I don't know the word "nice" | ✔

Lejrtur del 1

Hey lovers. Jeg springer turen over til Norge over. Der sker ikke noget. So don't hate me 😘😉

------------------------------------------------

Evangeline P.O.V

Jeg vågner fra min egen verden ved at noget eller mere nogen slår hård til mig. Jeg tager høretelefonerne ud og skal lige til at slå Player lige i fjæset men bliver stoppet.

"Godt elever. I bliver nu inddelt på jeres værelser." Bla bla bla er det eneste jeg kan høre indtil mit navn bliver råbt op. " og den sidste gruppe er: Cameron, Lima, Leo, Vanesse, Nico, Alice, Aiden og Evangeline" HUN FUKING SAGDE HELE MIT NAVN. De andre vender sig mod mig og player.

Cameron: C / Lima: Li / Leo: Le / Vanesse: V / Alice: Al / Aiden: Ai / Evangeline:E

V: "Hvem fanden er Evangeline og hvorfor blev du ikke råbt op?" De kigger bare på mig.

E: "Mit fulde navn er Evangeline men jeg sværger jeg brækker nakken på jer hvis i kalder mig det. Forstået?!" Jeg kigger seriøst rundt og de nikker bare.

Li: "Men hvorfor har du aldrig fortalt os det?"

E: "Jeg er bare ikke glad for det"

Vi stiger ud og venter til de andre er gået.

Le: "Hvorfor er du ikke glad for det?"

E: "Fordi..."

C og Ai: "Fordi hvad?"

Al: "Kan i ikk..." mere når hun ikke at sige før jeg afbryder hende.

E: "Fordi det var det sidste min far kaldte mig inden han døde!" Jeg kigger såret og sur på dem. Kunne de ikke bare lade det ligge. Jeg gider ikke mere. Jeg vender mig rundt og går mod huset vi skal bo i. Og jeg som troede de var mine venner. Ej okay måske overreagere jeg. Alice prøvede da at stoppe dem men det var for sent. Jeg var allerede sur OG hvor var Nico i det her. Han stod bare og gloede på os som om det var en eller anden film. Ugh jeg gider ikke mere.

Jeg har allerede kigget ind i vores hytte. Selvfølgelig er der kun 4 rum med EN dobbeltseng. Hvis jeg skal sove ved siden af Aiden vil jeg hellere ligge på gulvet og fryse ihjel. Jeg har jo prøvet det før. Jeg er ikke en person der let fryser der skal rigtig meget til. Jeg sidder inde i vores fælles stue. DER ER EN FUCKING PEJS. Hvis de tænder op i den så er jeg den der er skreddet. Jeg er fucking bange for ild.

Alice P.O.V

Og hun er skredet. "Forhelvede drenge! Kunne i ikke se at hun ikke ville tale om det. I pressede hende. Betyder det ikke noget for jer at hun er vores ven?" Jeg råber det sidste til drengene. Jeg går med faste skridt hen mod huset. Godt at Eva fik nøglen ellers var jeg på den. Forhåbentlig har hun ikke låst den. YES det har hun ikke.

Jeg går rundt og ser hun allerede har valgt et værelse. Hvor hun er ved jeg ikke. Jeg har ledt i alle rum men ender til sidst i stuen. Jeg ser hende stirre tomt ud i luften. Jeg er nød til at gøre noget. Jeg sætter mig på hug foran hende. Hun ligger slet ikke mærke til mig. Hun stirre bare på noget. "HEY! Hvor er i?" Nico råber ude i døren. Selv det registrere hun ikke. Er der noget galt med hende? "INDE I STUEN!" råber jeg tilbage. Igen registrere hun det ikke. Jeg er ved at blive bekymret.

"Hey søde. Er du okay?" Jeg kigger hende i øjnene men det er ikke gengældt. Nico sætter sig ved siden af mig og giver mig et kys på kinden.
"Søde? Kan du høre mig?" Jeg bliver ved med at prøve at få kontakt med Eva. 
"Hvad er der galt?" Nico kigger bekymret fra mig til hende.

"Hun sidder bare der med et tomt blik og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre." Nico krammer mig. Han er dejlig. Jeg trækker mig fra krammet og kigger på Eva. Hun kigger stadig tomt ud i luften men nu der falder tårer ned af hendes kinder. Vent hun græder ALDRIG! Jeg springer op og krammer hende. Hun registrere det og krammer igen. Hun græder mere. Jeg har aldrig set hende græde så meget. 

De andre står i døren og ser chokket ud. Vanessa og Lima kommer også og krammer med. "Evamus hvad er der galt?" Lima og Vanessa er virkelig bekymret. Vi har aldrig set hende sådan. Hun er fuldstændig i stykker indeni. Jeg viste ikke at det var så slemt!

Evangeline P.O.V

"Evamus hvad er der galt?" Lima og Vanessa er med i krammet. Jeg kan ikke fremstamme noget. Jeg har ikke grædt siden jeg var 8 eller 10 år. Jeg nyder bare at der er nogen der rent faktisk vil tage sig af mig og lytte. "J-jeg ... s-s-av-ner h-h-am..." var det eneste jeg kunne få frem. De er virkelig mine besties. Ingen har i flere år gidet at bekymre sig om mig og lytte. Det er en dejlig følelse.

Jeg får grædt færdig og først nu ser jeg at der er blevet tændt op i pejsen. FUCK!! Jeg er hurtigt oppe og kigger med nok de mest skræmte øjne på ilden. De andre ser mit blik og skynder sig hen til mig. "Søde. Er du okay? Du ligner en det har set et spøgelse." Alice krammer mig.

Jeg peger bare på ilden. Jeg kan ikke røre mig. "Jeg er bange for ild" hvisker jeg ind i Alice øre. Hun nikker og for mig ind i et andet rum og sådan går den første dag i Norge. FUCK!

Hey lovers ❤
Glædelig torsdag. Her er næste kap. Skriv hvad I synes.

Eva græder foran den alle og for fortalt sin største frygt. Hvordan deres venskab bliver nu?

Byyyeeeee 😘