Zoella Winter's kamp

Kapitel 5

North Side highschool

"Det ved jeg ikke, men der kommer en gul bus lidt længere henne af vejen" sagde min mor, og det var der jeg panikkede. Fuck, fuck fuckDet var mandag, lige efter weekend og jeg var overhovedet ikke klar til skole. Langt fra. Bussen kom og hentede samtlige elever som skulle gå på, North Side High School. Altså hvorfor fuck skulle alle med en lorte bus hen til skolen? Kunne nogle ikke bare kører i deres overluksuriøse biler, og gøre plads til os andre man...Rghh man! Der var jo ligesom nogen, som ikke var så mega privilegeret og bare kunne kører deres egen bil....

Jeg ville sige at jeg den morgen dyrkede ret så meget motion. Mere end jeg plejede. For det første kom jeg for sent op, og havde kun 20 minutter  til at gøre mig klar, fedt! For det andet var jeg som sagt, lige ved at komme for sent til bussen. Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg spurtede hen til bussen for at det ikke skulle ligne at jeg kom for sent, men da jeg trådte ind i bussen var min adrenalin helt oppe og køre, og min puls kørte ellers bare derud af. Så det var tydeligt, at se at jeg havde løbet hen til bussen....Hvor var det kikset, og mega pinligt. Heldigvis tror jeg ikke at der var så mange som opfattede det, da de sjovt nok ikke lagde mærke til mig. Ligesom de aldrig gjorde.

Jeg så hurtig Mackenzie, som sad med høretelefoner i og næsten halv sov op ad vinduet. Forhelved Mackenzie, hvorfor er det ikke nogen surprise?

Jeg gik hen ad den smale gang i bussen, og så hvem det egentlig var jeg skulle gå i skole med de næste par måneder, og over halvdelen af dem vidste jeg ikke engang hvem var? Det siger bare lidt om hvor meget jeg fulgte med altså.. Godt Zoella Winter! Eftersom du har gået på skolen i et år, klarer du det bare vildt godt!

"Mackenzie?" Sagde jeg rigtig børnehave agtig, hvilket virkelig irriterede mig bagefter.

Hun vågnede kort op, og kiggede sig vildt forvirret rundt ligesom hun tænkte, hvad fanden laver jeg her? Hvilket 100p var mine tanker lige nu.

"Hej Zoella!" Sagde hun lystig, og flyttede straks hendes taske så der var plads til min røv. Hun havde valgt at sidde lidt bagerst, men kun lige et sæde bagved bagdøren, og bonussen ved det var selvfølgelig, at vi både kunne komme hurtig ud, at vi havde en lille boks til vores fødder og at vi ikke havde nogle som sad foran os. Omg man, Mackenzie havde squ tænkt over det hele. Godt klaret!

Busturen var seriøst et helvede, folk larmede og opførte sig som pattebørn. Alle pigerne havde jo forresten også sat sig nede ved Matthew og hans bro Jason. Det var så klamt, at næsten alle pigerne stod i kø til Matthew og bare ville være hans barbiedukke som ville være villig til næsten at gøre alt, bare for at være sammen med ham i hvad? To dage for, at han så skulle dumpe dem igen. Altså?! Det var seriøst til, at brække sig over. Skulle fandme aldrig ende som nogens barbiedukke. Vi sad jo desværre også 4 rækker foran dem, hvilket gjorde at pigernes stemmer var meget mere tydelige end foran. Heldigvis havde jeg snuppet et par hørebøffer med, som jeg straks tog på og spillede lidt forskelligt musik i. Da vi langt om længe nåede til skolen, gloede alle folk bare på os, eller rettere sagt Matthew og Jason fordi de næsten gik med alle pigerne i hælene. Jeg havde det virkelig underligt med, at de bare gik sådan efter dem? De minedede mig allesammen som sådan nogle hundehvalpe, bortset fra at hundehvalpe egentlig er meget søde.

Vi kom ind på skolen, som om vi bare var på en klasseudflugt. Jeg kunne ihvertfald forestille mig, at det lignede sådan noget. På et tidspunkt joinede Jason os, hvilket var lidt besynderligt. Men han var jo trods alt venner med, Mackenzie. Eller var? Jeg må ærligt indrømme, at jeg var en anelse forvirret.

"Hva' så piger?" sagde han, med et smøret smil. Han gik lige ved siden af mig, og ret så tæt på.

"Glæder i jer ikke bare sygt meget til denne nye, fantastiske skole man?!" sagde han sarkastisk, og fik os straks til at grine. Han var alligevel lidt sjov, selvom han var Matthew's ven.