Problemer i paradise?
Weekenden gik desværre hurtig, og NEJ hvis i virkelig tror det, så havde vi altså ikke taget det næste skridt. Vi havde ikke engang fået snakket om hvad vi var? Så var vi sammen sammen? Eller var vi bare...Zoella og Matthew som i 3. klasse, hvor folk spurgte, "Ej er i kærester?" Og to dage efter slog de op fordi de ikke gad lege med hinanden mere.
Men hvis det skal være helt rigtigt, så var der faktisk gået halvvanden måned, og vi havde knap og nap 2 måneder tilbage på den skole vi var blevet spredt ud på. Vi ville ikke nå at kunne komme tilbage til den anden, så vi skulle færdigøre året her, desværre. Og Jack gik og var her stadig hver dag. Jeg havde ikke set ham i lang tid, men jeg var også kun lige begyndt på skolen igen, 2. dag.
Det værste var næsten alle de folk som smugkiggede, og stod og snakkede om hvad der var sket ved mig. Det var vildt irriterende.
______________
Jeg gik hen til mit skab med en usikker attitude, men heldigvis redede Mackenzie mig.
"Hey Zoe" Sagde hun og gav mig et ordentlig medlidenhedskram.
"Hvordan har du det?" Spurgte hun, og jeg havde brug for lige at tænke mig om, fordi hvordan havde jeg det?
"Faktisk...Så ved jeg det ikke helt" Sagde jeg og havde min opmærksomhed rettet mod mit skab.
"Er det noget du har lyst til, at snakke om" Hun var lidt nysgerrig, men det forstod jeg egentlig godt.
"Ne-" Jeg blev afbrudt midt i min sætning.
"Eller så bliver det nok senere, du får vidst en anden gæst lige om lidt" Sagde hun, og smilede helt op, hvorefter hun kort hilste på Matthew inden hun gik. Typisk.
"Hej Zoella" Det var Matthew, no surprise.
"Hej.."Det var et lidt nedtrykt hej, og et kort smil jeg fremstod med, og han opfattede det hurtigt.
"Er du okay" Han trak mig ind til siden, så han hviskede stille til mig.
"Ja jeg er okay, selvfølgelig" Lyv, lyv, lyv....Bortset fra det ikke virker på Matthew.
Han tog min hånd og rev mig med ned ad gangen. Vi gik direkte forbi Jack, og jeg fik et kort øjenkontakt med ham, inden han smilede slesk til mig, og jeg følte jeg blev draget ned i et hul.
En dør blev åbnet og pludselig stod vi i pedelens skab.
"Er det Jack" Sagde han og havde tydeligvis lige set det akavede øjeblik.
"Jeg..Det bare...Du ved" Okay jeg afbrød bare mig selv hele tiden, hvad skulle jeg sige? Jeg var færdig med at have ondt af mig selv...Det var bare svært.
"Ja det Jack....Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hver gang hans ansigt dukker op, dukker alt bare op igen" Han var kilden til det sorte hul jeg var faldet i, og som hele tiden dukkede op i mine tanker når jeg ikke havde andet, at tænke på.
"Zoella....Jeg skal nok passe på dig" Sagde han, og lagde langsomt hans læber på mine.
"Men jeg har et forslag til dig? Kun hvis du har lyst..." Sagde han en anelse alvorligt. Åhh nej hvad var nu det...
"Jeg kender en psykolog, hun er fantastisk til sit arbejde...Jeg har selv haft et par samtaler med hende" Indrømmede han.
"Dig?!" Spyttede jeg ud.
"Jeg skal nok forklare det på et tidspunkt....Men du kunne måske overveje det?" Sagde han og så afventende på mig, med et par enkle rynker i panden, men hans små hundeøjne skinnede mest igennem.
"Selvfølgelig ville jeg det" Sagde jeg og trak ham ind i et langt kram, lige indtil klokken ringede og vi blev totalt overdøvede. Hvorfor var der også en klokke herinde?
Vi døde begge to af grin, og braste hurtig ud af døren og så pedellen direkte i øjnene. Han så meget forvirret ud, men det ville jeg måske også selv have været hvis to elever lige havde været inde i mit skab.
Jeg kom ind til timen, og så at Mackenzie heldigvis havde spærret en plads til mig, pyha! Lige indtil en hvis person nakkede den.
"Den er altså optaget" Sagde Mackenzie roligt.
