I don't know the word "nice" | ✔

Hvem skulle ellers stoppe dig fra at komme i problemer?

Evangeline P.O.V

Wow siger jeg bare. Det hele føles som en drøm. En meget smertefuld drøm. Jeg åbner øjnene stille. Lyset blænder mig. Altså indtil jeg vender mig til det. Hvorfor ligger jeg i en hospitalsseng? Hvad skete der? Hvad skete der med MIG? Mit hoved er fyldt med spørgsmål. Vent jeg ligger i EN FUCKING HOSPITALSSENG!! Er jeg død?! Okay jeg er ikke død ellers ville jeg ikke kunne tænke lige nu. MEN HVAD SKETE DER??!!

"OMG!! Eva vi var fucking bekymret. Er du okay?" Jeg kigger op på den person stemmen tilhøre. Isabell og de andre er her. Jeg nikker som svar. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg er stille selvom jeg har tusind spørgsmål i hovedet. En eller anden lægger armene om mig. Jeg kan genkende det her kram. Jeg må vist stadig være lidt rund på gulvet. En ting ved jeg. Det er ikke et hvilket som helst kram det her. Det her er Aidens trykke kram. Et kram jeg længdes efter. Så husker jeg det hele. 

En angriber mig med et spark. Jeg tager fat i hans fod. Drejer ham rundt og slår hans hoved ind i muren bag os. 1 ude. 9 tilbage.
Vanessa sidder på en og slår løs på. Begge har blod på sig. Så 2 ude, 8 tilbage.
Aiden når jeg ikke at se hvad sker ved før han har slået en ud og selv bliver slået ud. Shit!!! Så 3 ude. 7 tilbage, men kun 3 af os. Og jeg kan ikke engang hjælpe ham.
Leo får blokeret et slag og banker også den fyr ind i muren. okay 6 tilbage. Indtil videre godt.
To løber mod mig. En tager fat om livet med armene med og løfter mig op. Den anden prøver mislykket at få mine ben samlet. Jeg får mine ben rundt om ham og smadre mit hoved ind i hans. Får nok hovedpine i morgen. Jeg får fodfæste og skubber ham ind i muren. Han mister grebet. Jeg tager hans arm. Svinger ham baglæns rundt så han lander på ryggen og bliver slået bevidstløs. 4 tilbage. En af dem er Johan. Han er MIN!!
Nessa er allerede i gang med at jagte en der kom forbi os. Håber hun klare den. Så 3 tilbage og Aiden er stadig væk ikke vågnet!!
Leo er også i gang med to. Eller det vil sige han har slået den ene ud og jagter den anden. Vent det var meningen med det hele. Det var meningen at jeg skulle stå tilbage alene med Johan. Fordi han ved jeg ikke kan gøre det alligevel. Shit det her ender ikke godt for mig. 

Jeg kunne ikke klare Johan. Jeg kunne ikke engang slå ham. Ikke engang bare et slag. Jeg må have siddet her længe med tårende trillede ned af kinderne. Alle kommer og krammer mig. 

"Det må i altså virkelig undskylde. Jeg ved ikke hvorfor jeg altid skal udsætte mine venner eller bare dem jeg elsker for fare. Jeg kan ikke takke jer nok for stadig at blive hos mig. Jeg er virkelig glad for at kalde jer for venner og kæreste" Jeg stopper og tager en dyb indånding. 

"Jeg plejer normalt at undgå at få venner. Jeg plejer altid at ødelægge det. Ikke kun for mig men også for dem. Det der virkelig fik mig til at stoppe med at få venner var da min veninde døde da jeg var 10. Jeg har ikke kunnet klare at miste flere af mine venner så jeg stoppede med at lave venskaber med nogen" Jeg kunne ikke stoppe tårende nu. Aiden sad og vuggede mig frem og tilbage. Jeg nød virkelig at han viste hvordan man fik mig til at falde til ro. 

"Vi ville aldrig forlade dig. Hvem skulle ellers stoppe dig fra at komme i problemer?" Jeg griner lidt af det. Det er sandt. De holder mig faktisk fra problemerne. Eller det vil sige de fleste. Jeg kan jo ikke bare ændre mig så meget at jeg ikke kommer i problemer. Jeg er jo ikke nogen sød og artig pige. I'm your worst nightmare ever. Eller i hvert fald dem der ikke kender mig. 

-------------------- 

Aiden P.O.V

Jeg har planlagt det her i snart 6 måneder. I tænker sikkert "6 MÅNEDER!" eller "Hvad er det jeg har brugt 6 måneder på at planlægge". Bare så i også er med er der gået et år. Altså efter Eva kom ud fra hospitalet. Jeg kan stadig ikke fatte at hun er vågnet. Hver gang jeg tænker tilbage på det kan jeg ikke takke gud nok for at give hende en change mere. Okay som sagt er jeg i gang med at planlægge hvordan jeg skal spørge Eva om hun vil giftes med mig. Det skal være snart. I tænker sikkert ''Er i ikke for unge'' eller "I er jo kun 17 år. I kan ikke gifte jer nu!". I tager fuldkommen fejl. Vi er begge 19 år gammel. Eller det vil sige Eva er 19 og jeg er snart 20. Jeg bliver 20 om 2 uger. Jeg vil helst spørge hende inden da. 

Jeg krammer hende bagfra mens hun laver mad. Jeg elsker hendes mad. Hun kan få det til at smage som noget man aldrig har smagt før. Noget man længdes efter. 

"Babe??" Jeg kysser hende på kinden. Hun mumler et "Mmmm" eller i hvert fald noget i den stil. "Vi skal ikke noget i morgen aften, vel??" Jeg ved hun tænker så det knager lige nu. 

"Nej det skal vi vist ikke. Hvorfor?" Hun skruger ned for maden og vender sig mod mig. Vi står face to face lige nu. 

"Godt. Så tager vi sammen med de andre ud og spise" Hun nikker men ser dog stadig lidt skeptisk på mig. Forhåbentlig spørger hun ikke ind til det. 

Efter vi har spist sætter vi os og ser film. Hun fik lov til at vælge. Bagefter er det mig. Hun valgte Suicide Squad. Aldrig set før..... Den var faktisk meget god. Jeg valgte Pirates of Caribbean Salazar's Revenge. Eva bliver faktisk mere afslappede. Jeg kigger ned på hende. Der ligger det mest nuttede ansigt i verden og sover. At kigge på hende får slev mig til at blive træt. Jeg slukker filmen men magter ikke at gå ovenpå i soveværelset. Så jeg lægger mig til at sove her på sofaen med Eva i mine arme.

Hey lovers 😘

Hvad synes i om det her kap?? Jeg vil bare sige at det her bliver det næst sidste kap i denne bog. Så der kommer 1 mere kap ud og så stoppe jeg den da jeg ikke har flere ider til den. Håber i forstår. 

Igen vil jeg sige hvor taknemmelig jeg er for at i gider og læse min bog. Jeg kan ikke fatte at den snart når 5 k readers. Det er utroeligt. Jeg vil også gerne sige tak til dem der gad og tage sig tid til at kommentere på min bog. Det er jeg glad for. 

Byeeeeeee ❤