Stærkere Sammen // Mathias Gidsel

Kapitel 15

Kapitel 15 - Familiebesøg

Lørdag d. 2. december 2023

Jeg parkerer bilen foran mine forældre hus. Det sner og de har allerede sat julelys op. Jeg smiler. Julen er min yndlingstid. Jeg går ud af bilen og hen til døren. Jeg banker på, men åbner med det samme. Jeg bliver mødt af julepynt over alt. Jeg smiler. Daisy kommer løbende hen til mig. Jeg sætter mig ned til knæ til hende.

"Hej Daisy" siger jeg og aer hende. Hun logrer med halen.

"Luna min skat" siger min mor og kommer løbende. Hun omfavner mig. "Glædelig 2. december" siger hun og giver mig en nissehue på.

Jeg smiler til hende "i lige måde mor" siger jeg.

"Du har timet det perfekt. Vi skal lige til at lave konfekt" siger hun.

Jeg smiler stort "perfekt" siger jeg.

Jeg går med min mor ud i køkkenet og hjælper hende med at finde tingene frem. "LUNA!" råber Clara da hun træder ind i køkkenet og ser mig. Hun springer i armene på mig "jeg har savnet dig så meget" siger hun.

Jeg smiler "jeg har også savnet dig" siger jeg og krammer hende.

"Jeg har så meget at fortælle dig" siger hun.

Jeg nikker og smiler stort til hende "ja så?" siger jeg.

Hun nikker og skuler over til vores mor "men senere. På mit værelse" siger hun og vi griner.

Til sidst kommer min far ind "skattepige" siger han og vi krammer.

"Går det godt i Berlin? Opfører Mathias sig ordentligt?" spørger han.

Jeg nikker "det er alt hvad jeg har drømt om... men jeg er droppet ud af skolen" siger jeg.

Min mor og far kigger på mig med overrasket øjne. Clara griner "self du er, du hader skole" siger hun.

Jeg nikker og griner "true. Men ja, jeg følte bare ikke det var mig og min motivation lå der bare ikke. Så nu bruger jeg alt min tid på instragram og på at være med Mathias til kampe" siger jeg.

Min mor og far smiler. "Så længe du er glad" siger min far og lægger sin arm rundt om mig.

Jeg smiler stort til dem begge "Det er jeg. Meget" siger jeg.

De sukker lettet og smiler stadigvæk. "Jeg skulle for resten hilse fra Mathias. Han var så træt af han ikke kunne komme med, men de har nogle vigtige kampe her i december så han kan ikke misse træning" siger jeg.

Clara trækker på skulderne og griner svagt "Er det rigtigt eller en lam undskyldning du stikker os fordi han ikke gad med?" spørger hun skeptisk.

Jeg sukker "Clara, du ved godt han godt lide dig. Og jer" siger jeg og vender mig mod mine forældre "jeg mener det helt oprigtigt. Mathias elsker jul og ville så gerne have været med til nogle julehygge" siger jeg og smiler.

Min mor nikker "Det er jeg sikker på. Mathias er sådan en sød og glad dreng" siger hun.

Jeg ryster på hovedet "mand er vist mere ordet" siger jeg.

Min far ryster på hovedet "jeg kan gå med til fyr" siger han hvilket får os alle til at grine.

Vi går i gang med at lave konfekt. Der er marcipan, drys, farve og chokolade overalt i køkkenet. Julemusikken kører for fulde hørm og der er højt humør med en masse god julestemning. Det tager et par timer, inden vi er færdige. Min far og mor tager opvasken, mens Clara og jeg går op på hendes værelse for at hyggesnakke. Clara fortæller hvordan det går i skolen, med det sociale liv, med hendes arbejde osv.

"Men Luna" siger hun pludselig alvorligt.

Jeg kigger på hende med alvorlige øjne "Ja?" spørger jeg.

"Altså nu har du jo snart boet i Berlin i et halvt år..." siger hun langsomt.

"Ja...?" siger jeg spørgende.

"Så har du fundet en lækker fyr til mig?" spørger hun.

Jeg griner "Clara. Jeg troede vi to for længst havde fået afklaret at vi ikke har samme type så det er lidt svært for at mig at finde en til dig" siger jeg.

Hun griner "okay, så må jeg vel bare komme ned og besøge dig... og Mathias..." siger hun selvom hun nærmest ikke får Mathias' navn ud af munden.

Jeg tager hendes hænder i mine "Spyt ud. Hvorfor kan du ikke lide Mathias?" spørger jeg.

Hun trækker på skulderne "Det kan jeg også. Han er en god flink fyr som gør dig glad" siger hun.

"Okay... hvorfor har du så noget imod ham?" spørger jeg.

Hun sukker og får tåre i øjnene "fordi han har taget dig fra mig. Fra Mor. Fra Far. Fra dine veninder. Han har fået hele dit liv flyttet til Berlin. Jeg ved godt du elsker Berlin men... du er bare så langt væk" siger hun og bryder sammen.

Jeg krammer hende "Clara da..." siger jeg trøstende.

"Jeg savner dig bare så meget. Du plejede ligesom at være den jeg altid gik til for råd med skole, venner og drenge, whatever det var" siger hun.

Jeg smiler til hende. "Clara" siger jeg og tager hendes telefon op "du kan altid ringe" siger jeg.

Hun nikker stille "Ja, det glemmer jeg nogle gange".

Jeg krammer hende igen "Jeg laver ikke så meget, så sandsynligheden for at jeg tager den er rimelig stor og hvis jeg ikke gør, så lover jeg at ringe tilbage så snart jeg ser det" siger jeg.

Hun smiler og nikker "Okay, god aftale" siger hun.

Min mobil ligger fremme på sengen, og begynder at brumme. 'Mathias <3' står der på displayet. Clara kigger ned på den og så op på mig.

"Du må godt tage den" siger hun.

Jeg trækker på skulderne "jeg ringer bare til ham senere" siger jeg.

Hun ryster på hovedet "Bare tag den, jeg er okay" siger hun og smiler.

Jeg smiler til hende og tager min telefon op. Jeg går ind på et andet værelse og tager den.

"Hej Matti" siger jeg.

"Hej Musse" siger han.

"Musse? Den var ny" siger jeg og griner.

Han griner "hvad synes du? Jeg afprøver lige lidt kælenavne hvad der lyder bedst til dig" siger han.

Jeg griner "du er sød Matti" siger jeg.