Stærkere Sammen // Mathias Gidsel

Kapitel 67

Kapitel 67 - Afsti afsted

Mandag d. 22. juli 2024

Jeg sidder lænet op af Mathias og kan knap nok holde øjnene åbne. Helena ligger med sit hoved i mit skød og sover. Vi er i lufthavnen og klokken er 4 om natten, vi skal til at flyve mod Paris nu.

"Hvis jeg skal med en anden gang, så skal det altså være et mere menneskeligt tidspunkt man skal afsted på" brokker jeg mig og prøver jeg lægge mit hoved mere behageligt på Mathias' skulder. Han smågriner og kigger på i håret.

"Jeg hørte vel ikke lige at du brokkede dig Luna!" siger Emil højt og griner. Jeg drejer hovedet mod ham og kigger på ham med skeptiske øjne.

"Jo, og din kæreste er enig" siger jeg og peger ned på Helena som sover. Emil ruller øjne af hende og mig men griner så. Jeg vækker Helena stille, da der er 15 minutter til vi skal flyve, så hun lige kan nå at vågne og tisse af hvis hun vil. Vi sidder og småsnakker da vi bliver afbrud af Nikolaj kommer hen til os.

"Hvor er Simon?" spørger han panisk.

Jeg kigger forvirret på ham og kigger så rundt efter ham og Olivia. Jeg får øje på Nanna som sidder med Lasse og Niklas sidder med sin kone og børn men ingen Simon og Olivia.

"Mathias og Emil, det er altså jeres job at holde styr på ham" siger han.

Helena og jeg kigger på hinanden ud af øjenkrogen og griner "Tror måske du burde sætte nogle andre til den opgave end Knold og Tot" siger Helena og vi griner alle. Selv Nikolaj som stresser efter at finde Simon, kan ikke lade vær med at grine.

"Se, de er der" siger jeg da jeg får øje Olivia og Simon komme gående sammen. Nikolaj sukker lettet.

"Slip ham ikke af syne, man kan aldrig regne med den dreng" siger han og går hen til nogle af de andre igen.

"Helt ærligt drenge, I skal da gøre som træneren siger" siger Helena og lader som om hun er seriøst.

"Ja helt ærligt, tag jer sammen" siger jeg og udveksler et blik med Helena, hvilket gør vi begge er ved at bryde sammen af grin.

"Jaja, haha I er sjove" siger Emil og puffer til Helena.

"Fly nummer 254 boarder nu" bliver der sagt hen over højtaleren.

"Det er os" siger Mathias spændt og rejser sig hurtigt fra stolen. Inden jeg når at rejse mig fra stolen, har Mathias allerede taget fat i min hånd og nærmest trækker mig med. Jeg smågriner.

"Vi skal nok nå det Matti" siger jeg da han stopper op.

"Det ved jeg godt, jeg er bare spændt" siger han glad.

Jeg nikker "Det forstår jeg godt, det bliver da også spænende" siger jeg og smiler. Vi kommer ombord på flyet og jeg skal sidde ved siden af Mathias som har fået Lasse på den anden sige af sig. Foran os sidder Emil med Helena ved siden af sig som har Nanna på den anden side. Jeg har fået vinduespladsen, da Mathias mener det er der, der er mindst benplads. Mathias snakker med Lasse om et eller andet men jeg følger ikke med i deres samtale og kigger bare ud ad vinduet med musik i ørerne. Mathias lægger en hånd på mit lår som giver det et klem. Jeg kigger på ham men han snakker stadigvæk med Lasse. Flyet letter og jeg falder rimeligt hurtigt i søvn op ad Mathias som fortsat snakker med Lasse. Han holder om mig hele turen og vækker mig da vi skal til at lande.

"I to er værre end to tøser, er I godt klar over det?" siger jeg drillende til Lasse og Mathias.

"Hvad mener du med det?" spørger Lasse halvfornærmet.