I don't know the word "nice" | ✔

Løgnen

Evangeline P.O.V

Jeg kunne ikke røre mig. Jeg var frosset fuldstændig fast på gulvet. Jeg ville væde med, at der var et meget ondt og smøget smil på hans læber. Jeg kunne stille mærke at jeg begyndte at ryste. Ikke af kulde men frygt for ham.

"Hey, babe" var der lige pludselig en der sagde og lagde en arm rund om mig. Jeg kiggede op og så op i Aiden's smukke øjne. Vent tag dig sammen. Der står en psykopat i din dør og jeg kommentere hans øjne. Virkelig flot. Inden jeg vendte hovedet mod døren igen gav han mig et fucking kys på panden. Det betød krig.

"Hvem er det?" fortsatte han.

"Det er en gammel...ven" kunne jeg lige præcis sige uden at knække fuldstændig sammen af skræk.

"Hvem er du? spurgte han i døren.

"Hvem jeg er. Tja jeg er den smukke piges kæreste." Hørte jeg lige rigtigt eller sagde han at 'vi var kærester'.

"Kærester. Dig og ham. Jeg ved at hun ikke er til kærester. Tror desværre ikke på det, smukke. " sagde han til mig under hætten. Fuck. Jeg viste præcist hvor han ville hen. Ikke at jeg havde noget i mod det men hallo det er Aiden vi snakker om.

"Hvad skal vi gøre for at bevise det?" sagde jeg selvsikkert.

"Hvis i er 'kærester så... Gennem snav hinanden". Jeps der var det. Jeg viste ham et smøget smil. Vente mig om mod Aiden og pressede mine læbe mod hans. Han så ud til at være lidt chokeret. Hvorfor ved jeg ikke. Men han tog ikke lang tid om at kysse igen og få hans tunge ind i min mund. Han så ud som om han nød det. Jeg vil ikke lyve om det men ham var en fantastisk kysser. Efter et stykke tid åbnede jeg øjnene og så til min store glæde at ham forsvandt. Jeg lukkede døren og gav ham en lammer så han kunne mærke det i morgen.

"Av! Hvad fanden skulle det til for!" råbte han forskrækket. "Det var for at kalde mig 'babe'" sagde jeg og gav ham en lammer igen bare på den anden arm.

"AV! Hvad var det så til for?!" råbte han igen. "Det var for at kysse mig på panden men..." sagde jeg med et lusket smil. "Men hvad?" sagde han irriteret. "Snaveriet var på min regning" sagde jeg rigtig flirtende. "Ved du godt hvor meget du tænder mig lige nu?" spurgte han med et flirtende smil på fjæset. "Jeps" var det eneste jeg sagde og gik ovenpå.

"DU KAN DA IKKE BARE TÆNDE MIG PÅ DEN MÅDE OG SÅ GÅ!" hørte jeg ham råbe og så ham på mit værelse.

"Men helt seriøst. Hvem var han? Du så helt vildt..." han skulle til at fortsætte men jeg afbrød ham. "Jeg vil ikke fortsætte den sætning hvis jeg var dig" sagde jeg truende. "Okay, okay, hvem var han så?" spurgte han mig alvorligt. "Han er min ex (se cover billedet) og jeg var ikke bange. Jeg har bare nogle dårlige minder fra da vi var sammen" sagde jeg alvorligt men også lidt trist. Vent sagde jeg lige jeg følte noget. Det kan ikke passe. Jeg har aldrig nogen følelser. Det forsvandt da jeg var sammen med ham.

"Må jeg spørge hvad han hedder?" Og han fortsatte. Kan han ikke bare holde kæft og lade mig være. Fuck det. "Han hedder Johan. Efternavnet for du ikke." sagde jeg lidt surt. "Fair nok. Oh... vil du snakke om det? Det er helt fint hvis du ikke vil." Ville han helt seriøst høre om mine traumer og rent faktisk gide at lytte. Det var noget nyt. Den havde jeg ikke set komme.

Aiden P.O.V

Jeg var nød til at spørge hende. Jeg kunne ikke holde det inde mere. "Fair nok. Oh... vil u snakke om det? Det er helt fint hvis du ikke vil." Jeg kunne se at hun sad og kiggede på mig som om det var første gang hun havde hørt en sige at de gerne ville lytte til hende. Var folk ligeglade med hende. Jeg ved ikke men jeg er faktisk lidt trist at hun ikke har nogen der vil lytte til hende. Jeg kunne tydeligt se at hun var i konflikt med sig selv om hun skulle sige det eller ej

"Kort ud af lang historie. Vi var kærester i lige knapt et år. Han var virkelig sød og romantisk de første 2-3 måneder men lige pludselig en dag begyndte han og slå og torturre mig. Og der gik ikke lang tid før han gjorde det hver dag og det udviklede sig til at han også voldtog mig. Mere for du ikke at vide" sagde hun og jeg kunne se at hun ikke var vild med det og prøvede gevaldigt ikke at græde. Jeg kunne ikke holde det mere. Jeg gik med faste skridt hen til hende og slog armende om hende og krammede hende. Fuck hun ryste jo helt og hun begyndte at græde. Hvor er jeg godt nok ked af at hun skulle opleve det. Jeg skal nok sørge for at han ikke rør hende igen. Og hvis han gør river jeg hovedet af ham.

"Jeg er ked af at du skulle opleve det. Jeg skal nok sørge for at han ikke skader dig igen. Okay?" sagde jeg alvorligt til hende mens hun nikkede i mine arme.

Hey lovers 😘
Blev færdig med Kap 6 . Skriv hvad i synes.

Var det hele Evas fortid eller er der mere?

Hvad sker der for Aiden? Har han virkelig følelser for hende?

Og hvordan 'mistede' Eva sine følelser?

Byyyeeeee 😘❤