I don't know the word "nice" | ✔

Lejrtur del 2

Evangeline P.O.V

Jeg er ikke glad. JEG VISTE FØLELSER! Vent lige lidt. Hvad fuck er det der ligger rundt om min mave?! Vender mig om og ser HAM.

"AAAAHHHHHHH!!!" Skriger jeg og falder ned på gulvet.
"AV for helvede i røven hvor gjorde det fucking ondt!" Jeg kigger op og ser en grindende Aiden. Jeg giver ham dræberblikket. Han giver mig bare elevater-blikket.

Jeg springer på ham og slår ham i maven. Mest fordi han er pisse irriterende og ingen skal give mig elevater-blikket.
"Hvad fanden var det til for?!" Siger han. Jeg trækker på skulderne. De andre kommer søvnige ind og kigger underligt på os. Jeg forstår dem godt. Aiden ligger på gulvet og ømmer sig og jeg står bare som om det ikke var mig.
Jeg trækker på skulderne og tager tøj på. Jeg skal sku ud og stå på skøjter. Og ja det kan jeg finde ud af. Jeg elsker at skøjte. Der er bare ingen det ved det. Mest fordi ingen gider at lytte og gøre det jeg vil. 

Efter morgenmaden går vi alle ud at skøjte. Det er pisse sjovt. Jeg lave en piroueter og lander flot igen og køre ny baglæns. Jeg kigger på de andre. Rødhætte og blondie (aka Alice og Nico) er godt i gang eller det vil sige at Alice hjælper Nico. Haha. De andre kigger bare på. Aiden kigger bedende på mig.
"Hey kan du ikke stå på skøjter?" jeg har et smørret grin på læben. "UM nej. Det er nok derfor jeg klamre mig til det her gelænder." Han kigger surt på mig. Jeg kommer over til ham og hjælper ham. Der er sku ingenting der hjælper. Jeg kommer i tanke om da jeg skulle lære Jack det. 

"Ved du hvordan man står på rulleskøjter?" Han nikker. 
"Godt. At stå på skøjter er næsten det samme." Han tænker sig om og slipper mig og køre uden hjælp. Han er faktisk meget god. Sjovt nok. 
"Når hvem er det så der er god til det?" Han står bag ved mig og kigger smørret og flirtende på mig. 
"Det er stadig mig" siger jeg mens jeg skøjter baglæns og springer op og lander på mit ene ben. Jeg kigger smørret på ham og han giver tegn til at jeg vandt. YES!

Jeg går hen til de andre men lige pludselig er der en der har fået mig over deres skulder. Person griner på en meget bekendt og sexet måde. AIDEN. "AIDEN sæt mig ned!!" siger jeg truende men jeg ved ikke hvorfor men det ender med at være truende og sexet. PIS! LORT! FUCK! og en masse andre bandeord jeg ikke vil nævne. "Lad mig tænke over det... Nej jeg tror at jeg beholder dig sådan fordi du pralede så meget." Han går bare videre.
"AIDEN JEG BARBERER DIG SKALLET OG KLIPPER BOLLERNE AF DET HVIS DU IKKE SÆTTER MIG NED!!!" Han klapper mig i røven. Der gik grænsen. Jeg river ham i håret og han glider. Vi falder og jeg. Ja  jeg havde ikke set skrænten og rullede ned. Jeg griner da jeg når bunden. De andre kigger bare bekymret på mig.

Med et kan jeg høre nogen græde. Jeg rejser mig op og går efter lyden. De andre råber både "kom tilbage" eller "hvad laver du?". Jeg kan bare ikke gå væk når der er en der græder. Jeg finder endelig personen der græder eller rettersagt en lille pige. OH GUD! Hun kigger skrænt på mig. "Hey du skal ikke være bange. Jeg gør dig ikke noget. Jeg vil bare gerne hjælpe." Siger jeg stille og sødt til hende. "V-vil du h-hjælpe mig m-med at f-finde mine f-forældre?" Jeg kan høre at hun fryser. Jeg nikker og tager min jakke af. Jeg giver hende den på og trækker hende op i mine arme. Hun er jo helt kold. Stakkels pige. "Hvad hedder du, søde?" Spørger jeg hende. Hun ryster ikke så meget. "Jeg hedder Fersken" siger hun og kigger på mig. "Okay Fersken. Jeg hedder Eva" svare jeg hende.

Vi kommer tilbage til de andre og de kigger underligt på mig og Fersken. Jeg giver dem hjælper-i-eller-hvad blikket. De nikker og laver en menneske kæde. Jeg giver dem først Fersken. Bagefter er det min tur. Fersken kommer direkte hen til mig og jeg tager hende op. "Fersken det her er mine venner. Nico, Leo, Cameron, Aiden, Vanesse, Lima og Alice" jeg peger på hver når jeg siger det. "Guys det her er Fersken. Hun er blevet væk fra hendes forældre og jeg hjælper hende." De nikker bare som svar og pigerne kigger bare helt forelsket i Fersken.

------------------------------

3 freaking timer senere har vi genforenet Fersken med hendes forældre. Og det viser sig at jeg kender dem eller jeg kender hendes forældre. Nogen af min mors venner. Jeg fryser fucking meget efter at være ude i kulden i 3 fucking timer UDEN JAKKE. Jeg stopper op. De andre lægger ikke mærke til der. Jeg er så småt ved at falde i søvn i kulden. Bare lige 5 min. Det sidste jeg husker inden at bliver sort er nogle stærke arme lige pludselig tager mig op...

Fortsættes...

---------------------------

Hey lovers ❤
Glædelig lørdag. Jaaa!!! Har været til julefrokost men kedede mig totalt så skrev næste kap. Håber I kan lide det. Skriv hvad I synes og jeg mener alt.
Jeg vil bare gerne sige tak til alle dem som har læst min bog. Jeg er så glad 😁. TUSIND TAK! Jeg havde aldrig troet at den ville komme op på næsten 500 læsere 😊😄. Jeg elsker jer.

Eva hjælper Aiden og de bliver tættere og tættere for hver dag der går.

Eva finder Fersken og det viser sig at være en hun kender.

Eva fader i søvn og en finder hende og tager hende med sig. Hvad mon der sker?

Find ud af det i næste kap...

Byeeeeee 😘