I don't know the word "nice" | ✔

Koma og flere hemmeligheder

--Inden Evangeline bliver kørt på hospitalet tænker hun dette--

Sort. Alt er sort.
Jeg kan høre stemmer men ikke se noget. Bekendte stemmer. Jeg kan bare ikke sætte ord på hvem det er eller hvor det kommer fra. 
Kender i den følelse. For det gør jeg.
Det sker tit at jeg har den følelse. At kunne høre stemmerne men ikke se hvor de kommer fra.
At kan kunne høre små bib lyde. Vent hvorfor er jeg ikke død. 

JEG VIL IKKE DØ!! Ikke endnu. 

Kom så du kan godt åbne dine øjne. Jeg kan ikke. Jeg kan bare mærke hvordan min krop bliver svagere og svagere. 

Aiden P.O.V

Jeg kan ikke tage det. Hvorfor skal det altid gå ud over Eva. Altid hende der sker noget med. Altid hende der bliver skadet. Hvad nu hvis hun dør? Eller hun vil hade mig når hun vågner. 

At vide jeg ikke kunne beskytte hende da hun virkelig brug for det. Hun var i livsfare og jeg var besvimet på jorden. Jeg ved jeg aldrig nogensinde vil kunne tilgive mig selv for det her. I hvert fald ikke hvis hun ikke vågner. 

Luca kommer hen med kaffe til mig. Det minder mig faktisk om at hun hader kaffe men jeg elsker det. Lidt sjovt. Alt minder mig bare om Eva. Og jeg mener ALT!! Jeg kan mærke tårende presse på men jeg vil ikke græde. Cole lægger en arm omkring mig. De falder bare nu. Jeg har ingen kontrol lige nu. 

4 fucking timer. 4 fucking, idiotiske, dumme timer har vi siddet her. Lima og Cameron har også fået det af vide. Det var lige før de ville komme hertil men i sagde vi nok skulle informere dem omkring det. Jeg blev selv syet i benet. Vanessa og Nico har kun fået et par blå mærker. Ej Nico har en brækket arm og Vanessa et brækket skulderben. 

Fodtrin kunne høres. Vi vender os alle rundt og ser Eva's læge. 
"Er der nogen familie medlemmer tilstede?" lægen kigger rundt på os. Fuck jeg tror ikke det her tegner godt. Jeg træder frem. 

"Nej men jeg er hendes kæreste" Han giver tegn til at jeg skal komme tættere. Jeg kan ikke klare at han er så stille og rolig omkring det her. Det eneste jeg kan tænke lige nu er: Er hun død eller ej?? Overlever hun? Eller værre hun vågner og har mistet hukommelsen. Ej hold nu kæft. Det kan hun da ikke. Vel?

"Hun overlever, men hun havde så mange skader at hun ligger i koma lige nu og vi ved ikke hvornår hun vil vågne. Vi ved heller ikke om hun overhovedet vil vågne" Jeg står frosset og kigger på ham. Jeg kan ikke. Hun ligger i fucking koma. Jeg kunne ikke beskytte hende fra dette som alle de andre gange. Jeg er ikke glad for at fortælle det her til de andre. Jeg fortæller og de kigger også chokket da jeg fortæller dem det. De står alle og græder. Mest mig.

At se hende der ligge i sengen og ikke ane hvornår hun vil vågne er noget af det værste jeg ved. Jeg går hen til hende. Hun ligger bare i hospitalssengen og ser fredfyldt ud. Hvordan kan hun stadig være så smuk selv når hun kæmper for at vågne. De andre går ud og efterlader mig med hende. Jeg sætter mig ved hendes side. 

"Eva? Jeg ved ikke om du kan høre mig. Men jeg har brug for dig. Jeg kan ikke leve uden dig. Please jeg beder dig om at åbne dine smukke lysebrune bambiøjne" Jeg kysser hende blidt på panden og bagefter på munden. At gå fra hende er nok det sværeste jeg nogensinde har gjort. Jeg ville gøre alt for at tage hendes plads luge nu så det var mig der lå der.

Vanessa P.O.V

Hun kan da ikke være I koma. Efter alt hvad vi har gjort for hende. Det hjalp ikke en skid. Vi har holdt hende fra ham og alligevel er hun på nippen til at dø. Hvis hun dør VIL jeg bringe hende tilbage kun for at dræbe hende selv. Jeps det er sådan vores venskab fungere. Eller det vil sige ikke helt.

Hun var den eneste der ikke droppede ud af mine udfordringer. I hvert fald ikke med det samme. Hun var den der hjalp Leo med at invitere mig ud. Siger det bare. Hun var der for mig da min lillebror døde til sidst af cancer. Jeg var ødelagt i ugevis. Jeg var der også da hun mistede sin bror og mor. Eller adoptivmor og bror. Jeg kan ikke takke hende nok. 

*1 måned senere* 

Vi besøger alle Eva hver dag. Ikke kun fordi hun er i koma men også fordi vi ikke ved om hun overlever eller ej. Vi er faktisk på vej hen til hendes rum lige nu. Wait a second! Alle lægerne løber rundt. "Rum 205 Evangeline King" Vi sætter os alle i løb. Hun må ikke dø. Hun må bare ikke.

Vi har siddet har i snart 1 time. Jeg kan ikke holde det ud. Vi må ikke vide hvad der er galt og om hun fucking er i live! Alle er fra den. Alle græder. Selv Aiden græder! Han elsker hende virkelig højt. Ej prøv at tænk på at miste sit livs kærlighed. Det må sku da være forfærdeligt!! Vi vender alle hovedet og rejser os op da vi høre fodtrin. Vi kigger på lægen. Hans ansigt udtryk er en blanding af noget godt og noget dårligt. Han kommer hen til os. Han tager en dyb indånding. 

"Evangeline King er vågnet i må gerne gå ind og besøge hende"

Hey lovers ❤

Hvad synes i om min bog. Jeg tænker at stoppe den men @The-X-Angel en bedre slutning. Så tusind tak. Jeg sætter virkelig pris på dit forslag. Jeg vil lave 1 måske 2 mere kaps. Kun på grund af dig ❤😘

Byeeeeee 😘