Stærkere Sammen // Mathias Gidsel

Kapitel 76

Kapitel 76 - Dannebrog

Lørdag d. 10. august 2024

"Den røde eller hvide?" spørger Nanna og holder skiftevis den ene og anden trøje op.

Jeg trækker på skulderne "Jeg tænkte at tage min røde på, i hvert fald" siger jeg og begynder at lede efter trøjen som burde ligge på sengen. "Hvis jeg altså kan finde den" mumler jeg.

Nanna griner "Åh Luna, du mister altid alle dine ting".

Jeg kigger fornærmet på hende og griner "nej jeg gør da ej" siger jeg mens jeg rydder sengen igennem efter trøjen.

"Jeg forstår det ikke, Mathias sagde han lagde den her i sengen da han gik" siger jeg opgivende og sætter mig på sengen.

Nanna griner igen "kan du bruge den der?" spørger hun og peger på min Gidsel-trøje som ligger på natbordet. Jeg ruller øjne af mig selv og griner.

"Hvordan ku jeg ikke finde den??" sukker jeg og griner. Nanna kaster sig over til mig og jeg tager den på.

"Det er altså vanvittigt at de er i OL-finalen igen" siger hun og sætter sig ved siden af mig. Jeg nikker.

"Ja det er skørt men de er jo også VM-mestre" siger jeg.

Hun nikker. "Og EM-mestre" siger hun.

"Tror roligt vi kan sige at de er verdens bedste håndboldhold lige nu" siger jeg og hun nikker enigt. Det banker på døren og jeg går hen for at åbne. Det er Helena, hun står og er et stort smil. Jeg smiler tilbage.

"ER I KLAAAR?" råber hun og går ind.

Nanna og jeg griner men nikker så til hende.

"Jeg tænkte, vi skulle gå all-in" siger Helena.

Jeg kigger forvirret på hende "Og det betyder?" spørger jeg.

Hun finder en makeup palette frem og vifter med den. "Danneborg på kinderne selvfølgelig" siger hun glad og smiler stort.

Jeg kigger over på Nanna som allerede er i gang med at nikke. "God ide Helena!" siger hun og skynder sig hen til Helena. De sætter sig ved det lille bord med spejlet. Helena starter med at tegne på Nannas kinder. Jeg filmer det og poster på min instagram.

'Vi er ved at være klar til i aften! Er I? #GoDanmark'

Bagefter tegner Helena på mine kinder og til sidst tegner jeg på hendes. Jeg kigger på klokken, som går alt for hurtigt.

"Altså, hvor bliver Olivia af? Vi skal gå om 15 minutter" siger jeg.

"Argh 10 Luna, jeg vil ikke komme for sent til finalen" siger Nanna og griner.

Jeg dasker til hende "Det har jeg da regnet med allerede i de 15 minutter" siger jeg og griner. "Jeg går lige ned efter Olivia, venter I her?".

De nikker begge to. Jeg går ud af værelset og ned mod Olivia. Jeg banker på, der går et stykke tid inden Olivia åbner. Der er mørkt inde på værelset og jeg kan knap nok se hende.

"Hvad er klokken?" spørger hun forvirret.

Jeg griner "Den er at vi skal gå om 15 minutter" siger jeg.

"DU JOKER" siger hun alvorligt. Jeg ryster på hovedet og hun kigger panisk på mig. Jeg griner mere.

"Fik du lige en morfar?" spørger jeg.

Hun nikker "Ja, men jeg kan godt nå det. Jeg kommer hen til jer om 15 minutter. Venter I, hvis jeg bliver lidt forsinket?" spørger hun, en smule panisk. Jeg smiler stort og nikker. Hun smiler taknemligt tilbage og lukker døren. Jeg går tilbage til mit værelse og lukker mig ind. Helena og Nanna kigger afventede på mig.