Evangeline har en forfærdelig fortid. Hun er ikke glad for sin fortid men det er den, der har gjort hende til den hun er i dag.
Evangeline har altid været en pige med et meget stort attitude problem og for det meste ender det med at hun ødelægger al...
*bank bank* "Come in" sagde jeg surt til den person, der åbent bart ikke kan vente til jeg kommer ud fra mit mini værelse. Jep jeg har verdens mindste værelse. Okay måske ikke verdens mindste men det føles sådan. Der kan kun lige være plads til min seng, et meget lille skrivebord og et skab med mit tøj. Og jeg havde en fornemmelse af, hvem det var og den person ville sikkert sige, at jeg skulle tale dansk men det er bare lige lidt svært, når jeg har boet i udlandet i over 10 år og kun kunne tale engelsk til folk. Lige nu bor jeg i London. Og selvfølgelig kan jeg også tale flydende dansk det er ikke det, jeg var bare vandt til kun at tale engelsk.
"Kan vi lige tale sammen?" siger min mor. "What is there to talk about?" spørge jeg lidt surt. Jeg ved, at jeg ikke er verdens sødeste person som jeg var før i tiden. Før i tiden var jeg glad og altid klar til hvad som helst men da min far døde blev jeg kold, hjerteløs og en player. Det var meget hårdt for mig, da min far døde. Hvordan han døde? Det er kun mig der kender sandheden men jeg hader, at tale om det. Jeg var hvad mennesker kalder 'fars pige'.
"Vi skal flytte i morgen og please ikk"
Mere når min mor ikke, at sige før jeg afbryder hende. "WHAT! You can't be serious. Why?" råbte jeg ind i hendes ansigt. Vi skulle flytte IGEN på grund af mors arbejde. Og den værste del af det er, at jeg er en del af det. Jeg hader virkelig hendes arbejde og selvfølgelig kan jeg ikke sige nej. Jeg fatter hende ikke. Det gjorde lige min dag ekstremt værre. Min mor er en af verdens mest kendte mode designere og jeg var til den store glæde hendes model. Mærk sarkasmen. Jeg sukkede da jeg så hendes fjæs. "Where?" spurgte jeg med meget og jeg mener meget lidt medlidenhed.
"Hjem til Jack. Kan du ikke pakke i eftermiddag da du skal i skole" spurgte hun med de mest bedende hundeøjne. Selvfølgelig hjem til Jack min helt vildt igennem irriterende storebror. "Yes yes" var det eneste jeg gad at sige til hende.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Det er mig, Evangeline Emma King^^^^)
"Oh og husk at sige farvel til dine venner på skolen og prøv at tale dansk til mig. Jeg ved du kan" sagde min mor med et af de mest afskyelige fjæs i verden nemlig jeg-ved-du-kan fjæset. Hader det fjæs og ha mine 'venner'. Jeg har sørget for at jeg ikke har fået nogen venner det her skoleår fordi jeg ved, at det altid bliver hårdt at sigeĝ farvel til folk man elsker. Alle på skolen er enten bange for mig eller vild med mig. Jeg er jo kendt som 'skolens rebel' eller 'bad girl'. Fed title hvis det stod til mig.
*På skolen*
I skolen ville og skulle jeg sørge for at ødelægge nogens liv eller bare i det hele taget bare tæske nogen. Lyder ondt og meget psykopatisk men det er mit liv og jeg var vild med det. Okay ikke vild med det men det var mit liv som jeg bare prøver at komme igennem.
Til mit store held fandt jeg Ricky som jeg viste var sammen med Roxy. Rickey var en stor og jeg mener stor football nørd. Jeg fatter ikke hvad Roxy ser i ham. Han er sød, bryder ikke reglerne og er en idiot som over halvdelen af jordens drenge og mænd er. Misforstå mig ikke han er en piges drømmefyr men ikke min. Jeg foretrækker de rebelske fyre og der er ikke en skid rebelsk fyr på den her skole.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Rickey og Roxy ^^^^^)
Jeg fandt ham og maste ham hen mod væggen og kyssede ham og selvfølgelig kyssede han igen. Hvem ville ikke gøre det. Han vente mig om så det var mig der var mod væggen og vi snagede godt igennem indtil hans irriterende kæreste Roxy kom.
"Rickey. What the hell are you doing!" råbte hun ad ham. Min dag var reddet. Jeg gik stolt derfra og gik ind på pigernes toilet. Jeg rettede på men læbestift der var blevet tværet ud af det fjols og da hørte jeg klokken. Vi havde fri.
"YOU!" var der en der råbte bag mig.
Jeg viste præcis hvem det var. Roxy Jackson. Jeg vente mig om og så nok et meget vredt dræberblik. Jeg siger jer det blik kunne dræbe.
"How could you do it to me? I've never done anything to you" råbte hun vredt ind i mit ansigt. Jeg kunne ikke lade være "Hey, don't hate the player, hate the game" sagde jeg med nok verdens største smøget smil på mit fjæs.
"I hate you, Evangeline fucking King! You only enjoy watching other suffer so you can be happy with yourself" sagde hun inden hun gav mig en lussing. Det var dråben der fik bærret til at flyde over. "I would not have done that" sagde jeg og bankede hende sønder og sammen. Jeg nød hver evig eneste slag jeg gav hende. Jeg stoppede da hun lå på gulvet og var næsten halvdød. "Never lean out with me and never start something you can not get yourself out of." Det var det sidste jeg sagde før jeg gik hjem og pakkede mine ting.
10 timer i et privat fly kan virkelig gøre en pige glad men også pænt træt når man aldrig kan falde i søvn når man flyver. Er virkelig træt. Endelig er vi hjemme hos Jack.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Min storebror, Jack^^^^)
Jep han er også model ligesom mig. Han er 4 år ældre end mig (han er 20 år hvis i ikke vidste det) så han kan selv bestemme om han vil med eller ej. Jeg er tvunget med da jeg kun er 16 år. Så dejligt. Mærk sarkasmen. Fuck jeg gider ikke være den nye pige.
Hey her er første kapitel af min første bog.
Det ville være fedt hvis i ville læse den.
Den er ikke rettet igennem men læs den alligevel 😊
