Tabt på fodboldbanen

Kapitel 40

*En måned senere*
(De er allesammen hjemme igen)

*Brooklyns synsvinkel*

Jeg har fundet ud af, at mine forældre har aftalt i smug, at vi flytter til LA. Os børn havde ingen ting at sige i denne aftale...
Fuck.. Hvordan skal jeg fortælle Maya det?..

Jeg sms'ede hende, at vi skulle mødes i parken og hun svarede okay.
Jeg gik ned til parken og kunne kun tænke på hvordan jeg fortalt hende det pænt. Argh..... Hvorfor skulle vi også lige flytte?

Jeg kom ned til parken og så Maya allerede var der. Godt så.... Det er bedre at fortælle det nu i stedet for, at rejse unden at have fortalt det. Ikke?

"Hey Brook" sagde hun og krammede mig. Jeg krammede tilbage og sagde. "Hey" Maya måtte kunne høre skuffelsen i min stemme, selvom jeg havde anstrengt mig for ikke at vise det. "Hvad er der glat?" Spurgte hun nysgerrigt. "Øhm.. Det er ikke let at sige det" "kom nu! Sig det!" Plagede hun. "Jeg rejser.. Til LA" jeg turede ikke kigge hende i øjnene. "Men vi kan tilbringe de næste par dage sammen og prøve et langdistance forhold?" Prøvede jeg. "Vi kan være sammen de næste par dage, men jeg tror ærligt ikke det vil fungere med et langdistance forhold" det skuffede mig lidt det hun sagde. "Så er vi færdige?" Spurgte jeg. "Ja... Men jeg vil stadig være venner med dig" jeg blev såret over hun ikke vil give det en chance, men det er nok bedst sådan... "Jeg vil ikke rigtig bare være venner" sagde jeg og kiggede ned på mine fødder. "Hør her, vi kan altid ringe, og du kan komme og besøge mig og jeg kan besøge dig" sagde hun.
"Okay, skal vi så ikke lave noget sjovt de næste par dage?" Sagde jeg.

Vi gik derefter hen og købte is og skatede.