Stærkere Sammen // Mathias Gidsel

Kapitel 21

Kapitel 21 - Kvartfinale

Onsdag d. 24. januar 2024

"FYYYR MATTI!!" råber jeg så højt jeg kan.

Helena griner "han kan altså ikke høre dig" siger hun.

Jeg griner "heyhey, ikke ødelæg det for mig" siger jeg og i samme sekund skyder Mathias på mål og scorer.

"JAAAA" skriger Helena og jeg af glæde.

"Hvor blev Jose af?" spørger Helena.

Jeg griner "hun har drukket for mange øl så hun blev nødt til at løbe ud og tisse" siger jeg.

Hun griner "whaaat, der er 15 minutter tilbage af kvartfinalen og hun går glip af det på grund af for meget øl" siger hun og vi griner endnu mere.

Vi hepper videre, kampen er meget tæt og alt for spænende. Josefine kommer også tilbage. "åh ha, jeg kan ikke være i det" siger jeg. Jeg kigger op på uret. 5 minutter tilbage og Danmark er kun foran med 1 mål.

Helena griner "heller ikke mig, men så længe de ikke laver en vm 2019 mod egypten pt. 2 så skal jeg nok overleve" siger hun.

Jeg kigger forvirret på hende "var det dengang med forlænget spilletid gange to, rødt kort gange to og det endte i straffe?" spørger jeg.

Hun kigger overrasket på mig "nåårh ja, det var jo før din tid. Føler bare du altid har været her" siger hun.

Jeg griner "tak, tror jeg" siger jeg.

"Men ja, det var den kamp. Jeg har aldrig haft så dårlige nerver og det værste var jeg sad alene derhjemme og så det på tv'et på grund af corona jo" siger hun.

"Det er rigtigt, der var ingen tilskuer. Kan godt huske kampen nu faktisk, jeg så den med min familie. Min far og jeg råbt og skreg" siger jeg og vi griner.

"Jeg så den også med mine veninder men jeg var så fuld at jeg ikke kan huske kampen rigtigt" siger Josefine og vi griner alle. Vi vender alle opmærksomheden tilbage mod kampen. Jeg sidder på kanten af sædet og kigger på tiden som går alt for langsomt. Endelig ringer tiden ud og Danmark vinder.

Drengene nede på banen hopper rundt og danser.

"Så er der semi!!!" råber Helena.

"JAAA" råber jeg og Josefine.

Jeg er den første nede i gangen den her gang. Jeg går ud mod banen, faktisk så langt at jeg står henne ved stregen. Drengene går stadigvæk rundt og klapper; til hinanden og publikum. Mathias får øje på mig og løber over til mig.

"At du har overskud til at løbe efter sådan en kamp" siger jeg da han når hen til mig og smider sine arme rundt om mig.

"Jeg har altid overskud til at løbe hen til dig" siger han.

Jeg griner "fløde" siger jeg.

"Du kan lid det" siger han

"Jeg kan lid dig" siger jeg og så kysser vi.

"Hvem er fløde nu" siger han da vi trækker os fra kysset.

Jeg lader som om jeg ikke hører det. "Det var da ellers en spænende kamp" siger jeg.

Mathias griner af mig og nikker "Ja" siger han.

Mens vi står og snakker kommer Emil pludselig springende op på Mathias' ryg "Hej Luna" siger han.

Jeg smiler til ham "Hej Emil. Godt spillet i dag" siger jeg.

Han smiler "tak tak, har du set Helena?" spørger han.

Jeg nikker "Jeg er sikker på, at hun står længere nede ad gangen med Josefine" siger jeg.

Emil ruller øjne og sukker, inden han løber ned ad gangen. Mathias smiler svagt til mig og lægger armen rundt om mig.

"Er hende Josefine sød?" spørger han.

Jeg trækker på skulderne "altså det virker hun til, men kender hende ikke så godt jo" siger jeg og kigger op på Mathias som ligner en der tænker meget over hvad jeg siger.

"Hvad da?" spørger jeg.

Mathias trækker på skulderne "ik så meget".

"Matti..." siger jeg.

"Okay okay, jeg siger det, men du skal love ikke at sige noget til nogen så" siger han.

Jeg nikker ivrigt. Han trækker mig ud til siden så vi ikke står hvor alle går forbi. "Du ved, Thomas" starter han.

Jeg nikker. "Han er jo en vild dygtig håndboldspiller men nøj hvor bliver han let påvirker hvis de er uvenner. Så kan han slet ikke finde rytmen - også bare under træning" siger han.

Jeg kigger forvirret på ham "ej da, sådan tit?" spørger jeg.

Han trækker på skulderne "altså, det synes jeg jo det er, altså synes der var meget i gruppespil og til træningerne imellem" siger han.

Jeg smiler til ham "Nå ej da, Josefine får hele tiden deres forhold til at fremstå som perfekt. Udover sidste kamp. Men sådan ellers" siger jeg.

Han trækker på skulderne "det er bare ikke så godt hvis det ødelægger hans fokus jo" siger han.

Jeg kigger på ham "du kunne jo prøve at snakke med ham om det" siger jeg forsigtigt.

Han trækker på skulderne igen "jeg er jo stadigvæk ny".

Jeg kigger på ham og giver ham et er-du-seriøs-blik "Matti, du har da erfaringer både indenfor håndboldverden og kærlighedsverden" siger jeg og smiler til ham.

Han trækker mig til ind ham "Jaja men min kæreste opfører sig pænt så jeg mister ikke fokus" siger han.

Jeg smiler stort til ham "det er nemt at opføre sig pænt når du ikke gør en flue fortræd jo" siger jeg.

Han giver mig et kys på kinden "jeg elsker dig, snuske" siger han.

Jeg lægger hovedet på skrå. Han rynker på næsen "I know, den fungerer heller ikke".

"Det er okay snuske, jeg elsker også dig" siger jeg og griner men giver ham et alvorligt blik bagefter..

Han sukker lidt opgivende "okay, jeg skal nok snakke med ham og høre om han er okay" siger han.

Jeg smiler til ham "det er en god ide" siger jeg og giver ham et kys.