Forklaringen
Aldrig før havde jeg følt en så rå følelse af forråelse, og et kæmpe stik i ryggen. Mit ansigt blev helt bleg, og min mund stod vitterlig på vidt gab. Mit hjerte stoppede helt op, og jeg var klar til at se en engel forme sig foran mig, og vise mig vej til paradiset.
"Zoella jeg kan forklare det hele.."Hendes stemme var hæs, og hendes tårer var langsomt holdt op, ligesom mine.
"Forklare!! Du er velkommen til at forklare grunden til, at jeg blev voldtaget af en som du udemærket godt vidste kun ville bruge mig, uden fucking at sige ét eneste ord til mig?...." Jeg kiggede væk og klemte mine øjne i, mens jeg langsomt flyttede mig fra hende.
"Det er ikke som du tror.....-" Jeg var så illegal, og afbrød hende bare.
"STOP!" Jeg kunne ikke få flere ord ud af min mund, selvom tusindvis allerede ventede. Mine tårer løb igen, og mit skuffende blik stirrede bare lige igennem Mackenzie.
"Du afviste mig gang på gang, uden at fortælle mig hvorfor. Du vidste han ville gøre det.......Du er virkelig en tarvelig, latterlig, fake og elendig veninde! Jeg håber aldrig nogensinde, at jeg bliver ligesom dig" Jeg snakkede lavt med våde øjne og endte samtalen. Hun sad bare og kiggede chokeret på mig, men jeg havde ingen skyld følelse overfor hende. Jeg tog mig sammen, og rejste mig op, og gik direkte ud af døren. Mit hjerte rungede og jeg følte ikke jeg havde én værdig ting tilbage i livet. Ikke engang jeg var værdi nok....
______________________
Jeg tog direkte hjem fra skole, også selvom jeg stadig havde timer. Jeg nåede aldrig rigtig hjem da jeg satte mig i en park, med det perfekte udkigspot. Lige ud over hele parken. I den ene del af parken legede en lille dreng med en pige som lignede en lillesøster. De sad på gyngerne, med brede smil over hele ansigtet, mens de blev gynget af dem jeg ville kalde forældrene. De lignede en skøn og lykkelig kernefamilie, med ingen problemer. Pigen var sikkert sådan en der blev gudeskøn når hun blev ældre, blive cheerleader og ville få en masse opmærksomhed, og broren ville sikkert altid være hendes "personlige bodyguard". Jeg havde altid ønsket mig at vokse op ligesom sådan nogle. Leve livet som lille, komme på diverse ferier, ikke bekymre sig om penge som allerede 8 årige, og have en far..... En masse tanker strøj igennem mit overfyldte hovede, men det hjalp. Det hjalp at komme på andre tanker, uden at tænke på alle mine problemer. Det var ligesom det lettede en del! Jeg fandt en tegneblok frem og en tilspidsede blyant. Jeg flyttede blyanten sted til sted, og gjorde det meget abstrakt. Jeg skrev mine initialer nede i hjørnet Z.W. Noget jeg bare elskede at gøre i min fritid, var at tegne. Tegne alt muligt der bare kom til mig. Idag var det parken som var tiltrækkende.
Tålmodig pakkede jeg mine ting sammen, og inden jeg gik, kiggede jeg en sidste gang ned på de små børn. Pigen havde rettet sit blik på mig, og smilede ubekymret. Jeg så hende klart for mig, og smilede tilbage inden hun igen brød øjenkontakten. Det lunede mit hjerte let, og fik et lille smil frem på min læbe igen.
____________
Pigerne fra det sted jeg boede og jeg, besluttede os for at spille lidt fodbold. Ikke for at prale, men jeg var helt klart en af de bedste. Vi havde en lille græsplæne, hvor vi selv havde kreeret to mål, og ja det var faktisk bare sådan vi spillede, og fik mange af de gode stunder sammen. Tit endte det med, at drengene kom og joinede, men idag var det bare pigerne. Og for at være helt ærligt, orkede jeg ikke drenge.
"Zooooz" En af pigerne råbte på mig, tværs af banen, da hun var fri. Jeg tog chancen og ramte bolden med indersiden, hvorefter den langsomt røg op i luften, svævede hen over de andre spillere, og landede godt og vel en meter fra en af pigerne. Damn Zoella! What a ball.
