Maddison

FIFTEEN

Maddison's synsvinkel

"Hvor er duuuu?" Skriver jeg til Daniel i færd med at gå mod kantinen.
Jeg hører noget råben fra kantinen og bliver hurtigt meget interesseret. Jeg sætter farten lidt op og ser en menneskemængde blokere hvad end der sker. Jeg stille mig på tær, men kan intet se. Jeg prøver finde er lille hul og kigge igennem. Intet. Jeg maset mig til sidst igennem, trods uhøfligheden.

Min hjerte springer et slag over og jeg fuldstændig stivner. "JASON!" Råber jeg så højt jeg kan, men det er nytteløst. "Jason stop!" Råber jeg igen. Da han tydeligvis ikke reagere vælger jeg at løbe ind og prøve at stoppe ham. Da jeg skal til at tage fat i Jason bliver jeg hurtigt hevet tilbage. Jeg vender mig og ser brandon. "Hvad fanden i helvede, brandon!" Starter jeg. "Stop ham!" Råber jeg. "Han fortjener det" mumler Jason. Heldigvis kommer sportsidioternw til undsætningen og trækker Jason væk. Der når jeg endelig at se hvem han gik så meget amok på. En blodigt, men aligevel smukt ansigt viser sig. "Alec!" Råber jeg. Brandon greb holder mig fast, men jeg formår at kæmpe mig fri. "Jeg løber hen imod Alec og kigger ham bekymret i øjnene. Han tører han tører svagt blodet der løber fra hans væk uden at bryde kontakten. Jeg kigger stadig chokeret på ham. Hvad fanden skal jeg sige? Og hvordan kunne Jason overhovedet finde på at gøre sådan noget. "Alec..." mumler jeg såret. Han vender sig om og går. Bare sådan. Uden videre. Uden at sige et eneste ord eller trække en eneste mine. Jeg opgiver og vender mig mod Jason. Han står ca. 3m fra mig og retter på sit tøj. Han kigger op og fanger mine øjne. "Hvorfor!" Råber jeg. Vi står stadig omringet af elever. Han kommer gående vredt hen imod mig. Uden at sige noget tager han fat i mine arme og trækker mig ud af kantinen. Brandon følger kejtet med i hælene på os. "Slip mig, Jason!" Siger jeg aggressivt, men for ingen reaktion. "Jeg kan altså godt gå selv, jeg er ikke 5 år gammel!" Råber jeg. "Så lad vær med at opfør dig som en!" Råber han voldsomt og stopper op. Jeg har virkelig aldrig set ham så sur. Altså det er slemt. Sådan rigtig slemt. Altså rigtig, rigtig slemt. Sådan blodårer springer ud af halsen på ham slemt. "Hvad mener du med det?" Svarer jeg lidt mere stille, me hiver tilgængel min arm til mig. "Tror du ikke jeg ved hvad du render og laver med Alec, hva? Tror du jeg dum Maddison? Tror du ikke at jeg Lan finde ud af når fucking render rundt pg leger luder junkie?!" Råber ham i ansigt på mig. Han er helt rød i hovedet og hvis jeg skal være ærlig skammer jeg mig lige nu. For det første ved jeg ikke hvordan han ved de her ting, men værst af alt var Jason lige pludselig sød og omsorgsfuld og så kommer det her pis? Hvorfor? Hvorfor lige mig? Hvorfor kan mit liv ikke være en dans på roser som alle andres på den fucking lorte skole?

Jeg træder tilbage og kigger såret på Jason. En tårer triller pg jeg kan virkelig ikke mere. Jeg vil bare gerne væk.

Jeg tører hurtigt min tårer væk pg tager en dyp indånding for ikke st bryde ud i gråd. "Jeg kigger kort på brandon som står og kigger bekymrer på os. "Um... har du noget imod at køre mig hjem?" Spørger jeg stille brandon. Han kigger kort på Jason som nu står på den anden side af gangen med vægge hænder på skabene. Han knytter din næve og banker den ind i skabet. Jeg for er chok og kigger derefter på Brandon. Han nikker og sammen går vi mod parkeringspladsen.

Jeg sætter min ind passagersædet, Og tager mig selv i at ryste, og Brandon sætter sig ind ved siden af mig. Han sætter sig ved siden af mig og tager en dyb indånding. "Maddison-" begynder han men afbryder sig selv. "Hvad?" Siger jeg. "Ik noget" han starter moteren. "Jo" siger jeg og hæver stemmen. "Tænk dig om næste gang" svarer han stille. Han træder på speederen pg hjulene begynder at dreje. Jeg har intet at sige, for han har jo ret? Han har ret i alt. Både Brandon og Jason har ret i alt.

Brandon's synsvinkel

Wow. Jeg ved godt at maddison pg jasons forhold ikke er tip top, men det her er jo bare langt ude. Det værste er nok at Maddison stadig ikke fatter at Jason bare prøver at hjælpe hende. Men hun er trods alt også kun 15år gammel. Ung og naiv. Hun træffefe nogle dumme beslutninger igår, som kunne havde været lige frem livsfarlige. Hvor tit hører man ikke lige om unge der tager overdosis af stoffer og falder døde om med det samme?

Jeg besluttede mig for at fortælle maddison at hun skal tænke sig om. Det ved hun nok godt allerede, men det er bare for at understrege at det hun gjorde virkelig ikke er okay.

Min telefon vibrerer da jeg vi er ved et lyskryds.

Jason: Hold øje med Maddison.

Står der kort. Jeg kigger Over på hende. Hun kigger ud af vinduet. Jeg har faktisk lidt ondt af hende. Hun må jo have en grund ik? Hun må jo have en grund til at gøre alle de dumme ting som hun gør... ik?

"Tak" siger hun kort da vi ankommer. Jeg stiger ud af bilen og går med hende til hoveddøren. Hun fumler med en nøgle og taber den faktisk også et par gange. Jeg bukker mig ned for at samle den op. Endelig for hun døren op og vi træder begge ind. Jeg tager mine sko af ved døren "hvad har du gang i" afbryder Maddison mig. Jeg fortsætter ind af svare hende. Hun himler med øjnene og løber op ad trappen.

IKKE RETTET

SÅÅÅH DET VAR DAGENS DRAMA

SES FRIEEENDS