Tabt på fodboldbanen

Kapitel 13

*Brooklyns synsvinkel*
Jeg nød generelt bare at tale med Maya i dag. Hun var helt nede på jorden og meget ærlig. Hendes latter er den mest fantastiske ting og hendes øjne er perfekte. En lys blå nuance. Hendes smil er det mest hjertevarmende ting nogensinde. "Brooklyn" siger hun og vækker mig fra min dagdrøm. "Hvad?" Spørger jeg forvirret. Hun leer bare ad mig. OMG hendes latter. "Hvorfor dagdrømmer du om min ven?" spørger hun med et fnis. "Det gjorde jeg ikke." Prøver jeg at bilde hende ind. "Oh er du helt sikker" hendes fantastiske smil popper frem på hendes læber igen "ja, hel sikker." Hun nikker bare, men hun er ikke helt overbevist.

*Mayas synsvinkel*
Vi har haft en rigtig hyggelig snak sammen. Min far kommer ind. Han siger, at det er tid til at tage hjem. Jeg svarer hurtigt okay. "Farvel Brooklyn det var hyggeligt at tale med dig i dag" jeg smiler til ham, og han smiler tilbage. Hans smil er perfekt. "Ilm Maya, vi ses" jeg nikker, og går med min far hjem.

* næste dag *
jeg vågner og føler mig frisk som aldrig nogensinde før. Min far kommer hen til mig, siger, at jeg skal til en fodbold træning i dag. Jeg er faktisk spændt. Jeg finder mine fodbold shorts og min yndlings fodbold bluse. På blusen står der 'Van-persie' på ryggen.

Til træning er de fleste piger meget imødekommende, men der er en pige, som giver mig dræberblikket. Hvis det kunne dræbe så var jeg allerede død. Hvad er hendes problem? Måske er hun bange for lidt konkurrence. Jeg begynder at grine, da det var langt ude, men alle kigger på mig, som om jeg har et problem. Men det har jeg faktisk ikke.

Vores træner siger at vi skal spille en 6 mod 6 kamp. Jeg skal stå på mål. Pigen, som ikke kan lide mig kommer løbende i mod mig med bolden. Jeg tror hun hedder Chelsea Hun skyder faktisk godt, men ikke godt nok, fordi jeg får fat i bolden inden den kommer ind i målet, men oven i købet ramte den min kæbe.

Gosh der gør ondt, jeg så hun gik forbi mig med et kæmpe smil på læben. Sikke en bi*ch. Hun gjorde det med vilje. Jeg råber af smerte. Vores Coach blæser i hendes fløjte, som signalerer at træningen er forbi. Til sidst vinder mit hold med 5-3. Lad os sige at Chelsea ikke var spor glad. Aha...