Kapitel 83

282 11 1
                                    

Kapitel 83 - Små øjeblikke sammen

Søndag d. 1. september 2024

"Åh hvordan kan det allerede regne og det er mørkt så tidligt?? Det er kun lige blevet september" brokker jeg mig mens jeg kigger ud af vinduet. 

Mathias smågriner henne fra sofaen. "Du er det største sommer-menneske jeg kender" siger han.

"Ja det er da klart når alt er bedre om sommeren. Sol, is, humøret, lys, tan, sommertøj, det hele er bare bedre" siger jeg drømmende. 

Han smågriner igen og rejser sig fra sofaen og kommer over til mig. Jeg kigger stadigvæk ud af vinduet men kan mærke hans varme nærmer sig. Han lægger begge sine arme rundt om mig og trækker mig ind til hans krop.

"Hvad siger du til en filmaften?" siger han stille og læner sit hoved på min skulder og kysser mig på kinden. 

Jeg smiler stort og nikker mens jeg læner mig mod ham. "Det lyder som en god ide" siger jeg glad. 

"Henter du dynerne?" spørger han. Jeg nikker. Han kysser mig på kinden inden han giver slip på mig og går ud i køkkenet. Jeg går ind i soveværelset og finder min yndlingstæppe frem, som er SÅ blødt og vores dyner + puder. Jeg kan høre popcorn poppe ude i køkkenet. Jeg skifter mit 'almindelige' tøj til noget afslappet. Jeg slæber dynerne og tæppet ind i stuen. 

Mathias har skubbet sofaen sammen mens jeg hentede det og gjort klar. Jeg smiler stort og smiler tingene op i sofaen. Jeg sætter mig i sofaen og pakker mig ind i dynen. Mathias kommer balancerende ind med en lækker snack-skål med popcorn, chips og min yndlingsdyp. Jeg smiler stort til ham og tager imod skålen. Han går tilbage til køkkenet efter noget at drikke og kommer hurtigt tilbage med kakao som vi begge elsker. 

Han sætter sig ved siden af mig og vi putter os tæt ind til hinanden.  "Hvad skal vi så se?" spørger han.

Jeg trækker på skulderne "Det er vist din tur til at vælge" siger jeg. 

"Yes!" siger han glad og finder en action-komedie. Rummet fuldes hurtigt med grin og en dejlig stemning mens vi begge fordyber os i historien på fjernsynet. Vi deler snack-skålen og kommenterer karakterernes skøre handlinger og dilemmaer.

"No way nogen nogensinde ville gøre det i virkeligheden" siger jeg grinende.

"Shhh Luna, ik ødelæg det. Det er en film" siger Mathias grinende tilbage og kysser mig i håret. Filmen fortsætter og på et tidspunkt, kigger jeg op på Mathias hvor mine øjne forbliver. Jeg sidder i min egen boble, kærligheds-boble. Jeg læner mig mere op af Mathias og nyder bare hans selskab og den tryghed som han giver mig. 

"Er du okay?" spørger han, da jeg krammer mig ind til ham.

"Ja" siger jeg hurtigt og vi får øjenkontakt. "Det gik bare lige op for mig, endnu en gang, hvor meget jeg værdsætter det små øjeblikke sammen og når jeg har dig for mig selv". Jeg smiler genert. 

Han smiler stort tilbage og kysser mig. "Jeg tror ikke du forstår hvor vild jeg er med dig" siger han, da han trækker sig fra kysset. Jeg lægger hovedet på skrå og smiler mens mine kinder bliver varme. "De her øjeblikke, Luna, de er mine yndlings". Han trækker mig ind i et kærligt kram.

"Jeg elsker når der er ekstra tid til os" siger jeg og smiler stort til ham.

Han nikker "Også mig, det er det bedste" siger han. 

Jeg lægger mellem Mathias' ben mens han nusser mit hår. "Det var en skør film" siger jeg da rulleteksterne begynder at rulle over skærmen. Han griner og nikker. 

"Ja det kan du godt sige to gange" siger han. Jeg kigger op på ham og han smiler stort.  "Hvad så?" spørger han da han genkender mit blik. 

"Et ord" siger jeg.

"Pizza" siger vi i kor og falder sammen af grin.

"Man skulle næsten tro at du kender mig" siger jeg.

"Også kun lige" siger han og trækker mig op så vi har ansigt mod ansigt. Jeg har armene rundt om hans hals. Jeg lægger hovedet på skrå.

"Sååå....pizza?" spørger jeg stille.

Han griner og nikker "okay, pizza" siger han.

Jeg smiler stort og giver ham et stort kys inden jeg flyver op efter min telefon for at bestille. Jeg kan høre Mathias smågriner af mig, da jeg er nået ind i soveværelset. Jeg stikker hovedet ud og kigger på ham.

"Hvad griner du så af?" spørger jeg alvorligt for sjovt.

"Dig. Du er sød, skat" siger han og smiler.

Jeg ruller øjne og griner. "Det så jeg godt" siger han og sender mig et halvalvorligt blik.

"Sorry Matti" siger jeg grinende "Tak, du er også sød" siger jeg. 


Stærkere Sammen // Mathias GidselWhere stories live. Discover now