Tabt på fodboldbanen

Kapitel 29

Yay, han ringer til min far, for at møde op. Hvor herligt. NOT.
Ingen ved det er min far, og sådan skal det være.

Han lagde telefonen ned på bordet og kiggede hen på mig. "Maya din far er på vej" sagde han irriteret og satte sig ned på sin kontorstol, som var overfor mig. "Super" løj jeg.

*Robins synsvinkel*
"Mayas lære har lige ringet og kaldt mig ind til et møde" fortale jeg Dillon.
"Hvad har hun nu lavet?" Grinte Dillon.
"Det ved jeg ikke, men vi ses om lidt" sagde jeg og tog mine sko på og tog mine bilnøgler.

Jeg kørte hen til skolen i min Audi R8. Jeg gik ind på skolen og fandt en lære, som viste mig hen på Hr. Wakefields kontor. Det var ved middags tid, så der stod mange elever og hviskede om, hvorfor jeg var her.

*Mayas synsvinkel*
En lære bankede på og trådte ind med min far. "Hr. Van Persie er her" sagde hun og gik ud igen.
"Ahh, jeg er Hr. Wakefield og det glæder mig at møde dig" sagde han venligt.
"Ja det er mig, hvorfor er jeg blevet ringet op?" spurgte min far nysgerrigt.
"Din datter har været oppe og slås med en anden studerene" svarede han.

Jeg lyttede ikke rigtigt efter det de snakkede om, men det fangede mig, da de begyndte at snakke om min straf. Jeg blev bortvist i hele ugen. Super, mærk ironien.

Jeg gik ud sammen med min far. det var middags tid, så dem, som kom ud fra kantinen kiggede underligt på mig, da jeg jo gik med en berømt fodbold spiller.
Jeg tog mig mobil frem og sms'ede Brooklyn. 'Jeg fortæller hvad der skete, senere oxox' han kiggede op på mig og nikkede. Jeg gik forbi Darcy og hendes slæng. Nogle smilende dræberblikke kom fra hende og hendes slæng.