"Desværre der stod ikke et navn på stolen, eller bordet" Jack den forbistrede nar, han skulle fandme tage sig sammen.
"Jack flyt dig, du ved udemærket godt hvor din plads er! Bagerst i lokalet fordi du er så skide fat svag!" Jeg hviskede det til ham, men med kontrol i min stemme denne gang.
"Desvær-" Jeg afbrød ham, og fik læreren på min side.
"Undskyld Harper, kan du sige til Jack han skal flytte sig? Det er min normale plads, + jeg kan ikke se noget nede bagfra, der hvor han normalt plejer at sidde?" Jeg lavede et tilfredsstillet smil.
"Jack, du ved udemærket godt hvad jeg ville sige" Han flyttede sig hurtigt, og sendte mig dræberblikket, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg stod op for mig selv, og bukkede ikke under selvom det var Jack, Matthew's lille peptalk havde gjort indtryk.
Midt under timen fik jeg en ubehagelig besked.
"Du kan da også bare få en tur senere? Hvis det skal være på den måde" Fra Jack. Jeg fik en klump i halsen, og blev helt utilpas men jeg prøvede ihærdig at ignorere det. Han havde set jeg havde læst den, men ikke svarede så han blev ved.
"Vi kan gøre ligesom jacuzzien, hvor jeg bare tager alt kontrollen uden du skal gøre noget? Du kan komme efter skole, jeg er helt alene hjemme + jeg har en stor seng vi kan tage bagefter😙" Jeg blev ved med ignorere den så til sidst, viste jeg ham at jeg slukkede min telefon også selvom dem der sad bag mig måske kunne se det. Udover det gik timen hurtigt og det samme gjorde de næste par timer også, men til frokost var Mackenzie og jeg fast besluttet at vi skulle ned til frokost, hurtigt! De havde burgers, og vi elskede burger, ingen tvivl der.
Vi blev de første i køen, og nåede at få alt det lækre, modsat Matthew som kom skuffet hen til vores bord og satte burgeren flere meter fra ham.
"Hva så? Er du ikke sulten" Spurgte jeg og kiggede med rynket bryn på ham.
"Ik når maden er ligesom affald, det fandme ikke det jeg betaler for!" Sagde han og blev ret så irriteret, faktisk så meget han gik. Jeg kiggede kort på de andre som så ligeså forvirret ud som mig, men samtidig var jeg i den situation om jeg skulle følge efter ham eller ej? Jeg besluttede mig dog for at løbe efter ham, og jeg så ham da han lige var gået ud af hoveddøren.
"Matthew vent!" Råbte jeg og løb hurtig hen til ham for, at stoppe ham op.
"Hvad sker der?" Jeg tog fat om hans hånd, og kiggede spørgende på ham, med en bekymrende rynke i panden.
"Det kan være ligemeget!" Han kiggede ned på sin hånd, og rev den uagtsomt væk fra min.
"Matthew?! Har jeg gjordt noget" Min stemme var helt rystende, hvad skulle jeg gøre?
"Ikke nødvendigvis, men en lille del i mig er skuffet over, at du ikke har nævnt din samtale med JaCK" Det var tydelig han var skuffet, men jeg har kun haft én chance for at sige det til ham, og jeg tænkte slet ikke over det der....
"Matth-"
"Nej Zoella drop det! Jeg gider det ikke lige nu, jeg har brug for lidt pusterum!" Han gik fra mig, og jeg følte det var en af de der hårde break ups, bortset fra det her ikke var et break up. Jeg stod helt mutters alene på p - pladsen, og følte mit livs kærlighed(cringe, men sådan havde jeg det bare) gik væk fra mig, skridt for skridt....
____________
Halløj skønne folkens
Håber i kunne lide kapitlet, og at i ville gi' den en af jeres dyrebare stemmer! Det ville jeg ihvertfald værdsætte meget.
Håber i nyder sommerferien, det gør jeg ihvertfald!
Knuuzzz☽
ČTEŠ
Zoella Winter's kamp
Teenfikce"JEG HAR IKKE BRUG FOR DIN LATTERLIGE HJÆLP!" Råbte jeg op i hovedet på ham. En undervurderet og næsten usynlig pige ved navn Zoella Winter, har i hendes hårde skoletid, aldrig fået skænket hende så meget som ét blik. Hun er 12-talspigen, som har de...
