Kapitel 58 - Skal hun med?
Fredag d. 7. juni 2024
Jeg kysser Mathias hurtigt farvel inden jeg smutter ud ad døren. Grundet en lang træningsdag i går, så har de fået en fri dag i dag og Mathias ville gerne mødes med Simon og Emil og hygge lidt. Så jeg er på vej hen for at mødes med Helena. Vi mødes i en hyggelig lille skov hvor vi skal gå en tur. Helena har både tæppe og en kurv med mad og drikke med. Vi går et kort stykke indtil vi kommer til et åbent sted hvor solen skinner. Helena lægger tæppet på jorden og vi sætter os.
"Se det her, er livet" siger jeg og lægger mig ned på ryggen.
Helena griner men gør det samme "Ja, det er virkelig lækkert men tror nu det bliver varmere når vi skal til Frankrig" siger hun.
Jeg sætter mig halvt op på albuerne og kigger på hende alvorligt "skal du med til OL?" spørger jeg spændt.
Hun nikker og lyser op. Jeg dasker til hende "hvorfor har du ikke sagt det???" spørger jeg.
Hun trækker på skulderne men kigger så alvorligt på mig "skal du med?" spørger hun.
Jeg kigger forvirret på hende "Ja, har jeg ikke fortalt dig det?". Hun ryster på hovedet men lyser så op igen.
"VI SKAL TIL OL SAMMEN!!" siger hun og trækker mig ind i et kram som jeg gengiver.
"Jeg er så glad for du skal med" siger jeg og smiler.
"Og jeg er så glad for du skal med" siger hun.
"Men det kvindelige landshold skal ikke spille eller hvad?" spørger jeg.
"Nej de har ikke kvalificeret sig men det er okay, især nu hvor du skal med. Det bliver jo ferie" siger hun.
"Ja udover til kampene, har altid så mange nerver på. Især når det er knald eller fald" siger jeg og vi griner.
Hun nikker "Ja, også men så alt udover kampene. En lang ferie i en smuk by med min kæreste og min bedsteveninde og hendes kæreste som er min kærestes bedsteven" siger hun nærmest drømmende.
"Ja okay, det lyder faktisk meget som en ferie når du siger det sådan. Kan du virkelig godt få fri i så lang tid?" spørger jeg.
Hun nikker stille og ser så trist ud. "Ja, jeg har faktisk fået en knæskade hvilket gør jeg sidder ude 2-3 måneder før jeg må begynde at genoptræne det igen" siger hun.
Jeg kigger overrasket på hende "Waow, hold da op det var lang tid men det har du da ikke fortalt" siger jeg forsigtigt.
Hun ryster på hovedet "nej, det er ret nyt og var virkelig ked af det over det. Især fordi jeg kan sagtnes gå på det, så man kan ikke engang se at det er i stykker" siger hun opgivende og lægger sig ned på ryggen igen.
Jeg tænker et øjeblik over hvad jeg skal sige uden at gøre hende mere ked af det og træt af hendes situation "ej det er jeg ked af at høre Helena men der er en god ting ved det" siger jeg og kigger afventede på hende.
"Og hvad er det så?" spørger hun.
"At du ikke skal træne i Frankrig, hvilket vil sige at du hænger på mig hver gang drengene er væk" siger jeg. Hun griner.
"Okay det er en god ting" siger hun og vi griner.
"Tror du hende Josefine kommer med?" spørger jeg ud af det blå.
Hun trækker på skulderne "det kom godt nok lidt ud af det blå" siger hun.
"Ja men kom bare i tanke om at Thomas skal med. Mathias fortalte mig det da han blev udtaget. Og så sagde han at han regnede med at hun skulle med" siger jeg.
Helena tænker lidt over det. "Altså hun er jo en sød nok pige Josefine men hun er også lidt skør og kan ikke helt finde ud af hende" siger hun efter lidt tid.
"Nej heller ikke mig" siger jeg og vi griner.
"Det skal nok gå" siger hun da vi er færdige med at grine.
"Ja det tænker jeg også. Vi har jo hinanden" siger jeg og hun nikker.
"Ja det har vi nemlig" siger hun og smiler stort. I samme øjeblik ringer min mobil, jeg kigger ned på den og kan se det er min agent, der normalvis hjælper med at få samarbejde med forskellige firmaer, som ringer. Jeg kigger forvirret på den og så på Helena.
"Er det okay hvis jeg lige hurtigt tager den her? Det er min agent" siger jeg og hun nikker. Jeg tager mobilen op og tager den.
"Hej Christopher" siger jeg
"Heej Luna-girl, jeg har lige landet den vildeste aftale for dig" siger han
"Ja? Med hvem?" spørger jeg spændt.
"Altså det er det, det er en ikke én person eller ét firma men det danske OL vil gerne sponsere at du skal ned til OL og møde de forskellige atleter og se byen og vise den danske befolkning lejren osv." siger han.
"Waow hold da op" siger jeg og er faktisk mundlam.
"Ja det er vildt nok, jeg kan sende kontrakten til dig men jeg sagde til dem med at de godt kunne regne med det da du alligevel skal afsted jo" siger han.
"Ja det skal jeg jo men tror alligevel jeg skal tænke over det. Havde jo planlagt at lægge en del op alligevel men det skulle også være en ferie for mig og ikke arbejde-arbejde" siger jeg stille.
"Det er op til dig Luna, men overvej det. Du runder snart 1 million følgere og jeg er sikker på at en masse kendte atleter ville helt 100 kunne peppe det op" siger han.
"Jaja, jeg tænker over det Christopher" siger jeg inden jeg lægger på. Jeg sukker dybt og opgivende.
"Hvad så?" spørger Helena
"Åhh.. det er bare jeg er blevet tilbudt et job nede til OL sådan med at møde atleter og vise lejren og sådan noget" siger jeg.
Helena smiler til mig "Det er da fedt eller hvad?" spørger hun.
"Jo det er det jo men jeg tænkte også lidt det skulle være en ferieagtigt hvor jeg kunne hygge med dig og Mathias og Emil og sådan noget men hvis jeg både skal sørge for passe mit eget som jeg jo allerede skal og så alt det oveni så ja..." siger jeg.
Hun sender mig endnu et smil "Du har styr på det Luna, du skal bare mærke efter i maven" siger hun.
Jeg smiler taknemligt til hende.
YOU ARE READING
Stærkere Sammen // Mathias Gidsel
Fanfiction*ikke rettet endnu, så stavefejl og grammatikfejl forekommer* AN: Dette er 2'eren af "Faret Vild" så læs den først for denne bog giver bedre mening :) Disclaimer; dette er en fanfiktion hvilket vil sige ALT er fiktion. Uddrag: "Luuuuuna, det er en...
