Klar eller ikke klar?
På vej tilbage, kiggede jeg med jævne mellemrum på Matthew med det største og mest smørende smil på læben. Hans fingre var flettet ind i mine, og gjorde det dejlig trygt at gå ved siden af ham. Lige pludselig gik det helt sort for mig, og en klap lukkede sig ned over mig. Hvad nu hvis han også bare ville bruge mig?....
"Matthew" Jeg gav hurtig slip på hans hånd, og standsede brat op.
"Ja" Han smilede 6. Klasse agtigt, hvilket jeg ikke vidste hvordan jeg skulle reagere på. Var det en måde, at score mig på? Var det sådan han, ville få fat på mig, og voldtage mig?
"Hvordan ved jeg at du ikke også bare ville bruge mig?" Min underlæbe direrede, og et øjeblik blev jeg enormt usikker. Mine hænder rystede, og jeg følte min knæ'er lavede et sygt dansemove.
"Du spørger simpelthen ikke, om jeg ville gøre ligesom Jack, gør du?" Han blev helt chokeret over mit spørgsmålet, og virkede helt fornærmet.
"Mmh...Hvordan kan jeg vide, at du ikke også bare bruge mig, for at få sex, fordi en sexglad dreng ikke kan få nok, og derfor bare vælger at tage den næste pige i rækken, fordi hun alligevel næsten ingen venner har, og er naiv efter bare at få én eneste ven, og derfor er nem at få, for at voldtage hende, ødelægge hendes liv totalt uden at sige noget, mens hun lægger og lider, og får spiseforstyrrelse og kunne begå selvmord, samtid med at han river op i hendes ødelagte sår hele fucking tiden, fordi hun er så traumatiseret og ødelagt over den lille episode hvor drengen bare skulle have glæde af sine sindsyge lyster.....Det ødelægger virkelig liv! Og det knuser hver eneste knogle, og lukker hver eneste følelse ind i et lukket rum, hvor ingen kan nå ind til" Jeg snakkede ekstremt hurtigt, og jeg havde slet ikke kontrol over det jeg sagde, det fløj bare ud. Jeg gik nærmest i panik, fordi mine tårer langsomt røg ned ad mine kinder, uden jeg bemærkede det. Jeg kørte og samlede hele tiden mine fingre sammen, for derefter uroligt stå og fingerer med dem. Mine øjne flakkede helt rundt, og mit blik kørte bare rundt.
"Zoella....." Han virkede såret, men jeg var alt for urolig, til at tage mig af det.
"Jeg er bare bange Matthew......" Jeg satte mig ned i hug, og begravede mit hovede i mine håndflader, og lod mine tårer få frit løb.
Han kom hurtig hen til mig, og holdte fat om mig, imens han blødt kyssede min hovedebund.
"Jeg ville aldrig i min vildeste fantasi, finde på at gøre den dig mindste ting fortræd" Han fjernede min fugtige hår fra tårerne, og kiggede mig i øjnene.
"Aldrig!" Selvom jeg var sikker på han sagde sandheden, og jeg stolede på ham, kunne jeg bare ikke få mig selv til, at tro 100% på det.
"Og hvis vi engang bliver til noget, ville jeg aldrig nogensinde lade NOGEN gøre dig fortræd" Han kyssede mig på panden, mens jeg prøvede at finde et smil frem.
"Jeg ved bare ikke om jeg er klar endnu......" Han tørrede en tårer væk fra min kind, og smilede stramt.
"Det gør ikke noget" Han smilede, hvilket jeg ikke helt forstod.
"Jeg venter bare på dig" Han flettede sine fingre ind i mine, kyssede min håndflade.
"Om det så er om 100 år, så venter jeg stadigvæk på dig!" Han grinede, og fik mig til at grine med. Han kærtegnede min kind, og gjorde mig helt blød i knæene. Egentlig havde jeg bare lyst til, at overfalde ham og kysse ham, men hvis jeg skulle tænke på mig selv var tiden bare ikke inde endnu. Jeg var nødt til at blive rask, komme ud af det her lorte hul og være helt aldeles klar til et ordentlig forhold, fordi jeg stolede virkelig på Matthew. Han var den eneste rigtige for mig, og jeg jaaa, jeg var altså faldet for ham.
Vi gik tilbage, og inden jeg kravlede op ad mit vindue, gav jeg Matthew et kærligt kram, kyssede ham på kinden og kravlede op ad rebet Matthew havde taget med sig.
