Zoella Winter's kamp

Kapitel 48

Alt for tæt på..!

Prom var imorgen, min date var Mackenzie...Og lige nu var jeg igang med at bryde ind i Jack's hus med hjælp af vores techno guy Rayson som ville slå samtlige alarmer fra. Hvis vi blev taget nu, var der ingen udvej..

"Okay Zoella tig nu stille, du ender med at spolere det hele okay" Sagde Mackenzie med hendes sorte ninja tøj på, mens vi stod bag busken og ventede på at vi kunne komme ind i deres klamme store hus. 

"Okay go, men pas på hans far er hjemme" Sagde Rayson i vores fine lille øresnegl, og som de dårlige spioner som vi jo var, gik vi på hug og begyndte at kravle hen mod muren. Heldigvis vidste vi begge godt hvor hans fars kontor var, så vi startede med at gå derom af. Da vi langt om længe endte med at stå uden foran hans vindue, var der intet at se. Han sad inde på kontoret, med hans dyre dyre jakkesæt og lavede et eller andet som sikkert var ulovligt på hans computer. 

"Rayson, kan du ikke gøre et eller andet som distrahere ham?" Spurgte jeg, så havde vi måske chancen for at komme ind og rodde i computeren. Hvis altså døren var åben jo. 

"Øhm, jo det kan jeg godt. Men jeg ved ikke hvor lang tid det ville holde ham væk" Sagde han, men vi var jo nødt til at tage chancen jo. 

"Okay er i klar?" Spurgte han, og jeg var fandme ikke klar men vi var vel nødt til det alligevel. 

"Når han går ud, er det jeres shot" Lige efter han sagde det, valgte Jack's far at gå ud af kontoret, med rynkede bryn som om der var et eller andet galt. Jeg tog i håndtaget, og heldigvis var der åben. Jeg trådte stille ind på gulvet for at sikre mig at det ikke knirkede, derefter gik jeg hurtigt hen til computeren mens Rayson guidede mig til hvad jeg skulle gøre, og Mackenzie stod og holdte vagt. Jeg fik på en eller måde fundet mig frem til hvad han lige nu var igang med og fik sendt 2 mapper fyldt med file til Rayson også, indtil Mackenzie løb hen til mig med store øjne. 

"Han kommer! Ud!" Sagde hun lavt, men med et bestemt tonefald. Jeg skulle lige til at følge med, da der dukkede en ny mail op fra en eller anden gut. 

"I orden, jeg sørger for at få det pakket og informerer Matthew og Zack om det i aften så de kan forberede sig på imorgen. Vi må håbe vi ikke skal til ud og finde nogle nye lokkeduer hvis det går galt." Hva' fuck skulle der til at ske man, Mackenzie var skredet og prøvede ivrigt at rive mig med, men inden jeg fik mig set om blev der trukket ned i håndtaget og jeg gik helt i panik. 
FUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUK

Jeg sprang nærmest mod døren i håb om at han ikke så mig, og fik langsomt smækket døren i, og heldigvis uden at han så mig. Det var kraft-edermame tæt på at jeg var blevet fanget der. 

"Hvad helved tænker du på pigebarn" Sagde Mackenzie helt rystet. 
"Du kunne have været blevet taget der!" Sagde hun nervøst, og trak min hånd til hendes inden hun gav mig et blødt kram. 

"Piger det ikke for at afbryde jeres kram, men jeg tror i skal ud derfra nu. Jeg bliver logget af om 20 sekunder, og så begynder alarmerne igen...Og hvis i ikke når ud inden, er det over" Okay fuck, jeg trak decideret Mackenzie efter mig, og løb ind i buksen som var det en hemmelig dør, og vi nåede kun lige akkurat ud inden lyset startede og de røde lys fra kameraerne startede igen. Pyha alt ved det her, var for tæt på. 

"Det her gør vi aldrig igen" Prustede Mackenzie forpustet, over at vi sprintede hele Jack's græsplæne på 8 sekunder. 

"Det er jeg meget enig i" Tilføjede jeg med et kort grin. 
"Men jeg fik noget virkelig godt!" Sagde jeg og lagde tryk i alle ordene. Måske var det, det som vi kunne bruge til at få familien Waningtong ned med nakken. 

_________________

Da vi langt om hjemme nåede hjem til Rayson, som boede i et ret lille kvarter med små fine huse, kom vi ind ad bagdøren da hans forældre ikke skulle vide noget. Men hvad ville de ikke også tænke hvis 2 piger kom ind kl. 23.44 om aftenen.

"Hey Rayson" Sagde vi nærmest i kor og kiggede synkront på hinanden med et løftet øjenbryn. 

"Vi fandt det her" Sagde Mackenzie og smed et USB stik på bordet, og viste samtlige billeder hun havde taget med sin egen telefon. 

"Ja og det her" Sagde jeg, og viste den besked som var blevet sendt til Jack's far. Jeg håbede bare virkelig at der var noget som kunne bruges ved det. Mine fingre var så krydsede, at jeg var bange for når jeg gav slip at de ville forblive skæve.

"Godt, jeg vil prøve at kigge det igennem" Sagde han og rodede allerede ved USB stikket vi gav ham. 

"Kan vi godt lægge i den sofa du har i hjørnet" Spurgte Mackenzie og pegede hen mod den. 

"Mmh ja selvfølgelig, bare føl jer hjemme" Sagde han, og nød nærmest at være vores guru. 

"Okay super, tak" Sagde jeg, og gik først hen til sofaen for at få den plads jeg spottede først. 

"Ehhm Mackenzie?" Sagde jeg lavt for at Rayson ikke skulle høre noget.

"Jaer?" Hun rettede sin opmærksomhed mod mig, og med et sødt smil som bare kendetegnede hende. 

"Det bare..."Jeg kiggede op i loftet, og kæmpede for ikke at begynde at tude. Igen. 

"Tror du at Matthew har en date med imorgen?" Sagde jeg, og kiggede med store øjne på Mackenzie. 

"Åhh Zoepigen.."Hun rykkede sig tættere på mig, og lagde hendes arm om mig for derefter at give mig et kram. 

"Det ved jeg faktisk ik, overhovedet" Sagde hun, og åbnede munden igen for at sige noget, men endte med at lukke den alligevel. 

"Men tror du? Kunne han finde på det" Sagde jeg, og lød som verdens mest ynkelige pige.

"Altså jeg tror det ikke, men vil ikke se dig ked af det hvis han nu dukker op med en alligevel" Hun havde fat i min hånd, og jeg lagde min udmattede hovede på hendes nakke. 

"Jeg er fandme bare en kæmpe nar...Er jeg ikke?" Sagde jeg spørgende til Mackenzie, men hun svarede mig ikke. Hun aede bare min ryg, og fik mig til at falde lidt mere til ro. 
Det mest forfærdelige ved alt det her var hvor meget jeg egentlig tænkte på Matthew. Jeg havde slet ikke tænkt på det før nu, og det var ligesom om at jeg var meget mere forelsket i ham nu, efter at det lort der er sket. Han var det jeg tænkte på 22 timer ud af et døgn, og det freakede mit hovede totalt op at jeg kunne være så besat af en fyr som ham. Jeg elskede ham virkelig, virkelig højt. Jeg var slet ikke itvivl. Jeg havde givet mit hjerte væk.