En weekend i NY
"Må jeg bede alle vore gæster placere sig i deres givne sæder" Okay det var nu, min første flyvetur, min første gang høre en pilot tale i virkeligheden, min første "ferie" selvom det var en forlænget weekendstur. Det var så surrealistisk at jeg sad i et fly, og så med Matthew? Altså hvad fuck.
Jeg må nok erkende mine følelser for ham ikke kan skjules længere, jeg holder af ham...Nej det er ikke engang ord nok, jeg holder så utrolig meget af ham, og hver gang han ikke er hos mig, savner jeg ham så ekstrem meget, men når jeg så ser ham, får min mave alle sommerfuglene til at flyve. Jeg var vidst blevet forelsket i Matthew Warren.
Vi havde fået pladser ud mod vinduet, og Matthew havde givet mig æren ved at side yderst. Jeg fik en klump i halsen da vi begyndte, at køre ned ad landingsbanen og farten blev sat mere og mere op. Lige da vi lettede stoppede jeg helt med at trække vejret, indtil vi var i luften og jeg lettet pustede op, samtidig med Matthew tog fat i min hånd, og masserede min håndflade. Han kunne godt mærke min lille angst for det. Imellemtiden lænede jeg afslappet mit hovede på hans skulder, og klemte mine øjne langsomt i, indtil der pludselig var gået 4 timer og piloten begyndte at snakke til os.
"I må nu gerne spænde selerne op, vi er netop landet i det skønne New York, fortsat god dag til alle passagere" Okay pyha jeg kunne nu puste helt lettet op, og vide at der ihvertfald gik 3 dage indtil jeg skulle op i luften igen. Jeg rejste mig parat op og dunkede hovedet direkte op i bagageboksen, godt Zoella, du klare det så fint.
"Pas på dig selv Zoe" Sagde Matthew og grinede håneligt af mig.
"Pas på dig selv" Mumlede jeg for sjovt til ham.
Jeg tog min skuldertaske over skulderen sjovt nok, og så gik vi ellers bare ud fra flyet, indtil vi endte ved bagagebåndet. Jeg stod helt og faldt i staver, og spørg mig ikke hvorfor, fordi jeg var ikke rigtig træt.
"Er det ikke din kuffert?" Sagde Matthew og var hurtig til at snuppe den, inden den trillede videre.
"Åhh jov for helv-"Nåede jeg lige at sige inden jeg holdt enig for munden, og tog mig selv i næsten at bande, mens Matthew underholdende stod og grinede af mig.
"Det godt du har mig med var?" Sagde han og kiggede lang tid på mig. Jeg tog "skridtet" og kyssede ham blidt på munden i OFFENTLIGHEDEN, hvilket var en stor ting for mig ihvertfald.
__________
Da vi kom ud i New York byen fik jeg jordens største chok, shit man! Alt var stort, billboards overalt, højhuse man ikke kunne se enden på, taxaer everywhere og biler som allesammen dyttede. Jeg havde aldrig oplevet sådan noget her, så jeg endte med at stå helt stille indtil Matthew kom og tog fat i min hånd. Det var heldig han var med, ellers var jeg endt på en bænk istedet for et hotel. Jeg ville slet ikke kunne finde vej her.
Istedet for at blive på hotellet da vi langt om længe fandt det, valgte vi at gå en tur ud i byen og endte i Central Park, som var helt lyset op da mørket havde lagt sig. Det var så smukt. Matthew havde tænkte på det hele, og havde taget et lille tæppe med sig som vi begge to placerede os på. Eller jeg lagde mellem Matthew så vi gældte bare for én stor person, men jeg havde intet imod det for han masserede min nakke, mens jeg jeg nussede hans ben.
"Hvem havde troet det her?" Sagde jeg ligepludselig, og kiggede bare ligeud, og fokuserede ikke rigtig på noget.
"Hvad mener du?" Sagde han, og lagde hans arme omkring mig.
