Maddison

SEVENTEEN

Billede af Alec^

Maddison's synsvinkel

Jeg åbner døren og sætter mig ind i passagersædet. Brandon kigger ikke engang på mig. Han begynder bare at køre. Hans udtryk er koldt og hårdt og jeg kan tydeligt se at han spænder kæben.

Han stopper bilen ved mit hus. "Hvis nogen spørghar vi været ude og spise" siger han koldt. Jeg nikker og stiger ud af bilen. Jeg kan virkelig mærke at Brandon er sur på mig. Jeg kigger tilbage og ser at bilen stadig står der. Jeg overvejer kort om jeg skal gå tilbage, men vælger bare at fortsætte. Hvorfor begynde på alt muligt lort og gøre det hele værre? Da jeg kommer hjem sidder mor og far i stuen. De ignorerer mig, hvilket jeg faktisk er meget glad for, da jeg ligner en luder. Jeg løber op på mit værelse pg tager hurtigt det hele af. Jeg hopper  i en t-shirt kjole og binder mit hår op i en rodet knold. Derefter løber med i stuen og hilser på mor og far.

"Hej skat" begynder mor. "Kom og sæt dig her" siger hun og rykker lidt væk fra far så jeg kan sidde mellem dem. "Hvor har i været?" Spørger jeg og smider mig i sofaen. "Vi har været til samtale med jeres inspektør" starter han irriteret. Jeg kigger bekymret på ham. "Vidste du godt at Jason kom op og slås?" Spørger han. "Nej..." lyver jeg. Jeg vil ikke udspørges yderligere og afslører mig selv i et eller andet lort, så derfor vælger jeg at lyve. Slåskampen var trods alt kun på grund af mig, men det behøver mor og far ikke at vide. "Ja, det var åbenbart et eller andet med noget football..." siger mor usikkert. "Men det ligner ikke Jason" begynder far igen. "Jah, synes du ikke det er lidt mærkeligt?" Svarer mor. Hele scenariet kører rundt og rundt i mit hoved flere gange. Hvordan Alec lå på jorden helt blodig og hvordan Jason næsten kunne have dræbt ham. Det gjorde faktisk lidt ondt at se på. Og Brandon, som bare stod passivt og kiggede på, shit is not okay....

"Maddi! Maddison!" Gentager far. "Hv, hva?" Stammer jeg.

"Har du lyst til is?" Spørger mor som var det, det mest indenlysende. "Okay?" Svarer jeg forvirret. Hun går ud i køkkenet og kommer ind lidt senere med 4 magnum ispinde. Hun rækker far en og mig 2. "Gider du ikke gå til Jason med den?" Spørger hun. "Han har lavet lektier siden vi kom hjem, han fortjener en pause" siger hun. "Uhm? Is? Til Jason?" Begynder jeg. Mor kigger strengt på mig og krydser armene. "Okay, men når jeg kommer op og slås på skolen, så forventer jeg også en is" mumler jeg og løber op ad trappen.

Jeg river døren til hans værelse op. Han sidder ved sit skrivebord og laver noget på sin pc. Jeg går ud fra at det er de såkaldte "lektier". Han kigger kort på mig, men så ned igen. "Is..." siger jeg stille. "Ellers tak" svarer han kort og koldt. Jeg træder ind og lukker døren efter mig. "Jason..." begynder jeg. "Jeg... ved godt at det jeg gjorde var dumt, me-"fortsætter jeg. "Coke, Maddison?" afbryder han. "Og Alec, virkelig?" Fortsætter han. "Du har kun gået i High School i få uger og du er allerede helt fucked op" siger han stille og himler med øjnene. "Alec er ikke som du tror..." begynder jeg. Han rynker brynene. "Og hvad mener du med det?!" Spørger han surt og irriteret. "Ikke alle er perfekte" svarer jeg. Han kigger forvirret og surt på mig på samme tid. "Hvad fanden ser du i ham?!" Råber han, men dæmper hurtigt stemmen igen så mor og far ikke skal høre det. "Du forstår ikke..." afslutter jeg og går. Jeg gider ikke de her diskutioner som ingen leder hen. Det er dumt og spild af tid, vi bliver aligevel aldrig enige. "Hey Maddi!" Når han lige at råbe. "Jaer?" Svarer jeg. "Hvis han nogensinde gør dig noget, så er han en død mand" siger han. Jeg ruller med øjnene og går ned ad gangen. Jeg kan ikke lade vær med at smile lidt for mig selv, det egentligt ret sødt. Måske løser tingene sig aligevel? Måske kan jeg både være venner med Alec, og have er godt forhold til Jason. Jeg kan dog ikke lade vær med at tænke på Brandon. Jeg kan forstille mig hvor frustreret og bekymret han havde været da jeg stak af. Jeg skammer mig virkelig over min opførsel og over hvor egoistisk jeg har været. Brandon har faktisk været virkelig god mod mig, selvom han ikke har behøvet det og jeg faktisk ikke har en eneste indflydelse på ham, men aligevel vælger han at bruge tid og kræfter på mig. Det mindste han fortjener er et tak, og det skal han få.

Haaaaa, Ummmm?

Tak for kommentarerne❤️

Del MEGET gerne denne historie.

Gå ud og leg med dine venner (hvis du har nogen hehe...)

IKKE REDIGERET