Kapitel 54

193 11 2
                                    

Retten
Part: 2

"Kan jeg bede om ro i retten!" Dommeren satte fast hammeren i bordet, og fik den totalte stilhed han bedte om. Efter 3,5 time, skulle de nu til en afgørelse. Jeg havde set de andre pigers vidne, og specielt den ene af dem klarede det fantastisk. Hun var så selvsikker, rolig og sagde lige hvad der faldt hende ind. Udover det fik hun lukket munden på forsvareren da hvert spørgsmål hun stillede blevet revet til jorden fordi der ikke var noget grundlag for det. Hvad jeg senere fandt ud af, var at hun var Jack's allerførste kæreste, og at hun var den første der blev udsat for hans voldelige hemninger. Jeg havde aldrig set hende før, men jeg fandt ud af at hun skiftede skole efter Jack-episoden og startede på en frisk i New York. Hvilket så også betyder at hun og hendes mor og far var fløjet hele vejen herover for at teste mod Jack. Hun var seriøs sej!

"Dommen på Jack Wanington vil nu finde sted indenfor de næste 5 minutter" Jeg tog hurtig fat i min mors hånd og klemte den virkelig hårdt. Alt hvad dommeren sagde af andre ord end "dommen er" fløj direkte ind ad det ene øre og ud af det andet. Jeg hørte slet ikke efter, jeg ventede bare på at han skulle sige dommen. 

"Dommen henfalder dermed..." Jeg rettede mig op, og for første gang kiggede jeg bevidst på Jack som uroligt sad og pillede ved sine fingre. Stakkels dreng. Hvis han bare var blevet opdraget ordentlig, og at der var blevet taget hånd om ham. Jeg følte straks skyldfølelse, og jeg aner slet ikke hvor det kom fra. Jeg ignorerede tanken, og lyttede istedet for på dommerens vise ord. 

"9,5 års ubetinget fængselsdom for Jack Wanington, hvoraf ét af årerne foregår i ungdomsfængsel" Jeg blev helt lettet da 9,5 år blev nævnt. Det er rigtig langt tid, men samtidig så er jeg også kun omkring 28-29 år når han så bliver løsladt igen" Tanken skræmte mig en smule, men jeg var nødt til at se "positivt" på situationen. Han havde fået en straf, og det fortjente han squ også. 


Kort tid efter blev Jack taget med af de to politibetjente som bragte ham ind, og hans ansigt var helt opgivende. Han kunne smage på noget af sin egen medicin. Det eneste som manglede nu var hans far. Sagen om ham blev set som en af de allerstørste mafia retsager, og den var gået hen og var blevet enorm omtalt. Retsagen ville begynde på mandag, og selvom jeg ikke skulle vidne i sagen, var jeg næsten mere nervøs end Jack's sag. 

Min mor havde derudover fortalt mig at hun ikke synes det var en god ide, hvis jeg tog ind og overværede den, og det forstod jeg også godt. Men jeg havde bare virkelig ikke lyst til at få afvide dagen efter at hans sag var blevet trukket tilbage, og at han derfor kunne undgå en fængselsdom. 
 Fordi så vidste jeg godt at jeg var dødsens....

Udenfor retten stod Mackenzie og ventede på mig, og lige da jeg havde taget det sidste skridt ned fra trappen, blev jeg omfavnet af det trygeste kram som jeg lige præcis havde brug for.  
Der var mennesker overalt på pladsen udenfor, og pressen pressede på for at få en kommentar fra gud og hver mand. 

"Hvordan gik det? Jeg nåede ikke at komme ind før de havde lukket dørerne" Sagde hun undskyldende, og  kiggede helt skyldigt på mig. 

"Det går nok, men han fik 9,5 års fængselsstraf" Sagde jeg, og havde det virkelig ambivalent med hele situationen. 

"Sådan" Sagde hun og trak knytnæven frem. 

"Jeg fik øjenkontakt med ham, og hans blik...- var så iskoldt" Jeg mærkede frygten i mig, og blev helt ubehageligt tilpas. 

"Han har sikkert ondt i røven" Mackenzies og hendes ikke forstående situationfornemmelse, kommer tydelig til kende når hun kommer med sådan en kommentar. 

"Ja..Kom lad os gå, min mor ville møde os derhjemme" Sagde jeg og trak i Mackenzies hånd. Jeg skulle væk herfra, inden jeg fik en panisk anfald foran så mange mennesker. 

"Hvad tænker du med Jacks fars retsag?" Spurgte Mackenzie og virkede lidt nervøs for mit svar. 

"Ærlig talt så ved jeg det ikke" Jeg løftede kort mine skulder, og kiggede med et tomt blik på vejen. Tavsheden tog over, men inden det blev for meget kom Mackenzie med endnu et spørgsmål. 

"Hvordan står tingene til med dig og Matthew?" Spurgte hun, og uden jeg lagde mærke til det, satte jeg ubevidst farten op. Blev jeg nervøs?

"Jeg ved det ikke, overhovedet ikke" Jeg havde helt glemt at tænke på Matthew de seneste par dage, og faktisk havde vi slet ikke talt eller skrevet sammen siden den dag vi snakkede. 

"Vi har ikke snakket sammen siden onsdag" Sagde jeg helt nedtrykt. 

"Men jeg synes da du sagde det gik godt?" Hun stoppede op, og fik os til at stå på fortovet. 

"Det gjorde det også...Men han fortalte hans karakterer var uacceptable, og samtidig har han jo sæsonens vigtigste kampe i fodbold, såhh"

"Der er jo nok bare ikke tid til at det kan være os?" Sagde jeg, mens min mund formede sig til en lige streg. Sagde jeg lige at det var officielt ovre? 

"Zoella stop!" Sagde hun alvorligt, og kiggede intenst på mig. 

"Du stopper kraftedme nu!" Hun råbte næsten helt op, og det skræmte mig virkelig. Jeg havde aldrig set hende sådan her før. Jeg tog et skridt tilbage, og kiggede med vidt åbne øjne på hende. 

"Den dreng er så hjernedød forelsket i dig, og i tænker alt for meget på hinanden til forhelvede snart at gøre noget!" Hun hævede stemmen, men så hvor chokeret jeg blev. 

"Mackenzie..." Hun vendte sig om, og gik hurtigt fra mig. Hvad skete der lige her?
Jeg stod målløs på fortorvet, og forstod slet ikke Mackenzies voldsomme reaktion? Efter hun var gået så langt, at det blev min tur til at flytte foden gik jeg helt uforstående hjem. Altså hvad fuck. 
Jeg gik direkte op på mit værelse, og stivnede et øjeblik da jeg kiggede på min telefon.

"Du har et minde med Matthew Warren" Et minde? Jeg slettede hurtigt notifikation, og smed praktisk talt min telefon fra mig, inden jeg spontant besluttede mig for at gå i bad. 
_____________

Halløjsa, så kom endnu et kapitel, hvilket også betyder ét mindre...
Jeg er lige blevet færdige med alle kapitlerne nu, og jeg ved godt jeg lovede at i løbet af denne uge ville jeg lægge dem op, sry....Jeg kom i skole i mandags, og gæt hvem der lige fik 2 eksamensopgaver for? MIG;-(( 
Så tiden har desværre ikke lige været der, men I PROMISE, de kommer op idag eller i løbet af i morgen;)

Glæder mig til at se hvad i siger til de sidste par kapiter<3

Knuzzz☽

Zoella Winter's kampTempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang