Kapitel 14 - "Min Matti"
Onsdag d. 29. november 2023
Det banker på døren. Jeg åbner "Amalie" siger jeg overrasket.
"Hej" siger hun og kaster sine arme rundt om mig. "Jeg savner dig så meget på studiet. Du forstår det ikke" siger hun.
Jeg griner "jeg savner også dig men ikke studiet" siger jeg. Hun griner. "Kom ind, kom ind" siger jeg og rykker mig til siden så hun kan komme ind. Vi går ind i stuen. Amalie stopper op og kigger på det store billede af landsholdet som Mathias har hængende.
"Hvorfor så jeg ikke det her, sidst jeg var her?" spørger hun.
Jeg trækker på skulderne "jeg ved det ikke. Du havde nok din date i hoved" siger jeg og griner.
"Ja men landsholdet! Altså hvor har du fået sådan et stort flot billede?" spørger hun.
Jeg griner "Det er faktisk min kærestes" siger jeg. "Ser du meget håndbold?" spørger jeg.
Hun nikker "eller faktisk kun landskampene" siger hun.
Jeg nikker "Også mig. Indtil jeg flyttede hertil" siger jeg.
Hun går tættere på billedet "jeg elsker dem bare. De er så dejlige alle sammen men mest Gidsel" siger hun.
Jeg står stille bag hende og siger ingenting. Hun vender sig mod mig.
"Hvem er din ynglings?" spørger hun.
Jeg trækker stille på skulderne selvom jeg har et klokkeklart svar på det spørgsmål.
"Ej come on Luna. Gidsel er i hvert fald min, han spiller mega god, han er så ydmyg i hans interview og så er han jo pæn" siger hun med så meget kærlighed i stemmen.
Jeg griner "Jeg vidste ikke du gik sådan op i det" siger jeg.
Hun trækker på skulderne "Det er også kun Gidsel jeg ved noget om" siger hun. "Vidste du han bor her i Berlin?! Og jeg har ikke engang mødt ham endnu" fortsætter hun.
Jeg nikker stille "Nå da" siger jeg og ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Jeg finder min telefon frem og kigger klokken. Mathias kan være hjemme hvert sekund det skulle være.
"Men hvad så Amalie. Hvad ville du?" spørger jeg og smiler til hende.
"Jeg ville da se min gode veninde og håbe jeg kan nasse lidt aftensmad hos hende" siger hun og smiler stort.
Jeg smiler tilbage "altså jo men min kæreste..." siger jeg.
"Jaja, så kan jeg også møde ham. Vi er jo veninder, jeg skal jo godkende ham" siger hun.
"ja mon ik du gør det" mumler jeg for mig selv.
"Hvad sagde du?" spørger hun.
"Jamen så må du jo blive" siger jeg og smiler.
Hun hopper op og ned "Yay" siger hun.
Vi sætter os i sofaen for at sætte se en film. "Du ved..." siger hun og jeg kigger over på hende. Hun sidder og kigger ned i sin telefon. "Det er lost for mig. Gidsel har en kæreste" siger hun.
Jeg nikker stille "Der skal nok være en for dig der" siger jeg.
"Ja men troede lige. Du ved, jeg bor i Berlin og det gør han også" siger hun.
"Amalie søde, det bor 3,5 million i Berlin" siger jeg og vi griner. Døren går op mens vi ser tv'et.
Amalie undrende på mig da jeg bliver siddende i sofaen. "skal vi ikke ud at sige hej?" spørger hun.
Jeg trækker på skulderne "han kommer jo herind om lidt" siger jeg.
"Ja men jeg er da spændt på hvordan han ser ud" siger hun.
Jeg nikker langsomt og i samme sekund træder Mathias ind i stuen. Amalie har ryggen til ham.
"Hvis det er så interessant for dig, så kan du jo vende dig om nu" siger jeg halvspydigt uden rigtigt at vide hvorfor.
Amalie vender sig, stivner på stedet og drejer så hovedet om mod mig "da fuck" siger hun.
Jeg rejser mig og går over og giver Mathias et kram "Hej" siger han.
"Hej Matti. Amalie kom lige forbi" siger jeg og sender øjne til Mathias.
Mathias griner og lægger sin arm om mig, han trækker sig ind til mig og hvisker "havde ellers håbet vi lige kunne tage et bad sammen".
Jeg smiler til ham "det var ellers en god ide" siger jeg og han nikker.
Amalie er endelig kommet til sig selv igen og rejser sig. Hun rækker stille hånden frem
"Hee--- heee-- hej jeg hedder Amalie" siger hun.
Mathias tager høfligt hånden og ryster den "Jeg hed-"
"Mathias" råber hun ud.
Mathias slipper hendes hånd og nikker. Mathias går ind i soveværelset for at klæde om, mens jeg går i køkkenet for at lave mad. Amalie sidder i sofaen, og stirrer mod døren til soveværelset. Da jeg er færdig med maden, sætter vi os alle tre ved bordet. Amalie har sat sig ved siden af Mathias. Jeg ruller øjne af hende. Gennem hele måltidet snakker hun hele tiden til Mathias, om hvor fantastisk han er og at det er en drøm hun har mødt ham.
Mathias sender imellem nogle hjælp-mig-blikke men jeg kan ikke aflede Amalies opmærksomhed fra ham. Da vi er færdige med at spise, tager Mathias ordet fra Amalie.
"Så Amalie, nu er det vist også på tide du skal hjem" siger han med et glimt i øjet.
"Hvad, nej nej, jeg har ingen planer" siger hun og læner sig nærmest op ad ham.
Han rykker længere væk "Men det har jeg" siger han og kigger over på mig og smiler. Jeg smiler tilbage. Amalie fatter ikke hintet.
"Kan jeg ikke bare være med?" spørger hun.
Mathias rejser sig "Nu skal jeg følge dig ud" siger han høfligt.
Amalie sukker højt, men går med Mathias uden at sige et ord til mig. Da Mathias har fulgt hende ud kommer han ind til mig igen.
"Hold da op en mundfuld" siger han og griner.
Jeg griner "det er bare svært ikke at være forelsket i dig" siger jeg og smiler.
Han kommer over til mig og læner sig ned og kysser mig "men jeg er kun forelsket i dig" siger han.
Jeg smiler til ham "Min Matti" siger jeg.
Han nikker "altid" sigerhan og vi kysser igen.
YOU ARE READING
Stærkere Sammen // Mathias Gidsel
Fanfiction*ikke rettet endnu, så stavefejl og grammatikfejl forekommer* AN: Dette er 2'eren af "Faret Vild" så læs den først for denne bog giver bedre mening :) Disclaimer; dette er en fanfiktion hvilket vil sige ALT er fiktion. Uddrag: "Luuuuuna, det er en...