"Godt spillet Zoz" Jeg blev rost af mine holdspillere, og i kampen var resultatet nu 1 -1, med omkring 5 min tilbage. Der blev spillet lidt frem og tilbage med bolden, uden nogen chancer overhovedet. Jeg fik chancen og tacklede en af de andre i en genial og ren tackling. Jeg fløj op fra græsset, tog bolden med mig og rullede ren og skær alle de andre spillere, med diverse tunneler osv. Jeg kom tættere og tættere på feltet, og selvtilliden bruste frem i mig. Jeg kiggede hurtig op inden mit blik landede på bolden, og min fod gav bolden et ordentlig skub på siden. Tiden gik i slowmotion ifølge min fucked up hjerne, og målmanden fløj mod den uden held. Den ramte stolpen i hjørnet og røg direkte ind.
"Ayyyyye!" Pigerne skreg, også dem fra det andet hold.
"WTF Zoooz, hvordan er det muligt?!!" Jeg grinede bare forlegent. Lige da jeg vendte mig rundt, dukkede en bekendt op nede for enden. Mackenzie....Kunne den idiot ikke bare holde sig væk fra mig? Hun havde ikke bragt mig noget godt overhovedet!
"Zoella...Jeg har virkelig noget jeg gerne ville fortælle dig" Hun så bedende imod mig, mens jeg kom tættere og tættere på.
"Og hvem tror du har ret til det? Du kan vende om og skride ad helveds til hvor du bor! Du hører ihvertfald ikke til her" Jeg kiggede enormt fornærmet på hende, og mit blik var advarende mod at hun skulle nærme sig mig.
"Bare en chance.." Hun kiggede på mig med hundehvalpeøjne, og hvem kunne ikke stå for det?
"Én chance!" Hun nikkede kort med hovedet, og jeg gik tungt hen til en bænk lidt længere væk. Stemingen var utrolig akavet, men jeg gav ikke en fuck mere....Jeg følte mig totalt ligeglad med alting.
"Spyt ud? Sig hvad du har som åbenbart kan gøre det her bedre" Jeg var flabet, måske lidt for meget.
"Okay...." Hun tog en dyb indånding, og prøvede at holde hendes hænder i ro. Mit blik fangede det hurtigt, og jeg havde inderligt lyst til at gøre noget, men lod vær.
"Jeg har ikke fortalt dig om det her endnu.." Det lignede at hun havde problemer med, at fortælle mig det. At hun rev et allerede helet sår op.
"Jeg har selv haft en kompliceret forhold med Jack" Wtf ? Mit hovede kunne ikke følge med, og jeg sad bare og stirrede forvirret ud i luften.
"For 4 år siden. Jeg var vildt forelsket i ham, og da han endelig lagde det mindste mærke til mig, gjorde jeg alt for at det skulle vare ved. Da vi blev kærester, kunne han godt lide at se mig uden...."Hun sank dybt, og pressede en enkelt tårer ud af øjenlåget.
"Uden tøj på, og han fortalte mig alle mulige dybe hemmeligheder jeg havde...Og hvis jeg ikke gjorde som jeg blev fortalt ville han afsløre dem alle, inklusiv de billeder han tog i skjul af mig...."Hendes tårer tittede frem, og jeg fik en klump i maven.
"Da jeg så du fik noget med ham, ville jeg fortælle dig det.....Men han nåede til mig først. Han truede med at dele de nøgenbilleder han havde af mig, og det ville helt seriøst knuse mit hjerte hvis mine forældre så det....De har gjort alt for, at jeg aldrig skulle ende sådan" Hun kiggede trist op på mig, og afventede mit svar.
"Mackenzie......" Klumpen i min mave tog fart, og blev bare større og større.
"Undskyld jeg var sådan en kæmpe nar tidligere...Jeg anede ikke du havde været udsat for det" Jeg overgav mig, og omfavnede hende stort. Stakkels Mackenzie.
"Du skal virkelig ikke undskylde! Det er nærmere mig som skal undskylde hvis nogen skal! Jeg var en lorte veninde, som ingen fortjener" Hendes stemme rystede, og jeg lod få tårer falde ned på hendes tynde jakke.
"Undskyld...."Hendes ord rørte mig, og jeg kunne ikke holde mine tudebrøl inde længere.....
————————-
Halløj😊
Tak fordi i læste med, det betyder som sagt meget!
Ved ikke om i har set, eller lagt mærke til det, men jeg har skiftet coverbilledet. Jeg synes det andet blev lidt for dybt? Det virkede bare ikke så godt synes jeg😬
Håber i kan lide det nye ihvertfald💕
Knuuzz☽
YOU ARE READING
Zoella Winter's kamp
Teen Fiction"JEG HAR IKKE BRUG FOR DIN LATTERLIGE HJÆLP!" Råbte jeg op i hovedet på ham. En undervurderet og næsten usynlig pige ved navn Zoella Winter, har i hendes hårde skoletid, aldrig fået skænket hende så meget som ét blik. Hun er 12-talspigen, som har de...
