Zoella Winter's kamp

Kapitel 46

Idéen

I løbet af natten en uge efter alt det med Matthew var sket, kom jeg på en strålende ide som måske kunne hjælpe os med at få Jack i retten. Det eneste jeg manglede, var at informere Mackenzie om den, og så skulle vi bare igang så hurtigt som muligt. 

Jeg tog hurtigt ind på skolen med bussen, og hver gang jeg bare så noget der lignede Matthew blev jeg ramt af skyldfølelse, om og om igen. De gange hvor jeg rigtig så ham, kiggede han væk fra mig og prøvede ihærdigt at undgå mig. Jeg forstår ham jo godt...Men hvis han bare vidste hvorfor, ville det hele ikke være så forfærdeligt hårdt for os begge to....

Nå men, jeg kom igennem halvdelen af dagen, fik fritime og fandt med det samme Mackenzie. Jeg forklarede hende hele min plan på vej ned til IT rummet , og heldigvis vidste hun præcis hvem vi skulle snakke med. Da vi kom derned sad en gut, som lignede en der havde max styr på alt når jeg nævnte ordet computer. 
Min plan var at han på en eller anden måde skulle få sig hacket ind på Jack's telefon, fordi han havde meget gemt på sin telefon. Ting som jeg heller ikke måtte se da jeg var sammen med ham, og jeg var nødt til at finde ud af om der var beviser jeg kunne få fat på der. 

"Hej" Sagde jeg og følte mig som 14 år igen, super akavet og mega underlig. Der gik lidt tid før ham der sad foran en computer opfattede at det var ham jeg snakkede til, da han kiggede sig forvirret rundt og tog hans store høretelefoner af. 

"Er det mig du snakker til?" Sagde han, og pegede på sig selv som om han aldrig havde snakket med nogen på skolen før. 

"Ja, det er dig" Sagde jeg venligt, og fakede hurtigt et smil på mine læber så han ikke skulle følge sig mega utilpas i det her selvskab. 

"Mmh, hvis i ville have mig til at lave jeres lektier kan jeg ikke tage flere lige nu..." Sagde han, og troede bare at vi var nogle som ikke magtede at lave lektierne og derfor bare gav dem videre til en anden. Han tog igen sine høretelefoner på, og virkede nu en smule fornærmet. jeg hostede kort, for at få hans opmærksomhed igen. 

"Det var nu ikke helt derfor" Sagde jeg, mens jeg kiggede halvt over mod Mackenzie. 

Han kiggede endnu mere forvirret før, og slukkede denne gang hans musik og tag hans hørebøffer helt af og rettede sin opmærksomhed mod mig.

"Vi har muligvis brug for lidt hacker hjælp" Sagde jeg ligeud og direkte, og det var først derefter jeg kunne have slået mig selv i hovedet. Selvfølgelig ville han da ikke hjælpe, når jeg spurgte så direkte. Mackenzie prøvede at gemme en mine, men det virkede ikke helt så godt som hun slev troede. 

"Det tror jeg alt..." Mackenzie afbrød ham, inden han overhovedet noget at svare. 

"Vi ved godt det virker lidt underligt at vi sådan kommer brasende, men vi har virkelig brug for din hjælp....Og jeg har hørt at du er den bedste som kan hjælpe os" Sagde hun og foldede sine hænder, som om at hun nærmest bedte til at han ville sige ja. 

"Og du skal nok få betaling for det" Tilføjede jeg. Det kunne være det ville hjælpe, når han skulle give os et svar. 

Han sad og overvejede det et stykke tid, og jeg frygtede virkelig inderligt at han ville sige nej...Så var min plan totalt gået i vasken. 

"Please Rayson, vi har virkelig brug for din hjælp" Tilføjede Mackenzie, og hvor kendte hun lige hans navn fra? Var de også gamle venner?

"Okay fint, hvem er det så?" Spurgte han, og virkede ikke ligefrem særlig optimistisk med at hjælpe os. 

"Jack Wanington" Sagde jeg, og fik det ikke til at lyde som et særlig stort problem, men lige da jeg sagde starten af efternavnet blev hans øjne helt store. 

"Ej det kan jeg ikke, er i klar over hvem hans far er?" Han gik totalt i baglås, men han var det absolut eneste håb vi havde. 

"Ja Rayson vi ved godt hvem han er, men det kan ikke få os til at stoppe os.....Vi er virkelig afhængig af dig, fordi du er den eneste som kan hjælpe os" Mackenzie prøvede virkelig ihærdigt, og jeg kunne ikke andet end stå ved siden af og høre på hvad hun sagde. 

Rayson kiggede kort på os begge to, og tog en dyb indånding. 

"Okayy" Sagde han, og vidste ikke helt hvordan han skulle reagere. 

"Åhhh Tak Rayson!" Mackenzie krammede ham hurtigt, og kiggede vellykket op på mig. Pyhaaa.

__________________

Hele eftermiddagen sad vi med Rayson, og forklarede ham alt det nødvendige han skulle vide. Hvilket næsten var det hele, men jeg sad bare "bagved" på en stol, og lænede mit tunge hovede på min udmattede arm. Jeg så hele tiden for mig, at Matthew gik forbi mig, smilede til mig og måske give mig et kys på panden, inden han ville traske videre med hans taske på ryggen og gå ud til træning. Jeg blev nærmest vækket til live da han rent faktisk gik forbi glasruden udenfor rummet vi sad i, sammen med hans venner. Han smil var helt frydfuldt, og han skimtede slet ikke at jeg sad 10 meter fra ham, men gik bare direkte forbi døren og grinede sammen med hans venner. Jeg havde virkelig bare ødelagt alt i mellem os...Og den enste jeg kunne bebrejde var mig selv. 

"Hvad synes du om det Zoe?" Sagde Mackenzie ligepludselig og jeg havde ikke hørt efter det sidste kvarter, så jeg var helt blank. 

"Øhm, jo det lyder som en god ide" Sagde jeg og håbede det svar kunne redde mig. 

"Du er godt med på hvad det er ik?" 

"Jojo selvfølgelig!" Jeg løj så meget at det strålede ud af mig, og jeg vidste udemærket godt at Mackenzie havde gennemskuet mig. 

"Altså at vi prøver at hacke os ind på Jack imorgen" Hun fik mig lige reddet, så jeg ikke bare fremstod som den dumme brunette i den her trekløver lige nu. 

"Yes, god ide" Tilføjede jeg, og blev helt svedig ligepludselig. Tænkt hvis vi blev opdaget i det, og at det blev os som endte med at komme i ungdomsfængsel. Jeg var et øjeblik meget tæt på at trappe af, men så kom jeg i tanke om at hvis jeg blev smidt i ungdomsfængsel fik jeg nok aldrig Matthew tilbage. Så jeg var nødt til at gøre det. 

"-Jeg elsker dig Matthew"

____________

Halløj skønne mennsker, god påske forresten! Endelig ferie:-))
Håber i kunne lide det her kapitel, der begynder at ske ting og sager som nok skal få vendt op og ned på det hele hehe.
Er faktisk begyndt på at bog igen(no surprise), som jeg virkelig glæder mig til at udgive. Det for mig en helt anderledes måde at skrive på, da det er fra en andens synsvinkel. MEN ihvertfald glæder jeg mig til at udgive den!

Knuzzz☽