"At det skulle ende sådan her? Vi startede ud med at hade hinanden, disse hinanden og fremhæve hinandens værste sider til, at du begyndte at hjælpe mig igennem mine svære tider, og være ligesom en bedsteven jeg aldrig har haft, til at vi sidder i midt i Central Park i New York" Jeg stirrede op i himlen, og var helt rolig.
"Jeg tror ikke nogen havde troet det!...Men der har nu altid været et eller andet ved dig, lige fra dengang du stod forvirret på gangen en dag" Sagde han og grinede kort efter.
"Hvad? Har jeg stået forvirret på gangen" Sagde jeg og vendte mig om mod ham, så vi sad ansigt til ansigt.
"Ja det har du, men det var lang tid før vores første rigtige samtale, hvor du sagde jeg var ligeså klog som en første klasse"
"Så du vidste godt hvem jeg var da jeg sagde det?" Jeg grinede forbavset, for jeg havde ingen anelse om, at han vidste hvem jeg var på det tidspunkt. Jo bare en irriterende pige, der lukkede for meget ud af munden på hende selv.
"Ja squ da! Du var et stort taleemne i drengegruppen og holdet, allerede før dine spydige kommentarer " Omg jeg blev helt forlegen, det anede jeg slet ikke.
"Du må ikke sige det, men ved at et par af drengene stalkede dig i et stykke tid, de prøvede ellers at score dig til en af festerne, men du virkede ikke vildt interesseret" Jeg var helt chokeret over det, jeg troede bare jeg havde været usynlig?...
"What the fuck...Det anede jeg overhovedet ikke" Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige.
"Men...Vidste du så godt jeg hed Zoella dengang du sagde Zoey til mig i klassen?" Spurgte jeg nysgerrigt, og ventede ihærdigt på svar.
"Hah, ja selvfølgelig, prøvede egentlig bare på at få din opmærksomhed, og det virkede da, du sagde hvad du rigtig hed" Sagde han og jeg kunne egentlig godt se hvordan han fik lokket mig dengang.
"Så du snød mig din nar" Sagde jeg og slog ham i brystet med et stort smil på læben.
"Det fungerede da!" Sagde han og rakte hænderne uskyldigt i vejret.
"Ja okay..." Jeg tabte vis den kamp.
"Men så er jeg glad for du prøvede, at få min opmærksomhed ihvertfald" Jeg tog fat i hans hænder, og flettede dem ind i mine.
"Nååårh, så du er lidt glad for mig?" Sagde han drillende.
"For helvede Matthew.....Men sig ikke, at du ikke havde regnet den ud?"
"Arghh det havde jeg lidt....Men det også fint, fordi synes også du er lidt sød" Han blev ved med at drille mig lidt intern, det var skide irriterende.
"Lidt sød?" Jeg lavede en grimasse ud af det.
"Lidt sødere end sød så?" Og han blev ved.
"Så er jeg også kun lidt glad for dig" Hvis han skulle drille mig, havde jeg lov til at gøre det samme. Noget for noget.
"Ej synes faktisk du er meget sød, meget sjov, meget rar og meget smuk!" Hans øjne kiggede intenst på mig, og jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Han lænede sig ind til mig, og gav mig et virkelig romantisk kys. Gud hvor jeg elskede det. Eller jeg tror faktisk bare jeg elskede ham.
ÅHH GUD SAGDE JEG VIRKELIG DET?!!
____________
Heej skønne læsere!
Håber i kunne lide kapitlet, og at i stadig nyder at følge med i bogen, for den er slet ikke færdig endnu. More drama is about to happen!
Håber i nyder sommerferien, med det skøøøønne vejr hehe!
Knuuzz☽
YOU ARE READING
Zoella Winter's kamp
Teen Fiction"JEG HAR IKKE BRUG FOR DIN LATTERLIGE HJÆLP!" Råbte jeg op i hovedet på ham. En undervurderet og næsten usynlig pige ved navn Zoella Winter, har i hendes hårde skoletid, aldrig fået skænket hende så meget som ét blik. Hun er 12-talspigen, som har de...
