Tabt på fodboldbanen

Kapitel 38

Spillet var startet godt ud. Jeg er ret stolt af min fars  come back. Han er virkelig god ude på banen og viser med sin attitude, at han rigtig gerne vil det her. Drengene har haft besøg af nogle fans, som ville have taget billeder med dem. Ingen har spurgt mig, men de kender mig nok heller ikke. "Undskyld mig" spurgte en lille pige på omkring 8-9 år. "Hvad så søde?" Spurgte jeg og satte mig ned på hug, så jeg bedre kunne høre hende i larmen. "Er du Maya Van Persie?" Spurgte hun nervøst og smilede et usikkert smil. "Ja det er mig, hvad kan jeg gøre for dig?" hendes smil blev meget bredere og kiggede på mig med store øjne. "Må jeg godt få taget et billede med dig?" Hun virkede igen ret usikker på sine ord. "selvfølgelig må du det" Hendes ansigt lyste helt om som er stjerneskud. Vi fik taget 5 billeder, hvor vi lavede fjolle ansigter og nogle seriøse ansigter. "Du er så smuk" Sagde pigen, som jeg fik af vide, at hun hedder Charlotte. "Ej tusinde tak, men du er nu også meget smuk" hun gav mig et kram og gik ned og satte sig med sine forældre igen. Allerede efter nogle minutter havde Holland allerede scoret et mål, så der stod 1-0 til Holland.

_____________________________

*Spillet er slut*

Spiller endte med at stå 3-3. Min far sms'ede at jeg skulle møde ham henne ved udgangen, så jeg gik derhen. "Godt gået far, jeg er så stolt af dig" sagde jeg, da jeg kom hen til ham. "Tak skat" sagde han og gav mig et kram. Vi gik ud i bilen og kørte til hospitalet, da vi havde et møde med dem efter spillet.

"Undskyld Maya, det ligner du har gjort mere skade på din fod end før. Jeg ved ikke hvordan du har gjort det, men det er i hvert fald ikke blevet bedre. Du bliver nødt til at have din støvle på igen og så skal i komme til et møde om en måned" Sagde doktoren og gik sin vej. "fedt" mumlede jeg irriteret. "Undskyld Maya" sagde min far til mig. "Det er okay."      Vi kørte fra hospitalet igen og snakkede om lidt af hvert. "Hvor skal Holland spille næste gang?" spurgte jeg. "Australien" Svarede min far. Jeg smilede ved tanken om, at jeg skulle se Luke igen. Han havde lovet, at han ville komme til kampen.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>><<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Hende som har skrevet selve bogen har skrevet 41 kapitler, så "Lost on the football pitch" er sådan set snart færdig, men jeg vil selv begynde at skrive en historie, men jeg vil først udgive bogen når jeg har lavet mange kapitler, så i ikke skal vente i lang tid.