Maddison

NINETEEN

Billede af brandon^

Maddison's synsvinkel

Jeg skal til at træde ud af toilet kummen da jeg hører døren ude til gangen gå op. Det er ikke noget der normalt ville stoppe mig, men jeg kan tydeligt hører hvem det er. Det er ingen andre på hele skolen der hår med sådan nogle hæle. Efter kort tod bryder en af pigerne id i gråd og jeg opdager hurtigt hvem. Bella... "hvordan kunne han sige sådan noget?" Græder hun. Hun lyder meget oprigtig og i et plit sekund har jeg faktisk ondt af hende. "Ik tag dig af ham søde..." trøster hendes veninde. Jeg er ret sikker på det kun er dem der er til stede. "Han er så kold!" græder hun. "Hvordan kan han sige sådan noget om sit eget barn!" Tid brøler hun. Mit hjerte står stille. Hvad? Hvem? Har Bella et barn? Og hvem er den såkaldte "han" som hun hele tiden nævner. Er der Brandon? Er det en af sportidioterne? Eller er det lige det jeg frygter? "Og den lille lort" snøfter hun. "Hun skal ned med nakken!" Siger hun truende. "Hvad med jas-Jason?" Stammer den anden person. Jason? Kunne Jason være faren. "Hvis Jason ikke kan holde styr på sin søster, bliver vi jo nødt til at gøre det" siger hun. Jeg synker en klump, hvad fanden har jeg med det her lort at gøre, nårh jo.... jeg smiler lidt, men er hurtigt tilbage i den forvirrende situation. Jeg er virkelig forvirret. Hvem er faren?!

Altså jeg har mine mistanker. Den første er selvfølgelig Brandon, i ved hvorfor. Den anden er en helt fremmed person fordi at Bella er en omvandrende hoe... så er der Jason, hvilket jeg tvivler stærkt på, men det er for tideligt at udelukke nogen. Og så er der... Alec. Jeg kan ikke lide tanken, men er det nu så usansynligt? Altså hun sidder direkte og siger at en eller har sagt et eller andet om en barn som jeg åbenbart har medvirket i.

Men Alec? Virkelig? Han har før udtrykket sit had for Bella og jeg kan virkelig ikke forstille mig ham være sammen med hende. Jeg orker ikke at tænke på det.

Jeg overvejer at gå ud af døren bare for at provokere hende. Jeg ved dog ikke og det er for ondskabsfuldt... er det? Whatever... må det briste eller bære. Jeg river døren op og går selvsikkert ud at toiletterne. Jeg når kun et øjeblik at spotte Bella's chokerede udtryk. Stakkels lille luder. Jeg tager min telefon op for at se om Brandon har svaret, men der er virkelig intet. Jeg sukker dybt og sætter mig ved den tomme kantine.

Jason har først fri om en time hvilket betyder at Alec først har fri om en time, hvilket betyder at jeg ikke har noget lift eller god underholdning, okay, det lød klamt... men sådan ligger landet. Jeg vælger at trippe Alec en smule, jeg ved at han har prøvet at fokusere mere på skolen pg at hans karakter faktisk er blevet lidt bedre, af den grund er det bare endnu sjovere. Hehe...

Jeg spammer ham med både, seksuelle, krænkende og sjove beskeder. Det hele er for sjovt og det er jeg også ret sikker på at Alec ved. Han svarer ikke, men efter ca besked nr. 15, stopper han med at se beskederne. Jeg griner lidt for mig selv. Han er blevet gost træt af mig og har sikkert slukket sin telefon. Hehehe.

