TWENTY-EIGHT

1.8K 35 4
                                    


Maddison's synsvinkel

Så mange spørgsmål, men så få svar. Der sker så skide mange ting for tiden, men jeg er ikke 100% afklaret med noget af det.

Jeg sidder alene på gulvet i gangen foran hoveddøren. Her er helt stille og ensomt og kedsomheden har ramt mig hårdt. Brandon har virkelig overrasket mig. Han plejer ikke at tage mit pis på denne her måde, det gør faktisk lidt ondt at han er sådan. Jeg kunne tydeligt se vreden i hans øjne. Han hader mig, det er jeg sikker på, hvorfor skulle han ikke hade mig efter jeg kommer vandende ind i en hård tid og kræver hans opmærksomhed. Jeg rejser mig op og åbner forsigtigt døren. På en eller anden mystisk måde hører han det og kommer løbende ned. Han skal til at sige noget da jeg hurtigt afbryder. "Jeg venter på ham udenfor" siger jeg koldt. Han nikker og kommer ned til mig. Jeg træder ud af døren og sætter mig på trappetrinnet. Han sætter sig ved soden af mig og støtter hovedet op ad gelænderet. "Undskyld" mumler han. Jeg løfter et bryn og kigger ligeud ud i luften. "Du har ret" svarer jeg efter lidt tid. "Jeg bliver nødt til at tage mig sammen" siger jeg.

Jason kører ind i indkørslen og træder ud af bilen. Jeg rejser mig hurtigt op og går hen mod ham. Han kigger skuffet på mig og gør tegn til at jeg skal sætte mig ind i bilen. Jeg sætter mig hurtigt ind i forsædet. Jason går over mod brandon og sætter sig der hvor jeg sad før. De snakker i et godt stykke tid. Jason ser udmattet ud, og er også lidt fraværende. De laver er "bro" kram og går hver til sit.


Da vi er ankommet kører han bilen ind i garagen. Jeg skal til at åbne døren da han låser den. Jeg sukker dybt og smider mig tilbage i sædet. Han har haft hele køreturen til at skælde ud på mig, og så vælger han at gøre det nu!

"Det er sidste gang, jeg siger det her. Det er sidste brandon siger og det er sidste gang nogen siger det" begynder han. "Drop den der rebelske attitude, Maddison. Du kommer ingen vegne" begynder han. "Du kommer til at miste alle. Brandon. Alec. Mig!" Siger han og kigger bedende på mig. "Hvorfor skulle jeg være bange for at miste brandon?!" Siger jeg fornærmet. "Jeg ha-" siger, men bliver afbrudt. "Hvis ikke han betød noget for dig, havde du ikke gjort det du gjorde. Han fortalte mig alt, Maddi, men du skal virkelig arbejde på dit temperament og attitude!" Fortsætter han. "Jeg siger det for din egen skyld" Afslutter han og låser op for dørene. Jeg læner mig hurtigt over og låser dem igen. "Jeg har forstået..." nikker jeg. "Men Jason... vil du ikke nok.." begynder jeg. Jeg sukker dybt prøver desperat at finde et ord. "Du kan ikke kontrollere mit liv" siger jeg med en rolig tone. Han sukker opgivende og nikker. "Regler" begynder han.

Jeg smider mig udmattet i min seng. Det kan gost være at jeg er vågnet for 2 timer siden, men alt idag har bare været udmattende. Jeg har ingen andre planer end fortnite og chokolade. Sådan SKAL min dag være. Jeg gider ikke skulle til at tage tøj på og... du ved... bruge mine ben...

Fortnite frustrer helvede ud af mig. Jeg ikke dårlig, men jeg er heller ikke lige den bedste. Hvis jeg jeg havde mit halve kg chokolade ville ingenting fungere.

Det banker stille på min dør, men jeg har ikke tiiid! Jeg er lige pt. Top 3 og jeg skal vinde, kost der hvad det vil!

"K-kom ind!" Råber jeg og fokusere på mit spil. Top 2?!

Kdkdidkdkwlwlsl jeg dør. Jeg kan ikke snakke med Jason lige nu. Det kan jeg ikke. Jeg bliver nødt til at vinde, og intet skal stå i vejen for det.

Han træder ind og kigger skeptisk på mig. "Hvad vil du?!" Råber jeg irriteret og fjerne ikke mit blik fra skærmen. Han går direkte hen imod mig og tager fat i min bærbar. "Hvaaad?!" Udbryder jeg. "Uhøfligt" svarer han kort. "Men jeg havde haaaam!" Brokker jeg mig. Jeg himler med øjnene og putter min bærbar på bordet.

"Jeg skal være sikker på at du forstår" siger han og kigger bed på mig. "Jeg forstår. Ingen stoffer. Ikke mere en 4 genstande. Ingen drenge. Ingen sex og du skal til en hver tid vide hvor jeg er... jeez!" Svarer jeg. "Godt Maddison" smiled han. Han vender sig om og går mod døren. "Hey Maddi" siger han og vender hovedet. Jeg kigger nysgerrigt på ham. "Jeg stoler på at du ikke lyver for mig" fortæller han.

"No worries!" Svarer jeg.

Im obsessed!!!!😱
Foooortniiite

Jeg føler at det er 30år siden jeg sidst opdaterede, MEN VENNER!
Jeg skal snart i skooole😭

Ikke rettet

Auf Wiedersehen👋🏼👋🏻👋🏿

MaddisonWhere stories live. Discover now