Kapitel 49

294 16 3
                                    

Prom

"Gud du ser lækker ud" Udbrød Mackenzie og stod med hendes mund på vidt gab. 

"Tak" Jeg kiggede mig selv ind i spejlet, og vendte og drejede mig for at få et bedre syn. Jeg så virkelig godt ud faktisk. 

"Drømmen skulle virkelig bare være at Matthew skulle komme og hent-" Da jeg hørte Matthew's navn, følte jeg at mit hjerte kort flækkede, og et blik på Mackenzie fik hende til at stoppe hendes sætning. 

"Jeg har det virkeligt svært ved at høre hans navn, og bare det at jeg skal se ham idag knuser mig...Så vil du ik please lade vær med at bringe ham op?" Sagde jeg og løftede let op i min kjole inden jeg gjorde klar til at tage afsted. 

"Jo selvfølgelig...Undskyld" Hun smilede let op, og kiggede på mig med de mest empatiske øjne i hele verdenen. Jeg gav hende et stort blødt kram, og hviskede at jeg elskede hende i hendes ører, så hun vidste at jeg ikke var sur på hende. Overhovedet. 

"Piger, jeres lift er her" Råbte Mackenzies mor nede fra deres gang af, og vi skyndte os hurtigt at kigge os en ekstra gang i spejlet, rette håret og læbestiften inden vi kiggede tilfredsstillende på hinanden og gik nedenunder, som var vi to prinsesser på vej ned ad ballets trappe hvor alle bare gloede på en. Jeg måtte drømme videre. 

"Ej hvor ser i bedårende ud" Strålede Mackenzie's mor og kiggede med det største smil på os. Jeg sagde selvfølgelig tak, og trak i min jakke som ødelagde outfittet. Bilen som vi skulle kører i  var en gul lamborghini aventador, og den var fucking fed, ærligt man!

Vi kørte ned på skolen med stil, mens Mackenzie med hård hånd kørte lamborghinien. Hun var skide god! Alle folk stod og gloede med åben mund som om vi var to freaks der ikke tilhørte den her skole, men Amerikas dyreste privat skole istedet. Hvad de ikke vidste var at det en lejet bil, som vi havde indtil kl. 10.00 imorgen. 
Vi trådte ud, og trak kjolerne med for derefter at se at alle stadigvæk kiggede. Altså hvad var der dog galt? Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv, og vendte bare mit blik mod Mackenzie. Hun vidste altid hvad man skulle gøre. 
Hun tog mig under armen, og gik med fuld selvtillid imod flokken af hyæner foran os, som om de slet ikke stod og ventede på at vi ville bugge under for presset af dem. 

Skolen var pyntet EKSTREM pænt op, og man kunne slet ikke se at det var den skole vi havde gået på det sidste halve år. Selvom det ikke præcist var vores skole, var North Side Highschool helt aldeles godkendt herfra. Temaet var "Kom og vær den mest elegante side af dig selv", og det hele var blåt(virkelig flot). Selvom jeg allerede fra indgangen var overbevidst om at det ikke kunne blive bedre, nåede vi kun lige ind i balsalen inden jeg igen blev ramt af en chok. Der var blåt pynt ned fra loftet, væggene var dækket med blåt pynt og en diskokugle med både blåt og hvidt lys satte låg på hele oppyntningen. Det kunne virkelig ikke blive bedre end det her, og jeg var helt målløs. Well Done!

Efter lidt tid hvor jeg havde stået og snakket lidt med pigerne, blev stemningen i rummet som allerede var fuldt op med mennesker helt anderledes. Meget mere intens. Vi vendte vores nysgerrige blikke mod indgangen, da det var der alle andre kiggede hen. Vi så en muskuløs fyr i det pæneste jakkesæt der kunne være, og som sad helt perfekt. Alt spillede bare hos fyren og straks da jeg så hvem det var blev jeg helt knust indeni. Det var Matthew, men han var her ikke alene. Han var her sammen med en anden, pige...Og hun så fantastisk godt ud. 
Jeg kiggede på dem begge to, og fik øjenkontakt med Matthew. Det var hurtigt, men jeg føler at den sagde alt. "It's over".
Det var et koldt blik jeg fik tilbage, men samtidig og fortvivlet. Han trak sig hurtig fra det, og kiggede på pigen han havde i armen og pegede over i den modsatte side af hvor jeg stod og gloede på dem. 

"Hvem er hun?" Sagde jeg og var slet ikke kommet mig over, at han havde taget en ny pige med. 

"Jeg er ret sikker på at det der er hans ekskæreste Anastacia Brown..."Sagde en af pigerne, og inden jeg nåede at sige noget til det, blev jeg afbrudt af det værste. 

Zoella Winter's kampWhere stories live. Discover now