Efter ca 40 minutter hører jeg en masse stemmer fra gangene. Jeg går ud fra at de endelig har fri og går ud til gangene. Jeg føler mig virkelig lille og ubetydelig omkring de sidste års... de er alle så store, smukke og stilfulde , og mig? Hvad er jeg? En lille myre som kravler rundt og desperat prøver at overleve. Jeg spotter en velkendt slidt læderjakke og et smil breder sig på mine læber. Med raske skridt går jeg over mod Alec og møder ham i et kram. Jeg modtager dog nogen ikke så tilfredse blikke fra Bella og hendes slæng. Hun går dirrekte over til min bror og trækker ham til side. Alec kigger ned i din telefon, og lægger ikke mærke til hvor tydeligt det er, at der er os som Bella snakker om. Jason's udtryk går fra at være neutralt til nærmest hulk. Han går direkte over mod os, tager fat i Alec og kaster han op ad skabene. Folk flytter sig hurtigt og Alec kigger forvirret på Jason. Jason begynder voldsomt med at banke ham, men i modsætning til hvad jeg før har været vidne til, slår Alec faktisk igen denne gang. Jeg begynder hysterisk at råbe at de skal stoppe, men siden jeg kun er en skygge og en mure, er der ingen som hører mig. Jeg vælger at gøre en af de mest vågede ting og løbe ind i mellem dem. Jason når først at reagere da han allerede har fyret mih med sin stenhårde knytnæve lige i hovedet. Jeg falder på gulvet og slåskampen stopper med det samme. Både Jason og Alec er stadig meget ophidsede og forvirret over situation.

"WFT?!" Råber jeg ad Jason. Der er virkelig ingen undskyldning for det her. Alec har virkelig ikke gjort noget, så jeg forstår slet ikke hvorfor det var nødvendigt at starte en dum slåskamp. Jeg kører en finger under min næse og bliver helt våd og rød på fingeren. Tusind, tusind tak Jason! Tak for at give mig en blødende næse og for at gang på gang overfalde den eneste ven jeg har. "Hvad fanden skulle det til for!" Råber jeg aggressivt ad Jason. "Hvorfor skal du altid Fucke ting op?!" Tilføjer jeg. Hans øjne slår lyn og han spænder i gele kroppen. "SVAR MIG!!" Råber jeg igen og rejser mig op. Jason vender ryggen til og går med hastige skridt væk. Jeg vender mig og kigger bekymrer på Alec. De sår som før var ved at hele er nu værre at da han fik dem, og hvis jeg skal være helt ærlig er faktisk skide flov. "Undskyld, Alec, undskyld" mumler jeg stille. Han udstøder et lille grin og jeg svinger hurtigt hans arm omkring min skulder. Han har absolut ingen kræfter, da Jason ud af ingenting kom og begyndte at tæve løs på ham. De kræfter han bør have haft nu brugte han på at slå Jason igen. "Det var noget af en omgang" griner han svagt og prøver at lave en joke ud af det. Jeg prøver besværligt at få ham ud til sin bil. Jeg tager hans nøgler, åbner bilen og dumper ham ind i passagersædet. Jeg sætter mig ind i forsædet og nærmest hyperventilere.

Hvad gør jeg nu? Skal jeg køre? Hvad skal jeg sige? Og hvad fanden kan en myre gøre ved der her? Hvis bare Jason ikke var så voldelig, hvis bare han kunne have startet en eller anden Diss-Dyst istedet for en slåskamp. Det så typisk Jason... altid at løse problemerne med vold. Det gavner hverken ham selv, sin modstander, sit ego, sin fremtid, sin fortid... så hvorfor? Hvorfor gør han sådan nogle hjerne døde ting? Hvorfor skal han altid få mig ud i komplicerede situationer hvis jeg absolut ingen ide har om hvad jeg skal gøre?!

"Kan du køre?" Stønner han. "Uhm... ikke rigtig..." svarer jeg panisk. Okay Maddison, det nu eller aldrig. Det er nu faktisk kan være nyttig og ikke bare en myre eller skygge. "Der fint" svarer han og signalere at jeg skal starte bilen.

UHM, HØRTE DU IKKE MIT SVAR?!

Jeg kigger på ham med store øjne. "Okay... psykopat" svarer jeg Chokeret.

Klokken er 3:25 og jeg kan
ikke soooove!

Synes den er begyndt at blive lidt kedelig... SOOOOO i Thiinnnk DRAMA!

Næste kapitel, forhåbentlig?🙏🏼

Kom hjem igår fra en 3 ugers lang rejse og laver virkelig ikke andet end at tude...