Stærkere Sammen // Mathias Gidsel

Kapitel 17

Kapitel 17 - Juleaften

Søndag d. 24. december 2023

Endelig juleaften. Mathias parkerer bilen. Vi er lige nået til hans families hus. Jeg er så spændt. Det har været en lang tur, men Mathias og jeg har hygget os. Mathias' mor kommer løbende ud da vi træder ud af bilen og til min overraskelse løber hun over til mig først og omfavner mig.

"Åh det er så lang tid!" siger hun og krammer mig.

Jeg smiler og krammer hende "Ja alt for lang tid" siger jeg.

Hun trækker sig fra krammet og giver mig et kærligt dask på skulderen "Du skal altså huske at komme og besøge mig når du er i Danmark, selvom du ikke har Mathias med" siger hun.

Jeg smiler stort til hende og nikker. Hun går over til Mathias og krammer ham "Mini" siger hun. Vi går ind i huset. Huset er pyntet med masser af julepynt og lys.

"Det er næsten ligesom at være tilbage i lejligheden" siger Mathias da han træder ind.

Jeg griner "Ja, så føles det som hjem" siger jeg.

Han krammer mig bagfra og giver mig et kys på kinden. Vi går ind i stuen hvor der er dejligt varmt og der er en hyggelig stemning. Helle har lavet varm kakao til os, som står på sofabordet. Vi sætter os i sofaen og snakker alle tre.

Mathias' far kommer ud fra køkkenet. Han er i gang med at forberede en lækker julemiddag med alle de traditionelle danske retter.

"Er der nogen der kan dække bord?" spørger han.

Helle nikker og rejser sig. Jeg rejser mig også "jeg hjælper" siger jeg. Vi dækker et rigtigt fint bord op og pynter det med juledekorationer. Mathias er ude og hente juletræet som har stået udenfor indtil nu. Vi sætter juletræet op inde i stuen og pynter det. Jeg tager billeder af Mathias som putter kugler på juletræet. Dernæst af det færdige dækket bord og pyntet juletræ.

Maden er færdig og vi sætter os til bord. Det er vildt lækker middag og alt smager godt. Der er en god og hyggelig stemning og vi snakker om alt. Da vi er færdige med middagen, er det tid til at slappe af og bare nyde hinandens selskab.

Vi starter med at danse om juletræet. Det er rigtigt sjov og hyggeligt. Efter det sætter vi os i sofaen og det er tid til at åbne gaver. Der er ikke så mange da vi kun er os fire, men det er rigtigt hyggeligt. Vi snakker og griner imens. Mathias og jeg har lavet en personlig gave til Mathias' forældre som de bliver rigtigt glade for.

Helle kigger på mig "er det dig der fundet på det?" spørger hun.

Jeg lader som om jeg ikke ved hvad hun snakker om og tager Mathias' hånd "vi fandt på det sammen" siger jeg og smiler til ham.

Han ryster på hovedet og griner "Du har ret Mor, Luna fandt på det" siger han og vi griner.

Mathias åbner sin gave fra mig og giver mig store øjne inden han er færdige med at pakke den op

"Nej" siger han kort.

"Jo" siger jeg og smiler til ham.

"hvordan? Hvornår" spørger han ivrigt.

"Jeg har mine veje" siger jeg.

Han læner sig ned og giver mig et kæmpe kys "Tusind tak, du er den bedste" siger han og kysser mig igen. Jeg åbner Mathias' gave til mig bagefter og jeg er ved at græde.

"Hey! Ingen tårer" siger han bestemt.

"Så må du lade vær med at give mig sådan nogle søde gaver" siger jeg med tåre i øjne.

"Så det er ikke fordi den er forfærdelig?" spørger han drillende.

Jeg ryster på hovedet "på ingen måde. Den er perfekt. Tak Matti" siger jeg og krammer ham. Han giver mig et kys. "Alt for dig jo" siger han.

Da vi er færdige med at åbne julegaver, er aftenen ved at være slut.

"Shit" siger Mathias' far.

Vi kigger alle over på ham "hvad?" spørger Helle.

"Vi har da glemt risalamanden" siger han og vi griner.

"Aftenen er da ikke slut endnu" siger Helle og vi sætter os ud til bordet. Vi spiser risalamande og da vi er færdige sidder de alle tre og kigger skeptisk rundt på hinanden.

"Har du den Mor?" spørger Mathias.

"Nej" siger hun "Har du?" spørger hun Mathias' far.

Mathias vender sig mod mig "Har du den?" spørger han.

"Har hvad?" spørger jeg.

"Mandlen jo" siger han og vi griner.

Jeg ryster på hovedet "nej" siger jeg.

Helle begynder at grine meget "Mini, du har den!" siger hun og vi griner alle. Han nikker og vi griner mere og han får mandelgaven. Det er en lille figur som faktisk er meget sød.

Da klokken er mange, beslutter Mathias og jeg os for at gå i seng. Jeg ligger i sengen i Mathias' arme som allerede snorksover. Jeg ligger bare og smiler for mig selv. Jeg har en dejlig følelse i maven. Det har været fuldstændig magisk aften og jeg kan se hvor meget Mathias' familie betyder for ham og hvor tæt de er sammen. Jeg vender mig og kigger på Mathias. Han åbner øjne lidt og kigger på mig.

"jeg er virkelig taknemlig for at have dig" siger jeg og smiler.

Mathias smiler stort og kysser mig.

Jeg smiler stort og er taknemlig for Mathias, for hans familie og for mit liv i Berlin og for alt for fremtiden bringer for Mathias og mig.