Tabt på fodboldbanen

Kapitel 37

*2 uger senere*
Jeg kan endelig gå på min fod uden at bruge krykker, min arm er stadig forbundet i forbinding. Jeg har brugt det meste af min tid på, at være sammen med Nash og hans venner. Mig og Brooklyn snakker stadig sammen, men ikke så meget. Det er forfærdeligt, da vi jo er kærester.

I dag er det dagen hvor Holland skal spille mod USA. Jeg er rigtig spændt på hvordan den går, da min far skal spille med i aften.

"Kom nu Maya, vi bliver nødt til at gå" råbte min far efter mig. "Jeg kommer" råbte jeg tilbage og tog min taske og svingede den om på min ryg. "Er du nervøs far?" Spurgte jeg ham. "Lidt, men alt det jeg kan gøre, er at spille så godt jeg kan"

Vi kørte mod fodbold banen og parkerede tæt på indgangen. Der var omkring 3 timer til min far skulle spille, men min far skulle gøre sig klar og varme op. Jeg fandt min mobil, da der var WIFI. Jaaa.

Jeg gik ind på online skole, da jeg havde brug for, at finde ud af om de andre havde lavet noget. Efter jeg var blevet færdig ringede min mobil. Nash.

M: 'Hva så Nash'
N: 'Jeg keder mig'
M: 'Og hvad er det lige præcist jeg skal gøre ved det?"
N: 'Mød mig et hvilket som helst sted'
M: 'Jeg ville gerne, men jeg er allerede ved stadium'
N: 'Hvorfor?'
M: 'Fordi min far skal spille'
N: 'Vent, spiller din far?'
M: 'Ja, har jeg ikke fortalt hvem min far er?'
N: 'Nej, hvem er det?'
M: 'Robin Van Persie, ringer der en klokke?"
N: 'Omg, han er min yndlings spiller fra Holland '
M: 'ahah'
N: 'Kan jeg komme over til stadium, så kan vi bare mådes ved indgangen?'
M: 'Helt klart'
N: 'Super, jeg er der om 20'
M: 'ses'

*Opkaldet slutter*

Det skulle ikke undre mig, hvis Nash tager de andre drenge med. Det er jo Nash vi snakker om her.

Jeg fik en besked fra Nash om, at han ville være her om 2 minutter. Jeg gik hen til min far. "Hey Rob" sagde jeg. "Hey Maya hvad laver du her?" Spurgte han. "Jeg skal mødes med mine venner om lidt" "okay vil du have et pas, så du kan få dem med ind?" Spurgte han. "Ja meget gerne" sagde jeg og tog passet med mig ud til indgangen.

Nash og de andre drenge var allerede kommet. Nash fik øje på mig og vinkede, jeg vinkede tilbage og gik over i mod dem.

"De er med mig" sagde jeg til vagten. "Kan jeg se dit pas?" Spurgte han. Det undre mig, da han han godt kender mig, men han gør jo bare sit arbejde. "Det var let" sagde Taylor da vi var kommet ind. "Jep"

Jeg gik hen til min far med passet og gik med drengene ind i et spillerum.

Vi har siddet i 2 timer og spillet Random spil og taget underlige billede, hvilket har været svært for mig og Taylor, da vi begge har brækket ben. Haha.