"Vi ses Matt" Jeg smilede et langt stykke tid, inden jeg vendte mig og gik mod døren på mit værelse. Jeg skulle tisse, og det var ved at være tid, for at jeg ikke skulle tisse i bukserne, og det gad jeg simpelthen ikke til! Clary havde vidst lige været ude og lukke en lort ud, fordi det stank helt forfærdeligt, og selvfølgelig havde hun ikke åbnet vinduet. For helvede Clary.
Lige da jeg kom ud fra toilettet, blev jeg mødt af en smilende Caleb. Åhhh gud hvad skete der nu?
"Caleb?"
"Zoella?"
Det var vores form for hej, bortset fra vi ikke nævnte ordet hej.
"Hvad har din dag gået med" Han kom tætttere på mig, med et slesk smil på læben, mens jeg bare stod med en forvirret rynke midt i panden.
"Læse, tegne, skide, tænke på på hvor meget jeg gerne ville have din vodka, du ved det sædvandlige" Det sidste mente jeg tydeligvis ironisk, og det burde Caleb fatte fordi han brugte selv en høj & stræk grad for ironi selv. Han fik bare tilbage af sin egen "stærke" medicin.
"Så det har du" Han stod rigtig skurkeagtig med hans fingre, og jeg blev bare mere forvirret.
"Hentyder du til noget? Eller prøver du at øve dig som en skurk, til en langt ud i fremtidig film?" Jeg drejede hovedet på skrå, og afventede et svar.
"Tjoo, du ved" Hans grint begyndte, og det var seriøst det sjoveste i hele verden. Det lød som fedtmules grin, bare 10x bedre.
"Stop med de løgne, jeg så udemærket godt dig gå ned til stranden, med en hot looking guy i hælene" Han kiggede intenst på mig, og ventede tydeligvis på et svar hurtigst muligst.
"Hvad snakker du om?" Jeg var den dårligste til at lyve, og Caleb gennemskurede mig totalt.
"Fortæl mig nu bare sandheden, det er jo ikke ligefrem fordi jeg overvejer at tage ham fra dig. Jeg har min vodka, du ved" Han lød meget sarkastisk, da han sagde han ikke overvejede at tage ham fra mig. Var han til drenge?
"Okay jeg lover, at sige det på én betingelse" Jeg rakte strakt en finger i vejret, med et lusket smil på læben.
"Og den betingelse er?" Han rullede øjne af mig, men jeg var sådan set ret ligeglad.
"Du fortæller mig om du er til drenge" Jeg kiggede let smilende imod ham, og det var tydeligt at se, at han sank en klump i halsen.
"Hvorfor tror du jeg er det?" Sagde han lidt usikkert, og allerede der fik jeg svaret frem i ham. Jeg svarede ham ikke, men smilede bare rigtig meget, som var en hentydning til, at han skulle svare.
"FINT! Ja, jeg er homoseksuel....."Han kiggede ikke på mig.
"Men please lad vær med, at fortælle det til nogen....."Han stod usikkert i dørkammen, mens jeg med medfølelse smilede til ham. Han var satme en sej gut, og jeg havde så stor respekt for ham.
"Det ville jeg aldrig gøre, bare rolig du har mit ord!" Jeg pegede ham hen imod mig, så han satte sig på min sengekant.
"Og ja.....Ham fyren der gik bag mig, er en rigtig god ven som har hjulpet mig igennem utrolige mange ting!" Jeg blev helt varm indeni, og begyndte helt at savne ham.
"En rigtig god ven?" Han vippede med øjenbrynene, og smilede slesk.
"Ja, ligenu er han" Jeg grinede rigtig pigeagtig, og fik det største smil på, jeg havde haft længe.
Tro det eller ej, men Caleb og jeg sad og snakkede i flere timer, om alt fra homoseksualiteten hos ham, og mit forhold til Matthew. Det var rart at have en, at snakke med det om. Jeg følte virkelig jeg kunne stole på ham, og omvendt kunne han ihvertfald også stole fuldt ud på mig!
______________
Halløj☺️
Håber i kunne lide kapitlet, og at i ville gi' den en af jeres stemmer, det ville jeg ihvertfald værdsætte rigtig meget!
Jeg håber i nyder bogen, og at den stadig lever op til jeres forventninger!
Knuuuzzz☽
YOU ARE READING
Zoella Winter's kamp
Teen Fiction"JEG HAR IKKE BRUG FOR DIN LATTERLIGE HJÆLP!" Råbte jeg op i hovedet på ham. En undervurderet og næsten usynlig pige ved navn Zoella Winter, har i hendes hårde skoletid, aldrig fået skænket hende så meget som ét blik. Hun er 12-talspigen, som har de...
