Kapitel 25 - Skadet
Mandag d. 12. februar 2024
"Er du klar Matti? Du kommer for sent" siger jeg ude fra gangen. Jeg har allerede sko og jakke på. Mathias skal spille kamp i dag. Det er første kamp efter vi er kommet hjem fra ferie og Mathias glæder sig.
"Jaja, kommer nu" siger han og kommer løbende ud i gangen og skynder sig at tage sine sko på. Vi skynder os ned i bilen og kører afsted mod hallen. Vi kommer lige til øllet men vi når det. Jeg har selvfølgelig min Gidsel-trøje på.
Jeg går op mod min sædvanlige plads og ser Nanna sidder der. "Nanna!!" råber jeg og løber derop.
Hun rejser sig og tager imod mig med åbne arme "Luna" siger hun og vi krammer længe.
"Hold nu da op, du er blevet brun" siger hun da vi trækker os fra krammet.
Jeg nikker "Ja, jeg siger dig det var dejlig med ferie og varmt vejr" siger jeg.
Hun nikker "det ku jeg godt forestille mig. Gid Lasse inviterede mig på ferie. Du må fortælle mig alt om jeres ferie" siger hun spændt.
"Det var så magisk. Bare Mathias og jeg i en lille boble på et luksushotel" siger jeg.
Hun smiler stort "hvad lavede I så?" spørger hun.
"For det meste ingenting, lå ved poolen, spiste mad og Mathias trænede selvfølgelig men jeg brugte bare alt min tid på at få tan" siger jeg.
Nanna griner "og hvad med Mathias' fødselsdag, intet specielt der?" spørger hun og puffer mig i siden.
Jeg griner genert "altså han havde jo fødselsdag kan man sige" siger jeg og vi griner sammen.
"Hvad mener du dog med det?" spørger hun drillende.
Jeg kigger på hende med sammenknibe øjne "du ved hvad jeg mener" siger jeg og puffer hende i siden inden vi begge skraldgriner.
"Ej men vi lavede faktisk nogenlunde det samme på hans fødselsdag som de andre dage udover jeg fik tjenerne til at synge fødselsdagssang til ham" siger jeg.
"Selvfølgelig gjorde du det" siger hun.
"Men tænk han er 25 år" siger jeg.
Hun nikker "ja, tiden går hurtigt" siger hun.
Kampen går i gang og Nanna og jeg følger intens med. Kampen er rigtigt spænende og det modsatte hård går hårdt til.
"De er godt nok voldsomme" siger Nanna efter Lasse blev tacklet hårdt.
"Ja, bare han er okay" siger jeg og hentyder til Lasse som humper ud på bænken.
Mathias tager også nogle slag her og der, hvilket gør jeg sidder på kanten af sædet. Der er pause og Nanna sidder og kigger ned på Lasse. Han går heldigvis normalt ud i omklædningsrummet og efter pausen kommer han på banen igen.
"Åh jeg har helt koldsved" siger jeg da flere og flere fra Mathias' hold ender i gulvet igen og igen. Der er kun 10 minutter tilbage og Mathias' hold fører med 1 mål. Mathias har bolden og løber forbi en spiller, for at komme til at skyde på mål men da han er kommet forbi modspilleren, kommer der en fra siden som skubber ham hårdt i siden mens han er i luften, i samme øjeblik skubber den spiller som han var løbet forbi, ham i ryggen. Mathias vælter forover i luften og lander lidt ned på hovedet. Han bliver liggende. Jeg har rejst mig op uden at lægge mærke til det. Nanna tager fat i min hånd, min anden hånd er oppe foran min mund.
"Kom nu, Matti, op og stå" siger jeg stille for mig selv.
Nanna aer min hånd "han er sikkert okay, Luna, du ved han tager imod mange knobs" siger hun.
Jeg ryster på hovedet "så burde han have rejst sig op nu" siger jeg panisk. Holdets læge står over ham og snakker til ham, efter lidt tid hjælper han ham op. Mathias tager sig til hovedet og kommer ud på banen. Lægen bliver ved med at snakke med ham og fra hvad jeg kan se, tester han Mathias' syn. Kampen fortsætter men jeg følger ikke med, jeg kigger på Mathias. Endelig løber tiden ud og Nanna og jeg kan gå ned til dem.
Det er nok det hurtigste jeg har været nede i gangen, men denne gang venter jeg ikke ved gangen, men fortsætter hen til banen for at finde Mathias. Jeg møder de andre spiller på vejen men fortsætter. Mathias sidder stadigvæk på bænken og snakker med lægen.
"Matti" siger jeg og løber det sidste stykke hen til ham.
Han kigger over på mig og smiler "er du okay?" spørger jeg.
Han trækker på skulderne "Jeg har lidt ondt i hovedet" siger han.
Jeg krammer ham "Han var da også helt godnat, ham spilleren" brokker jeg mig.
Mathias griner stille "du er sød når du brokker dig" siger han.
Jeg kigger på lægen "hvad tænker du?" spørger jeg.
"Jeg synes han skal have scannet sit hoved, men jeg frygter en lille hjernerystelse. Det var noget af et fald" siger lægen.
Jeg nikker og sætter mig ved siden af Mathias. Lægen går. Jeg sidder og skuler over til den anden bænk hvor de andre spiller fra det modsatte hold stadigvæk sidder.
"Luna, hvad laver du?" spørger Mathias.
"Jeg prøver lige at sende dræber-blikke til dem der tacklede dig" siger jeg bestemt.
Mathias griner "du er sød, Luna" siger han "men jeg er sikker på det ikke var med vilje".
"Nej det var ikke med vilje du kom til skade, men det var med vilje at de skubbede dig" siger jeg.
Mathias griner mere og krammer mig "du er meget sød lige nu" siger han. Jeg kigger på ham og kysser ham "I det mindste vandt vi" siger han.
Jeg nikker "Ja, I spillede godt. Det var dem der spillede barbarisk".
"Barbarisk ligefrem" siger han og griner.
Jeg smiler til ham og nikker "Ja, jeg burde lige give dem en lærestreg" siger jeg og vi griner.
"Luna, hvis de træder på dig, så brækker du alle dine knogler" siger han og vi griner mere.
Jeg kigger på ham alvorligt "Nu ikke mere grineri før du har fået scannet dit hoved. Nu skal vi bare hjem og slappe af" siger jeg.
Mathias smiler til mig og nikker "jeg elsker dig".
"Jeg elsker dig mest" .
YOU ARE READING
Stærkere Sammen // Mathias Gidsel
Fanfiction*ikke rettet endnu, så stavefejl og grammatikfejl forekommer* AN: Dette er 2'eren af "Faret Vild" så læs den først for denne bog giver bedre mening :) Disclaimer; dette er en fanfiktion hvilket vil sige ALT er fiktion. Uddrag: "Luuuuuna, det er en...
