Stærkere Sammen // Mathias Gidsel

Kapitel 32

Kapitel 32 - Hvor er hun?

Torsdag d. 21. marts 2024

Jeg vender mig om og får øje på Karl. Karl som har været min bedsteven helt fra jeg var lille. Som har været der gennem alle mine kærestesorger, drama osv. men som jeg mistede kontakt til da han flyttede til Fyn for at gå på gymnasium.

"Karl!" siger jeg glad og hopper i armene på ham og han krammer mig tilbage

"Hvad laver du her?" spørger jeg

"Jeg har da været inde og se kampen" siger han

Jeg kigger forvirret på ham "Men hvorfor?" spørger jeg

"Jeg er flyttet til Skjern her efter gymnasium og følte ligesom jeg blev nødt til at støtte det lokale hold især fordi jeg er blevet gode venner med nogle af spillerne. Spørgsmålet er mere hvorfor du er her" siger han

"Er du seriøst flyttet til Skjern? Af alle steder?" spørger jeg overrasket

Han nikker "Hey hey ikke judge, kan godt lide byen men du svarede ikke på mit spørgsmål" siger han

"Min kæreste spiller for Füchse Berlin, så ja, er her for at støtte ham" siger jeg og smiler

"Nånå, kærester med en håndboldspiller, ser man det. Hvem er det så? Mathias Gidsel?" siger han med sjov i stemmen

"Hov hov, tror du ikke jeg kunne score Mathias?" spørger jeg fornærmet for sjov

"Jojo, hvis du er heldig. Har du set alle de piger som står i kø til at få bare et billede. Så der var en heldig pige som fik en kys på kinden" siger han

Jeg fnyser af ham "Ja, mind mig ikke om det, heldige pige" siger jeg irriteret men prøver at lade vær med at tænke for meget over det

Vi står og snakker lidt tid inden vi går indenfor. Mathias er færdig med at give autografer og hallen er ved at tømme sig. Mathias står ved hans mor med ryggen mod den retning jeg kommer fra. Jeg går hen mod ham med Karl i hælene men han stopper mig

"Du kan da ikke bare gå hen til ham" siger han

Jeg griner og glemmer at jeg ikke fortalte ham at jeg faktisk er kærester med Mathias. Jeg fortsætter og da jeg kommer tæt på kan jeg høre Mathias er en blanding af træt-irriteret og trist

"Hvor er hun, mor?" spørger han opgivende

"Jeg ved det ikke Mathias, hun sagde hun skulle have lidt luft; hvilket man godt kan forstå efter dit lille nummer derovre" siger hun halvsurt men stadigvæk med kærlighed i stemmen

"Hvilket nummer?" spørger han men inden Helle når at sige noget, siger jeg "Matti" og han vender sig. Han slår armene om mig og holder mig tæt

"Jeg troede du var gået" siger han en smule trist

Jeg ryster på hovedet "vi havde jo aftalt at være sammen efter" siger jeg og smiler til ham hvilket får ham til at smile tilbage

Karl står et par meter tilbage. "Det her er Karl, han er min barndomsven" siger jeg og præsenter ham for Karl

"Og Karl. Det her er min kæreste; Mathias" siger jeg og rækker tunge af ham

Mathias sender mig et forvirret blik men smiler bagefter og lægger sin arm rundt om mig mens han rækker den anden frem og siger hej til Karl. Vi snakker kort inden Karl får øje på sine venner fra håndboldholdet og han går. Mathias og jeg følges sammen ned til min familie hvor vi snakker lidt inden det er tid til at sige farvel

"Kigger I forbi i morgen på vej hjem?" spørger min mor stille

Jeg smiler og kigger op på Mathias for at se hvad han tænker. Han smiler stort og nikker

"Det tænker jeg sagtnes vi kan nå" siger han og min mor smiler stort

Vi krammer alle sammen og siger farvel. Jeg ser ud af øjenkrogen at Clara vist får Emils telefonnummer inden de siger farvel. Efter de er taget afsted, siger vi farvel til Helle og Ole og så går vi sammen ud til min bil for at køre hen til hotellet hvor vi skal sove i nat.

Det sekund vi er på værelset, smider Mathias sig på sengen

Jeg griner af ham "hård dag?" spørger jeg og lægger mig ved siden af ham

Han nikker "Ja, men jeg er glad for du var der" siger han

Jeg smiler til ham "Jeg er også glad for jeg var der men du må da have ondt i hånden og kinderne af alle de billeder og autografer nu" siger jeg og griner

Han griner "Ja, det var godt nok vildt" siger han

Jeg nikker "Alle elsker Mathias Gidsel" siger jeg og lægger mit hoved på hans bryst

Han nikker stille. Jeg kigger ham i øjnene "Men jeg elsker bare Mathias" siger jeg hvilket får ham til at smile stort