Evangeline har en forfærdelig fortid. Hun er ikke glad for sin fortid men det er den, der har gjort hende til den hun er i dag.
Evangeline har altid været en pige med et meget stort attitude problem og for det meste ender det med at hun ødelægger al...
Jeg sidder på mit værelse en tidlig lørdag morgen. Jeg er normalt ikke at A-menneske men i dag er jeg. Jeg havde for første gang mødt nogen der gjorde mig glad. Ikke bare irriteret glad men rigtig glad. Det føltes som om jeg måske havde en chance for at få nogen venner. Jeg stod på mit værelse og sad og tænkte. Ikke på noget særligt. Bare over hende Nessa eller Rødhætte. Søde piger. Men hende Lima kan jeg ikke finde et kælenavn eller som jeg kalder det øgenavn. Ingen ved det men det er noget specielt jeg kalder mine venner. Og selvfølgelig søde kælenavne til mine venner og onde til mine fjender. Det lyder da fair, ikk?
*bank, bank, bank* Hvad er der nu. Der plejer da aldrig at komme nogen ind på mit værelse en lørdag morgen. "Hvem er det?" jeg spørger pænt mest fordi jeg vist er... Hvad er det man kalder det? Nå ja glad. God følelse. "Det er mig, skat. Må jeg komme ind?" siger min mor. Hun plejer aldrig at komme og kalde mig SKAT. Det her er stort. Nu kommer der enten gode eller dårlige nyheder. "Jaja" er det eneste jeg gider at sige. Igen fordi jeg ikke har det bedste forhold til min mor. Hun kommer ind og kigger på mig med et nervøst fjæs. Vent er min mor nervøs. Det plejer hun da aldrig at være.
"Hvem er død?" spørger jeg da jeg ser hendes fjæs. Hun kigger lidt underligt på mig men det skifter hurtig til et seriøst blik. "Jeg skal på forretningsrejse i et år" siger hun. Fedt hun skal væk. Vent det lød mere ondt end jeg havde regnet med. Nå fuck det. Jeg ved hun skal til at sige mere så jeg ser bare på hende med forset-blikket. "Og Jack skal med." Jeps der var det. Lige pludselig for jeg en følelse af at det her ende galt. Hvorfor for jeg den følelse? "Vores naboer skal med så du skal babysitte naboens dreng" hun siger det ligeud. WHY?! WHY ME?! Af alle personer på jorden skal jeg tilbringe 1 år med ham. Nu har jeg endelig bevis på det. MIN. MOR. HADER. MIG! VENT LIGE LIDT! Hun sagde babysitte. WTF. "Hvad mener du med babysitte?" jeg spørge nok lidt dumt men jeg er NØD til at vide det. "Sidste gang han var alene hjemme gik det ikke så godt så du skal babysitte ham" hun kigge med hunde øjne på mig
Jeg sukker højlydt. "Det bliver herhjemme. IKKE hjemme hos ham. Så kan jeg godt gå med til det. Okay" siger jeg irriteret. "Det kan vi godt aftale" Hun har det største smil i fjæset. Ugh. Jeg fortryder allerede at have sagt ja. Vent jeg har jo fordelen. Han skal være i mit hjem. Jeg ved hvor 'tingene' ligger. Muhahaha. Det her bliver sjovt.
----------------------------------------------
Jeg vågner ved lyden af højlydte stemmer. Ugh jeg vender mig om men det er som om at stemmerne bare bliver højere. Ugh jeg gider virkelig ikke en eller anden fuckboy som kun prøver at komme i bukserne på mig igen. Jeg rejser mig stønnede op. Det lyder sikkert som en døende hvalros. Eller hvad ved jeg. Hov vent lige lidt. Hvem var det jeg skulle babysitte. Shit. Det fik jeg ikke spurgt om.
Fuck det. Jeg gider ikke noget stort. Jeg tager mine vildt korte top på, nogle stramme, korte shorts på, binder en skjorte rundt om livet og hopper i nogle sorte gummisko. Jeg lægger hurtigt noget naturligt make up og smutter ud af mit værelse.
Deze afbeelding leeft onze inhoudsrichtlijnen niet na. Verwijder de afbeelding of upload een andere om verder te gaan met publiceren.
(Eva's outfit^^^^^)
Jeg glider ned af gelænderet og følger lyden af deres stemmer. Jeg tager først lige et smut ud i køkkenet. Jeg tager en bolle med mit elskede Nutella. Mmmmm. Altid dejligt med mit Nutella. Nu går jeg ind i stuen, hvor lydene kommer fra. Fuck. Mit. Liv! Det kan i ikke mene. Jeg gider kraftedeme ikke at passe ham. Jeg står bogstaveligtalt og nedstiger ikke kun ham men også min mor og Jack. Jeg står og nedstiger dem lidt før jeg nok skal sige noget.
"Morgen" siger jeg ligeud. De stopper alle sammen med det de var i gang med og glor bogstaveligtalt på mig. "Godmorgen, skat" og "Morgen, søs" er det eneste de kan sige til mig! Min mor begynder igen med at snakke til mig "Det var godt at du endelig selv kunne finde ud at komme op. Du kender vel godt..."
Hey lovers ❤
Glædelig søndag. Her er 11 kapitel. Skriv hvad i synes. Jeg ved at jeg stopper dette kapitel lidt dumt. Don't hate me.
Hvad mener Eva med at hun ikke gider fuckboys igen?
