Kapitel 5: Bogstaveligtalt frosset

1.4K 72 2
                                    

Avas synsvinkel 

Jeg gjorde det! Det er overstået!

Jeg ramte alle akkorder perfekt. Gud ved hvordan, men jeg gjorde det!

Jeg skynder mig tilbage til mit omklædningsrum og laver en lille glad dans. Det gik så godt! Altså, alt gik godt efter den lille episode med, at jeg troede, at jeg skulle dø.

Døren til mit omklædningsrum flyver op og Poppy kommer hoppende ind.

"Du lagde det fuldstændig ned Ava! Jeg er så stolt af dig!"

Jeg kan ikke lade vær med at smile. Og så husker jeg hvorfor jeg egentlig er her. "Så du nogen vigtige personer i publikummet i dag?"

Poppy sukker. "Nej, ingen som så ud til at være fra et pladeselskab. Men jeg kunne ikke se alle derude. Du skal ikke give op Ava. Det kommer til at ske for dig."

"Jeg giver ikke op! I det mindste ikke i aften. I aften fejre vi det!" Jeg giver hende et kram.

Poppy griner. "Ja! I aften har jeg planer om at drikke mig pisse fuld og give en heldig fyr en ordentlig oplevelse."

Jeg ruller med øjnene. "Altså, jeg tror ikke jeg skal fejre det på præcis samme måde, men vi skal have en fest!"

"Du kunne godt bruge et ordentligt kys i aften Ava. Har du overhovedet fået et siden du flyttede til England?"

Jeg siger ikke noget. Hvorfor skal alt ende med, at jeg har brug for at gå i seng med nogen?

"Seriøst, Ava- Op på hesten igen! Du har ikke lyst til at glemme hvordan man ridder!"

"Ugh!" Jeg kører mine fingre gennem mit hår og hiver i enderne. "Kan vi ikke godt droppe det?"

"Fint, fint jeg dropper det..." Jeg ser op og finder det største smil brede sig på hendes læber. Åh nej, nu er jeg bange.

Hun prøver at virke seriøs, mens hun løfter sin hånd op i luften. "Jeg lover højt og helligt at droppe det her emne HVIS du gør en lille, enkelt ting."

"Hvad er det? Please, fortæl mig det så jeg kan komme videre!" Jeg nærmest tigger hende, men jeg er ligeglad, jeg ville elske at gemme dette emne af vejen for altid.

Hun fortsætter. "Hvis du gør den her ene ting, så kan du fra nu af være den lille Virgin Marry lige så meget du vil."

"Perfekt! Kom nu med det. Hvad skal jeg gøre?" Jeg er ærlig talt lidt bange. Man ved aldrig hvad Poppy kan finde på. Det her kan blive slemt. Virkelig slemt. Men ikke lige så slemt som den konstante sex snak, vel?

Præcis. Ja, jeg gør det her.

"Jeg vil have, at du skal kysse den første fyr du løber ind i, i aften. Et simpelt tantekys er tilstrækkeligt, men det skal være på munden."

Jeg sukker af lettelse. Det er ikke så slemt. Bare et lille tantekys. Jeg kan gøre det her.

"Okay. Jeg gør det."

Poppy er ved at få sit spyt galt i halsen. Hun havde ikke forventet, at jeg ville gøre det.

"Right. Fedt! Men jeg holder øje med dig i aften, jeg venter bare på, at du stikker halen mellem benene."

Jeg begynder at skubbe Poppy mod døren. "Oh, jeg gør det! Gå nu ud af mit omklædningsrum. Jeg skal hente min check fra manageren."

"Vi ses ved bordet. Glem nu ikke læbepomaden, ingen vil kysse en med tørre læber!" griner Poppy og forsvinder ned ad gangen.

Jeg ruller med øjnene og går ned til managerens kontor for at hente min check.

"Her er din check. Og glem ikke, at du er på igen onsdag og fredag. Du gjorde det godt i aften. Godt arbejde."

"Tak Sophia, det betyder meget. Vi ses på onsdag."

Jeg forlader hendes kontor og går ud for at mødes med mine venner. Jeg har på fornemmelsen, at i aften bliver god!

Jeg ser dem med det samme, da jeg går ud af scene døren. Der står nogle flere mennesker sammen med dem, en mand og en dame, men deres rygge er vendt mod mig, så jeg ikke kan se hvem de er. Da jeg kommer tættere på kan jeg høre Poppy plapre løs om et eller andet.

"... jeg fandt hende i hendes omklædningsrum med hendes hoved mellem sine knæ, for at undgå ikke at besvime. Og i det øjeblik, vidste jeg, at hun havde brug for en Poppy Pep Talk. Og et lille skub!" griner Poppy.

Oh my god, hvorfor skal hun altid gøre mig til grin? Ingen behøver at vide noget om mit mini nedbrud bag scenen!

Jeg skynder mig mod gruppen. "Poppy please! Du gør mig til grin igen!"

Jeg kvæler hende! Hun ser en smule bange ud da jeg kommer stormende mod hende. Lige da jeg skal til at passere manden jeg ikke kender, vender han sig om.

Smæk! Jeg går lige ind i ham. Av, det gjorde ondt! Hans bryst var ligesom... wow, rigtig hårdt.

Jeg ser op, klar til at undskylde. Mine øjne møder hans og jeg gisper.

Jeg er som frosset på stedet. Jeg kan bogstaveligtalt ikke bevæge mig. De øjne... Hold da op! De er den smukkeste grønne farve, jeg nogensinde har set. Jeg følger dem ned til hans læber, hvilke med det samme bryder ud i et smørret smil. Smilehuller. Wow. Jeg er ret sikker på, at jeg er blevet gravid, bare ved at kigge på det smørret smil... fuck! Tag dig sammen Ava! Du savler! Jeg slår mig mentalt i hovedet.

"Jeg-Jeg er virkelig ked af det!" får jeg endelig spyttet ud. Wow Ava, godt gået. God måde at snakke til fucking Harry Styles på! Jeg er værre end en 12 årig fan lige nu. Gud, jeg er så flov!

Han klukker og smiler ned til mig. "Ingen årsag søde. Jeg er Harry. Jeg har virkelig gerne ville møde dig."

Hold da op.

Jeg kan ikke få vejret.

Min stemme nægter at virke. Hans virker selvfølgelig, lyder fuldstændig rolig og oh ja, den er så lækker! Måden hans accent ruller af hans tunge... STOP DET AVA!

Poppy kommer op til mig og lægger sin arm om mine skuldre. Tak Poppy, hjælp mig!

Men hun siger ikke noget til ham, hun vender sig mod mig. Kan hun ikke se, at jeg lige nu ikke er i stand til at snakke!?

Hun griner, ser på Harry og derefter på mig. Smilet på hendes ansigt løber mig koldt ned af ryggen.

"Harry Styles... Helt sikkert ikke den FØRSTE FYR du havde regnet med at LØBE ind i, i aften, vel Ava?" 

Almost Lover (Danish/Dansk)Where stories live. Discover now