Stærkere Sammen // Mathias Gidsel

Kapitel 52

Kapitel 52 - At komme videre

Torsdag d. 23. maj 2024

Jeg vågner af lyset skinner ind ad vinduet. Jeg kan mærke Mathias' varme ved siden af mig selvom vi ikke ligger tæt. Efter vores snak i går, har vi ikke snakket så meget men vi er heller ikke uvenner mere. Jeg lægger mig på siden og finder min mobil frem og kigger de sociale medier igennem. Jeg kan høre på Mathias' dybe vejrtrækning at han stadigvæk sover.

Jeg ligger lidt tid inden jeg beslutter mig for at stå op. Jeg går ud på badeværelset hvor jeg tager et langt tiltrængt bad og gør mig klar bagefter. Jeg tager noget afslapningstøj på og går ud i køkkenet for at finde noget morgenmad. Mathias sover stadigvæk da jeg går forbi ham, jeg tager mig selv i at smile over hvor sød han ser ud.

Jeg finder nogle frugter som jeg skærer i tern og laver en lille frugt skål som jeg tager med ud på altanen. Jeg tager mine solbriller på, da solen skinner meget og har en lille højtaler med som jeg spiller lav musik på, for ikke at vække Mathias. Jeg sidder mest af at i mine egne tanker og tænker tilbage på i går. Selvom jeg har tilgivet Mathias, betyder det ikke at jeg bare kan lægge det hele bag mig med det samme, men jeg er ikke sur eller ked af det mere.

Jeg spiser mine frugter mens jeg nyder solen og udsigten men vender hovedet da jeg hører Mathias gå rundt inde i lejligheden. Jeg ser ham gå ud mod køkkenet hvor han er et par minutter inden han kommer ud på altanen til mig. Jeg smiler til ham og han smiler tilbage.

"Godmorgen" siger han og læner sig ned og giver mig et kys som jeg gengiver.

"Godmorgen" siger jeg og læner mig tilbage i stolen jeg sidder i.

"Har du været vågen længe?" spørger han og læner sig tilbage i den stol han sidder i.

Jeg trækker på skulderne "lidt, men jeg ville ikke vække dig. Du så, så sød ud mens du sov" siger jeg og smiler. Jeg rejser sig og går over og lægger mig i solsengen for at prøve at få lidt farve i stedet for at være ligbleg. Mathias spiser resten af sin mad i stilhed inden han rejser sig og kommer over til mig. Han skubber blidt til mig, så jeg rykker mig og vi ligger sammen på solsengen. Han har den ene arm om mig.

"Vi er okay, ik?" spørger han ud af det blå.

Jeg nikker og rykker mig tættere ind til ham "Jo" siger jeg. Han kysser mig i håret og klemmer mig tættere ind til ham. "Synes du ikke vi virker okay?" spørger jeg.

Han trækker på skulderne "Det ved jeg ikke, du er lidt stille i dag" siger han mens han aer min arm.

Jeg sætter mine solbriller op i håret og får øjenkontakt med ham og glemmer et sekund hvad jeg vil sige, da jeg bliver fanget af dem.

"Vi er okay Matti, det skal nok bare lige lidt på afstand før det ikke fylder så meget" siger jeg stille og læner mit hoved på hans bryst.

Han nikker stille og kysser mig i håret igen. "Jeg er stadigvæk virkelig ked af det, Luna" siger han.

Jeg kigger op på ham og kysser ham på munden. "Matti, det er okay. Vi er okay" siger jeg.

Han nikker langsomt og krammer mig tæt. "Hvad vil du så i dag?" spørger han.

Jeg kigger forvirret på ham "Skal du ikke til træning?" spørger jeg.

Han ryster på hovedet "Nej, i dag er kærestedag" siger han hvilket får mig til at smile stort. "Så hvad vil du gerne lave?" spørger han.

Jeg trækker på skulderne "Det ved jeg ikke, måske bare ligge her i dine arme og nyde solen resten af dagen" siger jeg og smiler. Mathias placerer sine læber på mine og vi kysser.

Efter mit ønske, går resten af dagen med hygge på altanen. Mathias laver pizza på grillen til aftensmad som vi også nyder på altanen inden sol går ned og det bliver for køligt at være udenfor. Vi går ind i stuen hvor vi ser en hyggelig film inden vi går i seng sammen og i nat ligger vi tæt.