Evangeline har en forfærdelig fortid. Hun er ikke glad for sin fortid men det er den, der har gjort hende til den hun er i dag.
Evangeline har altid været en pige med et meget stort attitude problem og for det meste ender det med at hun ødelægger al...
Evangeline P.O.V Jeg ved ikke, hvad der gik ag mig. Jeg fucking græd foran Aiden. Af alle på denne jord skulle det abselut være Aiden. Fuck det. Jeg skal i skole nu. Magter det ikke. Nå jeg tager mine korte små shorts på samt min sorte tanktop på. Et par læderhandsker og mine læderstøvler og som prikken over i'et min læderjakke med nitter på.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Evangeline's outfit^^^^)
Jeg smutter hurtigt nedenunder, tager et æble og smutter. Jeg låser og hoppe op på bæstet og køre hurtigt af sted. Jeg elsker at mærke vinde mod mit ansigt. Den første time som jeg måske med vilje kom forsent til gik hurtigt.
Aiden havde sagt, at jeg skulle sidder sammen med ham og hans slæng. Ikke noget jeg sagde ja til men hallo, hvem siger ikke ja til at få noget selskab. Ikke mig men jeg skulle lige sige jeg havde ikke noget valg. Da vi gik sammen ind i kantinen kiggede alle på mig og ham. Mest på mig med foragt, misundelse og had.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Eva og Aiden der ligger op ad hinanden^^^^)
Vi gik hen til det bord der sad op ad væggen. Aiden der idiot satte sig før mig op ad væggen. Jeg gav ham dræberblikket og smilede flabet og gik stille og flirtende hen til ham. Jeg satte mig på hans skød og masede min røv ned på hans skød så han åbnede og jeg kunne sidde mellem hans ben. Jeg satte nu op ad ham og imellem hans ben. Han så ud til, at være overrasket ligesom resten af lokalet og der begyndte at komme små visken om det jeg lige gjorde. Jeg var fucking ligeglad med opmærksomheden. Den gjorde mig selvsikker på en eller anden måde. Ved ikke, hvorfor men det gør det. Ikke mit problem og han sad selvfølgelig fucking og nød det.
"Oh..." begyndte ham blondinen med de isblå øjne. Ved ikke hans navn, hvilket giver mig det perfekte øgenavn nemlig 'Blue' eller 'Blondie'. Jeg tror jeg holder mig til 'Blondie' kun for, at pisse ham af. Lige pludselig spærrede han øjnene op og sagde "Eva, er det dig!?"
"Jeps. Det er mig, blondie" sagde jeg med et smil på læben. "Hvad var det du kaldte mig!?" spurgte han mig med vrede men også foragt i hans øjne. "Blondie, du hørte det godt. Jeg kalder dig det mest, fordi jeg ikke ved dit navn. Jeg stod mellem to meget vigtige og svære valg, okay" sagde jeg flabet og som jeg forventede spurgte han mig "ET jeg hedder ikke 'blondie og TO, hvilke to 'vigtige og svære' valg?" Jeg kunne ikke lade være med at have et flabet smil på læben. "ET, hvad hedder du så? TO jeg fandt på to øgenavne til dig. 'Blondie' eller 'Blue' OG jeg kunne bedst lide Blondie" sagde jeg og grinede falsk. Jeg kunne ikke lade være og selvfølge begyndte resten også, at grine med. Jeg nåede ikke, at snakke så meget med de andre da en eller anden bitch kom hen og råbte ad mig.
"FLYDT DIG FRA MIN KÆRESTE!" råbte hun lige foran mig. Jeg begyndte straks, at lægge mig bedre tilpas på ham og jeg gjorde det så hun tydeligt kunne se det. Hendes øjne skiftede fra vrede til jeg-dræber-dig-nu.
"For det første tror jeg ikke på, at han er 'din kæreste' da han ikke ligner typen og for det andet, hvad er dit fucking problem og for det tredje tror jeg ikke du ved, hvem du ligger dig ud med lige nu, bitch!" sagde jeg flabet og forventede det værste.
"Mit problem er fucking dig. Du kommer til den her skole og tror du fucking ejer det hele og ikke nok med det for du al opmærksomheden. Jeg er FUCKING ligeglad med hvem du er! Du skal bare ikke komme og ødelægge alt for mig!" sagde hun lidt mindre vredt men jeg kunne se, at hun lynede indvendig af raseri. Jeg frydede mig totalt. Lad kampen begynde. Haha
Jeg rejste mig op og stod face to face med hende. "Kan du ikke se 'the fuck you' i mit smil" sagde jeg flabet og vredt. Jeg var på randen til, at smide hende på hospitalet og med det gav hun mig en lussing. En FUCKING lussing! Det var dråben. Hun er så færdig lige nu. Fuck, at jeg skulle holde mig ude af problemerne og ikke burde gøre det her men nu gik hun over grænsen.
"Det ville jeg ikke have gjort, hvis jeg var dig" sagde jeg og begyndte at slå hende sønder og sammen (se cover billedet). Alle kiggede chokeret på mig. Jeg lod min vrede sive ud på hende indtil jeg kunne se alle de andre jeg havde gjort det samme med. Jeg så bare deres skræmte og totalt ødelagte ansigter for mig. Jeg indså nu hvor stort et monster jeg var. Jeg stoppede med at slå og sparke hende og gik rasende ud af lokalet. Jeg kunne ikke have, at nogen fulgte efter mig da jeg var 100% sikker på, at jeg bare ville skade dem der faktisk var ved at kunne lide mig. Men jeg gætter på at INGEN er i stand til at holde af mig. Så jeg forlod alt og kørte væk derfra. Jeg var nød til, at forsvinde lidt væk indtil min vrede var væk. Jeg fandt det perfekte sted. Nemlig det hjemsøgte og forladte hus. Det perfekte sted.
Hey lovers ❤
Glædelig søndag. Så blev jeg endelig færdig med det her kapitel. Må sige, at jeg ikke havde forestillet mig, at det endte sådan her men det gjordet det. Skriv hvad I synes 😊😘
Hvor mange har Eva egentligt tæsket og fortryder hun nu?
