FIVE

4.5K 70 12
                                    


Maddisons synvinkel

"Godmorgen!" Råber læren begejstret ind i lokalet. Jeg kigger op og en ung kvinde viser sog. Hun har brede hofter og en lille talje. Hendes jeans er sorte hun har en sweater fra Tommy Hilfiger på. Hendes hår et tykt og bølget og hun har et kæmpe smil i ansigtet. "Mit navn er Jess og jeg er 25år gammel" fortæller hun og bumper papirerne ned på bordet.hun sætter sog smilende i den store lærerstol og sætter benene krydsede på kartereret. "Lad os starte ud med en gruppe opgave, i skal lave en fremlæggelse om et selvvalgt emne!" Siger hun og roder i papirerne. Hun finder en seddel og hænger den op opslagstavlen. "Grupperne!" Siger hun banker pegefingeren ind i seddelen. Hun sætter sog tilbage i sin stol og nogle få elever begynder st gå op og kigge seddelen. Jeg bliver siderne oh kigger kejtet ned i bordet. Flere og flere elver går op og nogle af dem begynde Rohde at råbe navne op. Mange finder sammem og da der kun er få tilbage går jeg op.

Maddison + Daniel

Jeg kigger rundt i rummet og alle er væk undtagen en dreng som sidddef nede i højre hjørne med sin telfon i hånden. Han kogger op og jeg for kort øjenkontakt med ham. Han rejser sig, går hen imod mig og rækler hånden frem. Daniel birgham. Siger han. Jeg tager imod hånden. "Maddison Lake" svarer jeg tøvende.

Vi sætter os ved den store trappe som normalt strømme med elever, men da alle er til time er her ingen. "Hvad vil du fremlægge om?" Spørger jeg stille og kigger ned i jorden. "Har du virkelig tænkt dig at lave opgaven?" Griner han. Jeg er lige nu både overrasket og flov på samme tid. Jeg kigger ned i mine hænder uden at svare. "Fortæl mig noget om dig selv..." begynder han. "Uhm... jeg hedder Maddison og er 15år gammel?" Svarer jeg. Han kigger forventnings fuldt på mig. "Det var det.." sige jeg som svar til han blik. Det er sandt, jeg er virkelig slet i så spændene... "noget som jeg ikke ved... har du nogen søskende, er sine forældre skilt, hvilken skole gik du på før..." svarer han. Jeg sukker og prøver at finde på Noget sol faktisk er spændene i mit liv. "Jeg har en bror, mine forældre er ikke skilt og jeg gik på Davenport" siger jeg og nikker ubevidst. "Wow... du er virkelig ikke god til at fortælle om dig selv, jeg får ud fra du ikke har mange venner?" Spørger han. Jeg nikker. "Okay... mit navn er Daniel, jeg er 16år gammel og... jeg er... bøsse" fortæller han. Jeg kogger overrasket på ham. "Virkelig?" Smiler jeg. Han nikker stolt. "Fedt nok" svarer jeg. "Hvad med dig, Maddison. Har du kæreste på?" Spørger han giver mig et blidt skub. "Singleeeeee!" Griner jeg. Han griner med og kigger beundrende på mig. "Okay, okay. du behøver ikke at tigge, jeg skal nok være sin ven" joker han. "Tusind, tusind tak! Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle stille op hvis ikke du ville være min ven!" Griner jeg. "Vi ses til frokost" siger han og efterlader mig på den store trappe. Snart begynder sangene at strømme med elever igen og jeg skynder mig at gå tilbage i lokalet.

"Og han var ligesom 'det er ikke som det ser ud!' Men jeg var bare færdig med ham" fortæller Daniel, men jeg lytter ikke rigtig. Det eneste jeg har i tankerne er hvor skåd skolens mad er. Jeg skubber salaten væk og kigger rundt i kantinen. "Ved du hvad vi skal?" Siger Daniel og tager mine hænder. "Vi skal med på cheerleader holdet!" Hviner han. Jeg nikker akavet og laver store øjne. Det samme cheerleader hold som Bella og brandons kæreste er på? Nej tak!

"Hvad med... football holdet!" Svarer jeg og trækker mime hænder. Han bryder ud i latter. "Det tror jeg ikke!" Griner han. Jeg ruller mine øjne og rejser mig. "Jeg skal så meget ikke på cheerleader holdet!" Siger jeg, smider min mad i skralde Spanden og marchere ud af kantinen med Daniel i hælende. "Så gør jeg det alene!" Tåber han og prøver at følge med. "Okay..." svarer jeg uden at kigge tilbage. "Du kommer ved og støtter mig?" Siger han og stopper op. Jeg sukker og vender mig om. "Desværre, jeg har football prøve jeg skal til" svare jeg og går videre.

Kort kapitel, men jeg syntes at det ville være passende at stoppe her.

Ved godt er jeg LORT til at opdatere og det må i virkelig, virkelig undskylde.

Husk at stem, del og kommenter!❤️

MaddisonWhere stories live. Discover now