Stærkere Sammen // Mathias Gidsel

Kapitel 61

Kapitel 61 - Du er

Fredag d. 14. juni 2024

"Matti, du ser flot ud. Du behøver ikke gøre så meget ud af dig selv. Det er bare min fars fødselsdag" siger jeg da Mathias har stået og kigget i spejlet i 10 minutter for at rette på sit hår.

"Men det ser træls ud" siger han opgivende.

Jeg smågriner og går over til ham. "Ned med hovedet til min højde" siger jeg og smiler. Han gør som jeg siger og retter hans hår. Han kigger i spejlet og nikker tilfreds.

"Kunne du ikke havde gjort det for 10 minutter siden?" spørger han og sukker opgivende.

Jeg ryster på hovedet "nej, du så sød ud imens" siger jeg og kysser ham på kinden. Jeg læner mig op af ham og kigger på os inde i spejlet.

"Vi er da et meget pænt par" siger han og lægger armen om mig. Jeg nikker. Vi går sammen ned til Mathias' bil og sætter os ind og kører mod mine forældre. Køreturen er ikke så lang og vi hygger med musik. Vi ankommer som nogle af de sidste.  Vi går ud af bilen og tager hinanden i hånden. Solen står højt og skinner så det er dejligt varmt, der dufter af grillmad og lyden af glade mennesker fylder luften. 

Vi går ind af havelågen til haven hvor hele familien sidder til bords, de kigger alle smilende hen på os, da vi kommer gående. Min gamle bedstemor rejser sig som den første fra sin stol og går os i møde.

"Bedste altså, jeg var på vej hen til dig" siger jeg og krammer hende.

"Visse vasse, jeg kan sagtnes gå hen til dig. Den snak havde vi også til din mors fødselsdag" siger hun og trækker sig fra krammet og krammer derefter Mathias. Vi går hen til bordet og siger hej til alle og til sidst min far.

"Hej paps, tillykke" siger jeg mens vi krammer.

"Tak Luna. Jeg er så glad for I kunne komme" siger han og smiler stort til os.

"Selvfølgelig kunne vi da det" siger Mathias og smiler.

Min far nikker stille "Ja, men man ved jo aldrig, I bor langt væk og med kampe og det hele. Det er i hvert fald godt at se jer. Nu er familien endeligt samlet helt igen" siger han og sætter sig tilbage ned i stolen. Mathias og jeg finder to ledige stole ved siden af hinanden i den ende bordende. Vi får lækker grillmad og snakker med min familie. Trods de alle sammen har mødt Mathias før, ser jeg alligevel at nogle snakker kort om ham i krogene. Min faster kommer hen med min lille kusine til Mathias. Min kusine står genert halvt bag sin mor og min faster smiler stort inden hun sætter sig ned på hug og smiler til Mathias.

"Jeg håber ikke det er uhøfligt men jeg har bare en pige som er meget stor fan og som slet ikke kan fatte hun er til fest med Gidsel, så hun vil gerne høre om hun må få et billede selvom det er din fridag" siger min faster.

Jeg gør store øjne til hende men kigger så på Mathias som er et stort smil og han nikker, og går med til at tage et billede med hende. Han snakker endda lidt tid med hende selvom hun er meget genert. Efter lidt tid, sætter han sig ned ved siden af mig igen. "Hun er da sød" siger han.

Jeg smiler stort til ham og kysser ham på kinden "du er mere" siger jeg. Dagen går og aftenen nærmere sig. Det er heldigvis så varmt, at selvom solen er på vej ned så bliver det ikke koldt. Min far går rundt og tænder lyskæder. Han finder en stor højtaler på og tænder musikken.