Stærkere Sammen // Mathias Gidsel

Kapitel 64

Kapitel 64 - Det bedste år

Lørdag d. 29. juni 2024

Jeg sidder ved bordet og arbejder på en video til min instagram. Klokken er 10.30 og jeg sidder stadigvæk i nattøj. Mathias er til træning og vi har aftalt at når jeg er færdig med videoen, så skal jeg hen til ham så jeg har ikke lagt andre planer for i dag. Jeg er færdig med arbejdet og skal til at pakke mine ting sammen, da jeg hører døren til værelset bliver låst op og åbnet. Jeg vender mig rundt og kigger forvirret hen på døren som åbnes. Det er Mathias. Jeg rejser mig hurtigt fra stolen og går over til ham og smider mine arme rundt om ham.

"Matti" siger jeg glad og han placerer et kys på mine læber og smiler stort til mig efter. "Hvad laver du her? Jeg skulle lige til at pakke mine ting sammen og så komme over til dig" siger jeg og smiler.

Han smiler stort "Ja... det ved jeg men" siger han men stopper.

Jeg kigger afventede på ham. "Men hvad Matti?" spørger jeg.

"Du skal klæde om nu" siger han halvbestemt og griner.

Jeg kigger forvirret på ham "Okay, hvorfor?" spørger jeg.

"Det får du at se" siger han og giver et smørret smil. Jeg ruller øjne af ham for sjov og griner inden jeg går ud på badeværelset og går i bad. Jeg tager nogenlunde pænt tøj på da jeg ikke ved hvad det er vi skal og lægger en let fin make-up. Jeg går ud til Mathias som sidder på en stol i det store rum og venter på mig. Han har også skiftet tøj, til noget 'afslappet' men alligevel fint tøj.

"Vil du fortælle hvad vi skal nu?" spørger jeg og han ryster på hovedet. Jeg sukker opgivende men griner. Han rækker sin hånd frem til mig og jeg tager imod den. Vi går ud af værelset og ned til bilen. Vi sætter os ind og Mathias kører. Vi kører en lille halv time inden Mathias drejer ind på en parkeringsplads og parkerer bilen.

Jeg kigger afventede over på mig "vil du så fortælle det nu?" prøver jeg igen men han ryster på hovedet og går ud af bilen. Jeg ryster på hovedet for mig selv men går så ud af bilen efter ham. Han lægger sin arm om mig og vi begynder at gå ned ad en gade. Endelig stopper han mig og kigger mig i øjnene. "Så er vi her" siger han glad.

Jeg kigger mig omkring og får øje på en restaurant som jeg har fortalt Mathias om i evigheder, men vi har aldrig kunne få bord her fordi der altid er fuld booket. Jeg gør store øjne. "Seriøst?" spørger jeg og smiler som en idiot fra side til side. Han nikker og trækker mig ind i hans arme.

"Ja, jeg er seriøst men er du godt klar over en svær kamp, det har været at få bord her?" siger han og griner.

Jeg ryster på hovedet "nej men jeg kan ku forestille mig det" siger jeg.

Han nikker "Ja, og især fordi det skulle være i dag" siger han og kysser mig på panden.

Jeg kigger lidt forvirret på ham "hvorfor skal det være i dag?" spørger jeg.

Han smiler stort "Det er i dag 1 år siden..." siger han langsomt og kigger afventede på mig om jeg kan afslutte det.

"At jeg flyttede hjem til dig" siger jeg nærmest drømmende og tænker tilbage på hvordan tingene har ændret og hvor glad jeg er for at været flyttet ned til ham.

Han nikker og smiler stort "Ja, nemlig. Tænkte vi skulle fejre det" siger han. Jeg smiler stort.

"Det er virkelig en sød tanke. Tak Matti" siger jeg og vi går ind på restauranten hvor tjeneren viser os det bord vi skal sidde ved. Vi sætter os og bestiller noget mad og vin stort set med det samme.

"Tænk du virkelig kunne få bord her" siger jeg og kigger rundt.

Han nikker "Ja men klarede det heller ikke helt uden hjælp" siger han. Jeg kigger overrasket på ham.

"Nå da, hvem hjalp dig?" spørger jeg.

"Anna. Jeg snakkede med Christian og hans kæreste om det og så sagde hun at hendes søster nok godt kunne hjælpe med at få et bord her" siger han og smiler.

"Selvfølgelig. Det var derfor du var så panisk da jeg sagde hun havde ringet og at jeg havde snakket med hende" siger jeg og indser hvor åndssvagt det har været at jeg var usikker på ham på noget tidspunkt.

Han nikker "Ja, det var ikke så heldigt. Især fordi jeg ville ikke ødelægge overraskelsen, men du kender mig jo og ved når jeg holder hemmeligheder så det hele har været lidt svært at holde hemmeligt" siger han og kigger ned i bordet.

Jeg rækker min hånd hen til hans, som ligger på bordet, og fletter mine fingre i hans. "Jeg elsker dig virkelig Matti. Det er virkelig sødt det her. Jeg er virkelig glad" siger jeg og smiler stort til ham, da han kigger op.

"Også mig. Det sidste år, har været det bedste. Jeg er stadigvæk så glad og taknemlig for du gad flytte hele dit liv ned til Tyskland for mig" siger han og smiler.

Jeg bliver rød i hele ansigtet. "Matti. Du ved godt at jeg ville gøre det igen og at jeg aldrig et sekund har fortrudt at jeg flyttede til Tyskland" siger jeg og bliver nok til at bryde vores øjenkontakt, da mit ansigt bliver mere og mere rødt.

Han nusser min hånd, som han stadigvæk holder. "Luna, jeg elsker dig virkelig" siger han.

"Så Matti, nu ik mere fløde. Kan ik klare det" siger jeg og drejer hovedet væk. Han smågriner.

"Okay, ik mere nu så men når vi kommer tilbage på hotellet" siger han og giver mig et halvt alvorligt blik.

Jeg ryster på hovedet og griner "Matti..." siger jeg opgivende mens jeg griner

"Luna..." efterligner han mig og vi griner begge.