mig på et af toiltterne og begynder at tudbrøle. Det er ikke en stor ting at få en milkshake i ansigtet, men hvis det er sådan her highschool er tror jeg ikke at jeg kan klare det 4år... jeg har ingen venne tog det er som om at i det sekunder jeg træder ind på skoen ser folk mig kun hvis de vil skade mig, Ellers er jeg vare usynlig. Da mit ansigt bliver klistret beslutter jeg mig for at vaske milkshaken væk. Jeg åbner døren og stiller mig hen til vasken. Meget af milkshaken er gledet ned til mit tøj og jeg er utrolig glad for at jeg har helt sort tøj på, men det er dog meget klistret. Døren bliver revet op og 2 lidt ældre drenge kommer ind og kigger ovarraskek på mig. "Hvad? Har i andrig set en pige med milkshake ud over hele ansigtet?!" Spørger jeg aggresivt. "Oh Jo, bare ikke på drenge toilettet..." svarer den ene og de bege bryder ud i grin. Mine øjne bliver igen våde og jeg kan mærke at den her dag ikke bliver særlig god...

Mandag?!!?!!

Jeg har klamme, dumme, kedelig fag hele dagen!🙄

Synd for Maddison, Huh?

Husk at stem, dele og kommenter!❤️