Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 3: Everybody Hurts Sometimes

Sangen for dette kapitel er Everybody Hurts af Jasmine Thompson. Den er vedhæftet i starten af kapitlet. Jeg skriver, når I skal begynde at spille sangen.

Harrys synsvinkel

"To Freddie Bartholomew's tak" spørger jeg bartenderen.

"Det bliver 7 pund. Jeg bringer dem ned til dit bord om et øjeblik, den første sanger går på nu."

"Tak makker!" siger jeg og dropper 10 pund på baren og vender mig om for at gå tilbage til mit bord.

Jeg har det så dårligt med, at jeg var for sent på den til at møde Lou. Jeg ved at hun ikke har meget kvalitetstid med hendes familie før vi tager af sted på tour. Jeg havde bare virkelig brug for selskab i aften og drengene havde travlt.

Jeg lavede den fejl at læse nogle hade beskeder på Twitter i dag, hvilket fik mig til at føle mig elendig. Mennesker der ikke kender mig, men som hader mig. Jeg vil gerne vide hvorfor. Det ligner aldrig, at de har en grund... bare uhøflige kommentarere. Jeg hader tanken om, at så mange mennesker synes dårligt om mig. Jeg havde virkelig brug for at få løftet min ånd og det endte med enten at ringe til Lou eller tage på flere bare og drikke mig i hegnet. Men al det besvær som ledelsen giver os, så valgte jeg mulighed nummer et: at ringe til Lou. Heldigvis tilgav hun mig for at være en total røv.

Da jeg kommer tilbage til vores bord, ligger Lou sin mobil væk og smiler til mig. Måske var hun virkelig ikke så sur på mig. Måske kunne jeg have overbevist hende om, at hun ikke behøvede at røre mit hår for at få hævn.

"Drinksne burde være her lige om lidt. Jeg tror, at den første sanger skal til at gå på. Hvad griner de af?" Jeg nikker mod menneskerne helt oppe ved scenen.

"Fedt, jeg har hørt, at hun skulle være god. Hvem griner?" spørger Lou og kigger i den retning jeg kiggede mod.

"Menneskerne oppe ved sce..." Pludselig ser jeg en kvinde komme frem, gående hen over scenen. Hun er virkelig flot. Fuldstændig fantastisk.

Hendes lange brune hår flyver efter hende mens hun hurtigt går. Hun ser ud mod publikum og jeg ser hendes ansigt. Wow, hun er bare smuk.

Hendes taupe kjole er kort og viser hendes slanke ben. Hun har sorte hæle på og et sort bælte rundt om hendes talje, som fremhæver hendes lille krop. Hun er lav, sikkert kun lige over 1.50 meter. Hun er så lille. Jeg føler med det samme en trang til at beskytte hende.

Jeg river mine øjne væk fra hendes krop, prøver på at skubbe tankerne væk omkring at tage hende med tilbage til min lejlighed og finde ud af hvad der er under den kjole.

Jeg retter på mig selv og lægger mærke til, hvor nervøs hun er. Hun ryster som et blad i vinden. Jeg har lyst til at banke røven på alle de mennesker der griner af hende. De har ingen ide om hvor stressende det er at optræde foran et publikum.

Da hun åbner munden, bliver jeg nød til at læne mig forover for at høre hende for lyden der kommer fra baren bag mig. "Jeg-jeg er Ava McCain. Jeg skal synge en s-sang, som jeg selv har skrevet. Den hedder Everybody Hurts." Hun lyder så bange. Jeg håber ikke, at hun besvimer under hendes optræden, hun ligner en der kunne gøre det hvert sekund nu.

Men da hun placerer sine fingre på tangenterne, er det som om, hun bliver en helt anden person. Hun holder op med at ryste. Hele hendes krop slapper af. Jeg ser hende tage en dyb indånding og smile til sig selv. Wow, det er smil er noget jeg vil tænke på når jeg falder i søvn i aften. Dét, sammen med andre ting...

Jeg læner mig forover i min stol og hviler mine albuer på mine knæ.

