Stærkere Sammen // Mathias Gidsel

Kapitel 37

Kapitel 37 - Udtaget til OL

Torsdag d. 11. april 2024

"Luna!" råber Mathias glad inde fra stuen. Jeg løber ind til ham og han sidder med et stort smil i sofaen.

"Hvad så?" spørger jeg spændt og Mathias rækker mig hans mobil. Jeg kigger ned i den, den er åben på en mail. Jeg læser mailen igennem og ser Mathias' navn på listen.

"Du er udtaget til OL !!" siger jeg højt og smiler stort til ham.

Han nikker og rejser sig. Jeg giver ham et stort kram og kys. "Ej hvor godt Matti, jeg er så stolt af dig" siger jeg mens vi krammer.

Han smiler stort "Ja, jeg er virkelig glad for jeg blev udtaget" siger han lettet.

Jeg kigger forvirret på ham "troede du ikke, du ville blive udtaget?" spørger jeg.

Han trækker let på skulderne "Man kan jo aldrig være sikker" siger han.

Jeg dasker til ham "Matti. Du er nok verdens bedste højre back lige nu, hvorfor skulle han ikke tage dig med. Du må have lidt mere tiltro til dig" siger jeg og krammer ham igen. "jeg var i hvert fald ikke i tvivl om du nok skulle blive udtaget" fortsætter jeg.

Han smiler stort til mig "Du støtter mig altid" siger han.

Jeg nikker "Selvfølgelig. Jeg elsker dig jo" siger jeg.

Han lukker afstanden mellem os så vi kysser. "Det kan være du kan komme med" siger han efter lidt tid.

Jeg kigger op på ham "mener du det?" spørger jeg.

Han nikker "Ja 100%, du ved også godt jeg spiller bedre når du er der" siger han og holder om mig.

Jeg ryster på hovedet "og det ved du godt er en løgn" siger jeg og vi griner men han ryster også på holdet. Vi står lidt og bare holder om hinanden.

"Er Emil egentligt også på listen?" spørger jeg og kigger på Mathias som laver store øjne.

"Ej det glemte jeg at tjekke" siger han og finder hurtigt sin mobil frem igen og læser navnene igen. "Jeps, han er lige her, heldigvis".

"Uh spænende. Er det ikke i Paris, der bliver holdt?" spørger jeg.

Han nikker "Jo" siger han.

Jeg smiler stort til ham "Jeg har altid gerne ville til Paris" siger jeg.

Han kigger overrasket på mig "Har du aldrig været i Paris?" spørger han.

"Kun da jeg var helt lille men det kan jeg ikke huske" svarer jeg "så jeg er heldig min kæreste er så sej at han skal til OL så jeg kan komme med som heppekor" siger jeg og vi griner. Jeg kigger på ham med store øjne "tror du så Helena skal med???" spørger jeg og hopper nærmest på stedet.

Han griner og trækker på skulderne. "Altså hvis kvindelandsholdet skal spille, så 100% ja men ellers så ved jeg det ikke. Så skal hun jo have fri i lang tid" siger han.

"Men hun var da med til mange af VM- og EM-kampene" siger jeg og krydserne armene.

Mathias trækker mig ind til ham og holder om mig. "Det skal nok gå det hele, Luni" siger han og holder mig tæt.

Jeg trækker på skulderne "det er ikke det samme at heppe uden hende, Matti" siger jeg.

"Jeg så Thomas var udtaget, så Josefine skal sikkert med" siger han.

Jeg kigger på ham med alvorlige øjne "mener du det. Det er slet ikke det samme som Helena" siger jeg.

Han griner "Nej det ved jeg godt. Jeg er virkelig glad for I er så gode veninder" siger han

Jeg smiler og læner mig ind til ham "Også mig" siger jeg

"Men apropos Josefine, vi fik aldrig genoptaget vores snak om Thomas og Josefine tilbage fra EM" siger jeg.

Han griner "og det kommer du i tanke om nu. Næsten 4 måneder senere" siger han og vi griner begge inden jeg dasker til ham og giver ham et alvorligt blik. "Okay okay, jeg snakkede med ham som jeg lovede dig og han sagde det havde været svært at få håndbolden og kærligheden til at hænge sammen. Han sagde at han ikke følte han havde nok tid til nogle af tingene og at Josefine ofte fik ham til at få det dårlig over det hvilket bare gjorde det hele værre" siger han.

"Hvad sagde du så til ham?" spørger jeg.

"Jeg sagde bare at den rigtige ikke ville få ham til at føle sådan, men at kærlighed kan være svært så man skal kæmpe for det man synes er vigtigt. Men at jeg godt kunne forstå ham - det med tid til begge, men at han skulle passe på ikke at kaste hans talent væk pga. hans første kæreste" siger han.

Jeg kigger på ham med skeptiske øjne og lidt triste. "hvad så skat?" spørger han.

"Jeg får dig ikke til at føle sådan vel? Jeg håber virkelig ikke du er i tvivl om jeg er indforstået med håndbold, skal have meget tid og-" siger jeg.

"Luna. Det gør du ikke men du er altså ikke min første kæreste, husker du nok" siger han og vi griner.

Jeg nikker "Det er rigtigt. Men Matti, lov mig at-" siger jeg.

"Ja Luna, jeg lover dig at sige hvis jeg har det sådan" siger han og kysser mig. "Jeg har virkelig været heldig med dig, Luna" siger han alvorligt.

Jeg kigger ham i øjnene og ryster på hovedet. "nej, jeg har været heldig med dig" siger jeg og vi kysser igen.

AN: Jeg er totalt gået i stå da jeg har ingen ideer til hvad der kan ske i historien!?!? Jeg er gået i tænkeboks over hvad der kan ske (hvilket vil sige der godt kan gå længere tid end normalt før der kommer et nyt kapitel) men jeg er også meget åben over for ideer som i meget velkommen til at skrive i kommentaren eller privat til mig :) Ingen ideer er dårlige - Vi kommer selvfølgelig til OL på et tidspunkt, hvor jeg har et par små-ideer men ikke det store og det er desuden først i slut juni og vi er kun lige kommet til midt april i historien