Kapitel 33 - Hjem-ude-hjem
Fredag d. 22. marts 2024
Mathias og jeg sidder i min bil på vej mod Aarhus hvor vi skal spise frokost hos mine forældre inden vi skal tilbage mod Berlin. Resten af Mathias' hold har taget holdbussen hjem sammen men Mathias fik lov at køre med mig så vi kunne besøge min familie. Jeg kører bilen mens Mathias sidder og kigger ud ad vinduet på de grønne marker som flyver forbi.
"Det har virkelig været dejligt at komme hjem til Danmark igen" siger han og smiler. Jeg nikker og smiler til ham. Vi når frem til Aarhus og jeg parkerer bilen. Mathias sidder og stirrer ud i luften. Jeg tager hans hånd og han kigger på mig. "Er du træt, Matti?" spørger jeg og smiler til ham
Han ryster på hovedet "Nej, jeg har det fint. Hvordan har du det?" spørger han og smiler
Jeg sukker let "Synes altid det er lidt hårdt at tage fra Danmark men jeg glæder mig også til at komme hjem til vores lejlighed og vores hverdag sammen. Og det hjælper på det, at vi når at besøge mine forældre" siger jeg og smiler til ham
Mathias nikker "Ja det forstår jeg godt. Jeg savner også lejligheden dog, det er vores eget lille hjem. Og Hugo" siger han
Jeg nikker "også mig. Det bliver godt at se den lille nullergøj igen" siger jeg og vi går ud af bilen. Vi går hånd i hånd hen til huset. Jeg banker kort på inden jeg går ind.
Min mor kommer løbende ude fra køkkenet og omfavner os begge "Luna skat! Og Mathias! Jeg er så glad for I kunne nå at komme forbi os" siger hun glad og krammer os igen.
Min far kommer ned ovenpå og giver mig en krammer "Min prinsesse " siger han og jeg ruller øjne af ham. Mathias og min far giver hinanden et mandekram. Jeg smiler af dem.
"Godt at se jer igen. Godt spillede i går Mathias" siger min far
Mathias smiler "Tusind tak, og tak fordi I ville komme" siger han
Clara stiller sig i døren til stuen så langt væk fra os som muligt og kigger på os. Jeg går over til hende og giver hende et kram. "Hej søs, har du savnet mig siden i går?" spørger jeg drillende
Hun griner stille "Jaja, men jeg savner mere da det bare var min familie som var til frokost" siger hun strengt
Jeg sender Clara et overrasket udtryk og derefter Mathias et undskyldende et. Mathias smiler til mig men jeg vender øjne tilbage mod Clara og sender hende et surt blik
"nå ja, undskyld jeg glemte lige at sige hej til dig, Mathias. Hvordan har du det?" siger hun
Mathias smiler hans dejlige smil "Jeg har det godt, tak. Det er godt at se dig igen, Clara. Emil sagde I fik snakket en del i går" siger han
Clara bliver rød i hele hovedet og nikker stille. Vi går alle ind i stuen hvor min mor har lavet lækker frokost til os. Da vi er færdige med at spise, begynder snakken at brede sig. Min mor og far er meget nysgerrige efter at høre, hvordan det går i Berlin. Jeg lader Mathias styre ordet og fortælle om vores liv, hans liv; både på og uden for banen.
Jeg fortæller om vi har fået en hund som vi fostrer men vi endnu ikke har besluttet om vi vil beholde ham. Clara sidder det meste af samtalen og er stille mens hun ser lidt sørgmodig ud. Jeg kan se hendes tanker er et andet sted. Der er stille et øjeblik inden min mor afbryder tavsheden "Mathias, jeg håber virkelig, at du tager godt vare på vores pige dernede i Berlin. Vi er jo så glade for du er en del af vores familie nu"
Mathias smiler stort og jeg kan se han bliver glad for min mor anser ham for at være en del af familien.
"Jeg kan altså godt passe på mig selv..." prøver jeg at sige men Mathias taler hen over mig "Jeg vil altid passe godt på Luna. Det lover jeg. Hun er den vigtigste person i mit liv" siger han og lægger armen om mig.
inden det er tid til Mathias og jeg skal afsted mod Berlin
Jeg omfavner min mor og vi krammer længe inden jeg giver slip og giver min far et kram. Jeg krammer til sidst min søster
"Opfør dig pænt overfor Mathias. Det er ikke hans skyld jeg bor dernede" siger jeg mens vi krammer
Hun nikker og går over til Mathias
"Sorry Mathias, du er en flink fyr; jeg savner bare min søster en del. Det er ikke fair jeg hænger det op på dig" siger hun
Mathias smiler og giver hende et kram "Det er okay Clara, jeg forstår, hvis nogen tog din søster fra mig så ville jeg også finde nogen at blame" siger han og de griner
Vi siger farvel og sætter os ind i bilen. Denne gang kører Mathias. Jeg vinker så lang tid som muligt til dem
YOU ARE READING
Stærkere Sammen // Mathias Gidsel
Fanfiction*ikke rettet endnu, så stavefejl og grammatikfejl forekommer* AN: Dette er 2'eren af "Faret Vild" så læs den først for denne bog giver bedre mening :) Disclaimer; dette er en fanfiktion hvilket vil sige ALT er fiktion. Uddrag: "Luuuuuna, det er en...