Start Sang Nu (Everybody Hurts af Jasmine Thompson)

Musikken begynder og hun spiller ubesværet. Hun kigger ikke en gang ned på tangenterne, hendes fingre glider hen over dem, som om de var en del af klaveret. Hvor jeg dog ville ønske, at jeg kunne spille sådan, komponere en melodi så sød. Hun lukker øjnene og lader sig selv bliver revet med. Hun begynder at synge og min mund åbner sig en anelse. Jeg tror, at Lou prøver at sige noget til mig, men jeg lukker hende ude. Hendes stemme er fantastisk. Den slår sig om ordene på den helt perfekte måde, giver hvert ord mere mening.

When your day's long, and the night, the night is yours alone.

When you're sure you've had enough of this life.. Hang on..

Don't let yourself go. Cause everybody cries.

And everybody hurts... sometimes

Jeg føler med det samme en smerte i mit bryst. Man kan se, at hun er blevet ødelagt af en eller anden. Følelsen hun ligger i sangen beviser det.

sometimes everything is wrong, now it's time to sing along

When your day is night alone, if you feel like letting go

If you think you've had to much of this life.. Hang on..

Cause everybody hurts, take comfort in your friends

Everybody hurts sometimes.

Det er som om, at mens hun spiller, forsvinder alle i rummet. Jeg kan kun se hende. Hun er så perfekt u-perfekt.

Sometimes...

Pludselig ser jeg en hånd lige foran mig. "Harry Edward Styles, er du blevet stum?!?" råber Lou til mig.

"For helvede Lou! Du skræmte livet af mig!" siger jeg og skubber hendes hånd væk fra mit ansigt.

Et bifald bryder ud omkring os og så er hun væk. Gående hurtigt ned fra scenen, jeg kan se, at hun med det samme er nervøs igen.

"Ava McCain... Jeg er nød til at møde hende." Jeg begynder at rejse mig op, forbereder mig på at gå backstage.

Lou skubber mig tilbage i min stol. "Slap af Lover-boy. Tør dit ansigt, savlen løber ned af din kind. Giv hende et par minutter. Jeg har en gammel ven som kender hende. Hun kan introducere os."

"Yeah.. Right, det ville være bedre. Yeah.. Så længe JEG får lov til at møde hende." siger jeg og prøver at forholde mig i ro og tørrer mine håndflader af i mine bukser. Hvorfor sveder jeg så meget?

Lou griner af min manglende fatning. "Bedre end det hele med at løbe backstage som en forelsket skole dreng? Ja, det tror jeg nok. Tag dig sammen Harry, det ligner ikke dig."

"Det ved jeg, det er derfor jeg bliver nød til at møde hende Lou."

"Okay, tag det roligt. Jeg finder min ven og så kan i mødes rigtigt. Og så kan du bevæge dig frem mod kysseriet."

Jeg ruller mine øjne af hendes helt forkerte antagelse. "Jeg vil ikke bare kysse hende Lou. Det her handler ikke om at tage hende med hjem i seng. Jeg vil lære hende at kende. Hendes sangskrivning er fantastisk. Tror at hun er lige hvad drengene og jeg leder efter."

"Hun ligner ikke en pige der vil lade sig gå på omgang mellem jer fem. Men jeg er blevet overrasket før."

"Lou, du er virkelig en røv. Vi har ledt efter en sangskriver til at tage med os på tour... hjælpe os med at skrive sange til det nye album. Det er det eneste tidspunkt vi alle sammen er samlet på, og vi vil gerne have, at sangene på det næste album virkelig er os. Vise vores fans, hvad vi virkelig føler og hvad vi virkelig tænker på. Og hendes sang var bare så rå, hun smurte ikke tykt på den. Det var fedt og jeg ved, at drengene og vil synes det samme."

Lou sukker og rejser sig fra sin stol. "Undskyld, jeg ramte fuldstændig ved siden af. Selvom jeg nu er sikker på, at drenge ikke vil have noget imod en omgang med hende.."

"For helvede Lou, fuck af!"

"Jeg driller bare!" griner hun. "Jeg tror virkelig, at hun vil være perfekt til det. Så stop nu med at bande af mig og lad os gå ud og finde min veninde."